Angstsymptomer – Den helt naturlige forklaring

Angstsymptomer – Den helt naturlige forklaring

angstsymptomer

I denne artikel og den supplerende artikel Hyperventilering gennemgår jeg dine angstsymptomer og giver dig den helt naturlige forklaring på hvert af dem.

Hjertebanken

angstsymptomerNår man bliver angst, er hjertebanken et af de angstsymptomer, man ofte oplever –  dvs. at hjertet accelerer på et split-sekund og fra det ene øjeblik til det andet pludseligt banker meget kraftigt og hurtigt eller man føler det, som om hjertet springer et slag over.

Husk derfor dig selv på:

Du vil faktisk opleve “hjertebanken”, hvis du sætter i meget kraftigt løb fra det ene øjeblik til det andet.

Men når du løber, vil du ikke tænke over det.

Sandsynligvis vil du nok ikke engang lægge mærke til det.

Og hvis du rent faktisk lægger mærke til det, vil du ikke fortolke det som noget farligt.

Grunden til, at hjertet sætter så voldsomt turbo på, når du bliver angst, at du får hjertebanken, er, at det skal sende nok ilt rundt til de store muskler i din krop til, at du kan kæmpe så voldsomt eller løbe så afsindigt hurtigt, som du aldrig nogensinde før har gjort – så du kan redde dit liv, hvis du er i livsfare.

Det, der får os til at fortolke denne hjertebanken som noget ildevarslende i sig selv, når den er udløst af angst, er som regel, at det jo er noget, der opstår, mens vi står, sidder eller ligger temmelig stille.

Det, man kan lære af dét, er så, at hjertet altså rent faktisk kan sætte fuld knald på fra det ene øjeblik til det andet, selvom vi slet ikke bevæger os.

Og at det er der ikke noget som helst farligt i.

Hjertebanken er noget sundt og godt, som potentielt kan redde vores liv.

Angstcentret i vores hjerne tager bare helt fejl af situationen, og har sat røgalarmen i gang og hentet de store brandsprøjter, selvom der slet ikke er ild nogen steder.

Jamen, er det så ikke skadeligt for hjertet at banke så kraftigt?!

Her må du huske dig selv på, hvad du ville sige, hvis det drejede sig om hjertebanken under løb.

Farligt? Nej.

Prøv at se, om du kan lege med at betragte det som en gratis – indrømmet, måske ikke videre behagelig – lille tur i dit personlige, bærbare fitnesscenter. 🙂

Læs mere om hjertebanken i artiklen HYPERVENTILERING >>

 

Snurren eller følelsesløshed

angstsymptomerEt andet af angstsymptomerne er snurren eller følelsesløshed – fx i éns fingre eller tæer.

Det er helt ufarligt, og det har en naturlig forklaring – ligesom alle de andre fornemmelser, som angsten kan fremkalde.

Hvordan dét?

Jo, lad os nu forestille os, at du rent faktisk befinder dig i en livsfarlig situation.

Så er det afgørende for din overlevelse, at din krop sender al den energi den har ind til de vitale organer.

Dvs. bl.a. til hjertet – samt til de store muskelgrupper i overarmene og lårene, som du jo skal bruge til at kæmpe eller løbe med!

Derfor strømmer blodet pludselig hurtigt væk fra alle de andre dele af din krop.

Husk på: Hvis der stod en øksemorder foran dig, ville det jo være fuldstændig irrelevant, om du kunne holde på en blyant eller ej…

Denne strømning af blod væk fra det, man kalder dine ekstremiteter, dvs. fingrene og tæerne, kan du ofte mærke som en snurrende fornemmelse.

Din arm kan ligefrem komme til at føles følelsesløs.

Som om den er helt død.

Eller som om det ikke er din, men en fremmed persons arm…

Som om du slet ikke har kontakt med den.

Og i din skræk kan du komme til at fortolke denne mærkelige fornemmelse, som om den er et tegn på, at du er ved at blive lam, er ved at få sclerose eller et hjerteanfald eller noget andet skræmmende.

Men det er altså noget helt uskadeligt, der er ved at foregå.

Din krop er ved at ruste sig til kamp eller flugt på liv og død.

Og dine fingre og dine tæer vil senere komme til at føles helt normale igen…

Medmindre du altså går og mærker for meget efter!

For så vil du rent faktisk opdage, at du stort set hele tiden vil kunne mærke en meget svag snurren i bl.a. dine hænder og fødder.

Det er simpelthen blodomløbet, du kan mærke.

Husk dig selv på…

Normalt, når vi ikke er opskræmte, og derfor koncentrerer os om alt muligt andet end vores krop, så lægger vi ikke mærke til alle de små fornemmelser, der dukker op rundt om i vores krop hele tiden.

Men hvis vi begynder at blive for vagtsomme, så kan vi komme til at fejlfortolke disse fornemmelser. For meget kropslig vagtsomhed kan altså gøre én bange for alt muligt.

Alt muligt, som i virkeligheden er helt naturligt og uskadeligt.

Læs mere om snurren og følelsesløshed i artiklen HYPERVENTILERING >>

 

Sveden

angstsymptomerEt tredje af angstsymptomerne, som man kan opleve, er sveden.

