Brevkassen:
Min brors kærestes angst splitter familien ad
Kære Lotte.
Min bror blev for ca. 9 år siden kæreste med en pige, de er stadig kærester den dag i dag. Hun har i sin folkeskole tid skiftet skole et par gange og givet udtryk for at hun har haft det svært. Hun har vidst også i en periode taget lykkepiller.
Den gang min bror blev kærester med hende og min bror havde inviteret vores forældre samt kærestens forældre til noget fødselsdag, fortalte hendes mor til vores mor, at vi skulle passe meget på hendes datter for hun kommer til at splitte hele familien ad.
I starten tog min mor det ikke så meget til sig, for min brors kæreste har fortalt at hendes forhold til hendes forældre ikke er det bedste og at de en gang da hun gik i niende klasse har haft smidt hende ud, så min mor havde nok lidt ondt af hende.
Men nu efter en ni års tid ca. og efter at mine forældre bor sammen med min bror og hans kæreste, har hun oplevet mere og mere hvordan svigerdatteren er. Hun er konstant syg og tager meget jævnligt sin temperatur og hun siger hun ka mærke ligeså snart hun får feber og så tager hun sin temperatur og så har hun måske 37,5. Hun er konstant inde på deres værelse og har nærmest isoleret sig fra alle og kommer kun ud en gang imellem.
Min mor bliver mere og mere overbevist om at hun lider af OCD eller noget andet og hun ved snart ikke hvad hun skal gøre, hun føler at min brors kæreste er ved at splitte hele familien ad og min mor og bror kommer tit op og skændes over hans kæreste og min mor føler at min brors kæreste manipulere ham.
Min brors kæreste læser også utrolig meget om alle mulige skrækkelige ting som fx. Sygdomme og hun kan finde på at sige at hun tror hun har kræft lige pludselig. Hun er også bange for at der skal komme indbrud og pakker derfor en taske med de dyreste værdier hun har og tager med hvis der fx. Ikke er nogle i huset.
Jeg er så ked af at hun på den måde får min mor og bror til at skændes så meget og de kommer længere og længere fra hinanden. Jeg ved ikke hvad der er galt og om min brors kæreste lider af noget, jeg har tænkt på at hun måske lider af generaliseret angst?
Men der er ingen der ved hvad vi skal gøre for min bror er så beskyttende overfor hans kæreste og min far bider sig selv i tungen og holder inde, men det kan min mor bare ikke.
Hun er derudover også årsagen til at min bror desværre ikke længere ser flere af hans bedste venner gennem over 20 år pga. de har haft kritiseret hans kæreste.
Jeg er så ked af at jeg føler at min familie er ved at blive splittet og håber sådan du kan hjælpe mig med nogle svar eller noget jeg kan gøre for at hjælpe på det hele?
På forhånd tak for svar.
Mvh
Line
Brevkassen:
Min brors kærestes angst splitter familien ad
Kære Line
Tak for dit rigtig gode spørgsmål.
Lad mig starte med at understrege noget helt fundamentalt: Lige meget hvad det er for en problematik, man har, så bliver indsigten og motivationen desværre nødt til at komme indefra fra én selv.
Din brors kæreste bliver derfor nødt til selv at indse, hvad hendes adfærd ”koster” hende.
Det kan hun ikke se lige nu – sandsynligvis bl.a. pga. din brors kolossale – og velmente – støtte, og måske også, fordi hun og din bror bor hos dine forældre. På den måde skåner både din bror og dine forældre hende for en stor del af omkostningerne ved hendes adfærd, og hun bliver derved mindre motiveret til at gøre noget alvorligt ved sit angstproblem.
Jeg kan godt forstå, både du og dine forældre er rådvilde og desperate. Det er meget svært at sidde på sidelinjen og se éns bror eller søn blive viklet mere og mere ind i en meget destruktiv relation, der ikke synes at føre nogen steder.
Desværre kommer en del af mit råd til at være, at dine forældre nok bør overveje, om de i virkeligheden har lært deres søn at være det, man med et fagord kalder ”medafhængig” gennem den måde, de selv er gået ind og har skånet to voksne mennesker for at opleve de fulde konsekvenser af deres handlinger.
Det kan lyde meget hårdt, men når man skåner andre mennesker for at opleve konsekvenserne af de beslutninger, de tager, så tager man også deres motivation til at gøre noget alvorligt ved de problemer, de har.
Når man skal af med et angstproblem, så skal man til at håndtere angsten på en fuldstændig anderledes måde, end man har gjort før. Det handler bl.a. om, at man skal IGENNEM angsten for at komme AF med den.
Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver vedholdende arbejde og konfrontation med de uhyggelige tanker, man frygter, og det er ikke spor behageligt!
Jeg har selv lidt af angst af al muuulig slags (som du måske ved?), så jeg ved godt, det her er langt lettere sagt end gjort… Men det er ikke desto mindre desværre det, der skal til.
Og det vil sige, at man skal være meget motiveret for at gøre det. Der skal med andre ord være meget at miste, hvis man IKKE kommer af med angstproblemet.
Derfor er det skadeligt, når man som pårørende – i den allerbedste mening, naturligvis! – tilpasser sit liv til angsten.
Det betyder ikke, at man skal stoppe med sin hjælp fra den ene dag til den anden – eller begynde at sige “Tag dig nu sammen!”
Man bør i stedet sætte sig ned sammen med den angstramte og aftale en tålmodig, men struktureret ”nedtrapningsordning” af den måde, man som pårørende har tilpasset sit liv til angsten.
Jeg håber, du kan bruge det her til inspiration?
Kærlig hilsen
Lotte
Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.