Angst og depression: Åbn op, mand!
Nemmere sagt end gjort, helt bestemt 🙂
Det viser sig faktisk, at næsten halvdelen af alle mænd i Storbritannien har lidt af angst eller depression på et tidspunkt i deres liv.
Næsten halvdelen.
Jeg lader det lige stå et øjeblik…
Næsten halvdelen.
Så er du mand og bliver ramt af angst eller depression, og tænker du, at du er den eneste, og at det gør dig forkert som mand…
… så tager du altså fejl.
Med mindre du altså mener at halvdelen af alle mænd er forkerte og svage…?
Desværre viser det sig at 1 ud af hver fjerde af alle britiske mænd ikke ville sige det til nogen som helst om det – og altså heller ikke til en læge eller en terapeut – hvis de blev ramt af angst eller depression.
Det er skidt!
Meget skidt.
For der er rigtig gode muligheder for at komme af med angst og depression, hvis du får den rette hjælp.
Men det kræver jo at du tager skridtet – og siger det til nogen.
Så hvis du som mand er bange for at få det sagt og “Hvad mon andre så vil tænke om mig?!”…
… så husk dig selv på:
Halvdelen af alle mænd har oplevet det samme som dig.
Halvdelen.
Giv andre mænd en gave:
Fortæl om det du har kæmpet med eller stadig kæmper med.
Du er normal.
Du er bare et ganske almindeligt uperfekt menneske ligesom alle os andre…
Kærlige tanker
Lotte
Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.