Det er der en ganske naturlig og ufarlig forklaring på.

Husk, mennesket som art er udviklet på savannen.

Og vi er (ja, jeg må indrømme, det er svært for sådan en sportsfremmed én som mig at begribe…) udviklet til at kunne løbe og løbe og løbe.

Og løbe.

På savannen er det brændende varmt, når solen skinner, og mennesket er et nøgent dyr.

Så her er det heldigt, at vi har udviklet evnen til at kunne svede.

På den måde undgår vi at overophede, når vi løber fra et rovdyr.

Og vores kroppe bliver også glattere at gribe om.

Derfor vil du kunne opleve, at du kampsveder, når du er angst.

Det er irriterende, men altså igen noget, hjernen synes er rigtig smart at kunne tænde for.

Og det har den ret i.

Den har bare misforstået situationen.

Du er ikke i gang med at løbe et maraton under den brændende sol.

Og der er ikke noget rovdyr i hælene på dig.

 

Mundtørhed, kvalme, uro i maven eller diarré

angstsymptomerDet fjerde af angstsymptomerne påvirker fordøjelsen.

Bliver du tør i munden, når du bliver angst?

Måske endda så tør, at det virker, som om det er svært at tale?

Hvad søren kan det have for en funktion?

Ja, sådan set ingen funktion i sig selv.

Så hvorfor sker det så?!

Fordi det, banalt sagt, er ligegyldigt, om du kan spise din egen frokost, hvis du selv er i risiko for at blive nogens aftensmad…

Sagt med andre ord, så lukker hjernen for energiforsyningen til fordøjelsessystemet, når den tror, du er i livsfare.

For når du er i fare for at dø, så er der ting, der har langt højere prioritet.

Derfor afbryder hjernen spytproduktionen.

Og din mund og hals bliver meget hurtigt knastørre.

Det kan også føre til andre ubehagelige fornemmelser, som fx kvalme og uro i maven.

Og endda diarré.

Alt sammen konsekvenser af, at det er helt andre ting end din fordøjelse, der bliver prioriteret af din hjerne.

Igen, fordi den – sandsynligvis fejlagtigt – tror, den skal redde dit liv.

Du kan derfor opleve, at din fordøjelse bliver forstyrret på alle mulige ubehagelige, men ufarlige måder.

 

Sitren, rysten eller udmattelse

Det femte af angstsymptom gør dig kampberedt.

Begynder du at sitre eller ryste, når du bliver angst?

Og er du måske fuldstændigt og totalt udmattet bagefter?

Så husk dig selv på:

Din hjerne tror, du er i livsfare!

Den har på et splitsekund gjort dig topklar til at kæmpe eller flygte.

Derfor har den spændt alle de store muskelgrupper i hele din krop så meget, som det overhovedet er muligt.

Sandsynligvis uden du er bevidst om det.

Denne ekstreme anspændthed kan få dig til at sitre.

Præcis ligesom vægtløfteren sitrer under vægtstangen.

Og bagefter kan du være skræmmende udmattet og føle dig uhyggeligt svag i kroppen.

En svaghed, som du måske fortolker som et tegn på, at der da må være noget galt med din krop!

Men nej.

Prøv derfor at se på, om du kan lege med tanken om, at det er, fordi du lige har været til – ufrivillig – fitness…

 

Uvirkelighedsfornemmelse

Det sjette af angstsymptomerne kan gøre én alvorligt bange for, at man er ved at blive sindssyg.

Når du bliver angst, oplever du  det, som om verden omkring dig er uvirkelig, eller du er på afstand af din egen krop? Som om du har tunnelsyn eller befinder dig inde i en osteklokke?

Hvad er dog forklaringen på dét?

Som du sikkert har hørt, så siger folk, der været ude for et trafikuheld eller en anden pludseligt opstået voldsom krisesituation, tit, at “det føltes, som om det foregik i slowmotion”.

Som om det på en eller anden måde var uvirkeligt.

En af årsagerne til denne uvirkelighedsfornemmelse, som man kalder det, er sandsynligvis, at det er vigtigt for vores overlevelse, at vi i en livsfarlig situation udelukkende fokuserer på intet andet end, hvordan vi kan flygte eller kæmpe os ud.

angstsymptomerVi får en slags tunnelsyn, der gør, at vi hverken tænker på eller opfatter noget som helst andet end ting, der kan være altafgørende for vores overlevelse.

Det er sandsynligvis også det, der gør, at folk med eksamensangst eller præstationsangst kan opleve, at “klappen går ned”, hvis de bliver meget nervøse.

Men igen, når vi så ved, at situationen ikke er livsfarlig, og vi alligevel oplever denne mærkelige form for tunnelsyn, fornemmelsen af at være i en osteklokke eller ”uvirkelighedsfornemmelse”, som man plejer at kalde det, så kan vi komme til at fortolke det, som om der må være noget helt galt med vores krop eller vores sind.

Det er der ikke.

Det er bare vores krop og hjerne, der er i tiptop form, men har fortolket situationen forkert!

 

lotte ingerslev

 

Kærlige tanker
Lotte

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

Vil du læse om andre kropsfornemmelser, der ofte opstår, når man er angst?
Læs den supplerende artikel HYPERVENTILERING.

Lukket for kommentarer.