Brevkassen:
Er min angst et tegn på, at jeg er ved at blive sindssyg?

Hej Lotte

handsJeg har uhyggelige tanker. Typisk bliver jeg bange for jeg er ved at blive sindsyg og at jeg vil miste forbindelsen til virkeligheden og forsvinde ind et sted, hvor jeg ikke kan komme ud fra igen.

Jeg fik mit første panikanfald i januar. Men det er på en måde ikke panikanfaldende som er problemet, og jeg har heller ikke agorafobi.

Siden det første angstanfald har jeg tænkt på angsten konstant, faktisk flere gange i timen. Hele døgnet går jeg rundt med en frygt for at jeg er ved at blive sindssyg. Der kan gå dage, nogle gnange uger uden at jeg har et anfald. Men så er der et eller andet der trigger det, og så begynder det hele igen og så har jeg anfald igen og igen i et par dage, nogle gange en uge. Så får jeg kæmpet mig ud af det, men så kommer der noget og trigger det, og så er jeg tilbage i møllen igen.

Min største frygt er, at jeg bliver sindsyg. Jeg er ikke bange for, at jeg dør eller bliver kvalt, kun at jeg bliver sindsyg og mister forbindelsen til virkeligheden. Jeg elsker min datter og min kone, så hvis jeg bliver sindsyg, så betyder det, at jeg mister dem. Jeg går rundt med den frygt konstant. Har du et godt råd?

Hilsen

Bent

 

Brevkassen:
Er min angst et tegn på, at jeg er ved at blive sindssyg?

Kære Bent

Det spørgsmål hører jeg rigtig, rigtig tit. Og jeg forstår sørme godt, hvordan det opstår. Når man bliver ramt af et voldsomt angstanfald, kan man blive meget, meget forskrækket over det – Og føle, man er på vej ind et sted, hvor man måske aldrig kommer ud fra.

Men husk: Det, der sker, når man får et voldsomt angstanfald er i virkeligheden ikke spor anderledes end det, der sker når du er en lille smule urolig eller nervøs. Til gengæld er der bare skruet dramatisk op for styrken af de enkelte fornemmelser i kroppen.

Et angstanfald kan være meget, meget skræmmende. Især så længe, man ikke forstår, hvorfor kroppen og sindet reagerer, som de gør.

Men det er altså ikke sådan, at et angstanfald udvikler sig til sindssyge (psykose), hvis man bliver i det længe nok.

Det er rigtigt, at både, når man har angst og når man er psykotisk har man skræmmende tanker. Men det er helt, helt forskelligt, hvordan man betragter de skræmmende tanker.

Når man er psykotisk og har skræmmende tanker, tror man 100 % på, at de skræmmende tanker vil blive (eller er blevet til virkelighed). Lad os sige, at man er psykotisk og har en forestilling om, at efterretningstjenesten aflytter éns telefon. Så er det ikke noget, man er bange for, vil ske. Det er noget, man er 100 % sikker på, er sket.

Men når man har angst og har skræmmende tanker – fx “Tænk, hvis det, jeg oplever nu, er et hjerteanfald” – så bliver man bange, måske meget bange, for det, man tænker, men man tror ikke 100 % på det.

Det er vigtigt, at du husker dig selv på følgende:

Angst er en lige så naturlig ting som enhver anden af vores følelser. Den kan bare være ekstremt dramatisk at opleve, når der er skruet 100 % op for den.

Angsten er dramatisk, fordi den skal kunne redde dit liv. Angsten gør dig på et splitsekund i stand til at kunne flygte eller kæmpe dig ud af en livsfarlig situation. Og hver af de ting, du oplever i din krop, når du er angst, har en helt naturlig, forståelig og potentielt livreddende funktion.

Angst kan være meget, meget ubehagelig, men farlig eller skadelig for hverken sindet eller kroppen er den ikke, selvom det ikke er så underligt, at man kan komme til at tro det.

lotte ingerslevJeg håber, det her har givet dig lidt svar på de tanker, du kæmper med?

 

Kærlig hilsen

Lotte

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

4 Comments

  1. Hej lotte

    Jeg har levet med angsten i over 35 år. Er er blevet medicineret med stærk nervemedicin i alle årene…bestemt uden resultat, andet end afhængighed med deraf efterfølgende nedtrapninger. Den samme psykiater i alle årene.
    Angsten kom for 35 år siden som lyn fra en klar himmel ved en begravelse af min daværende svigerfar.
    Siden har det kostet mlt ægteskab, mit firma og sat mig i en overskuelig gæld…..ca. 1mill kroner.
    Jeg er stadig Meget ramt af angsten for angsten, men tænker at nu hvor jeg har rundet de 70 år kan jeg ikke se noget lys forude…..trist, men ingen har kunnet hjælpe mig.
    Jeg har haft den samme psykiater i 32 år. Han har kun givet mig lexotaner op til 6 mg i alle årene…jeg fatter ikke at jeg har overlevet.
    Mange hilsner
    Preben Ullitz ?

  2. Kære Preben

    Tak for dit fine og ærlige input. Jeg er ked af at høre, at du har kæmpet med angsten i så mange år.

    I dag anvender man hovedsagelig psykoterapi mod angsttilstande (evt. suppleret med antidepressiver), bl.a. netop pga. risikoen for afhængighed, som du nævner.

    Men også – ja, det kan måske lyde mærkeligt – fordi man med de traditionelle angstdæmpende piller – kan risikere næsten ikke at kunne mærke angsten. Og når man skal af med angst, er det vigtigt, at hjernen OPLEVER angsten (uden at man laver sikkerhedsadfærd) – samtidig med, at der IKKE sker det, man frygter.

    På den måde begynder hjernen at omfortolke det, der sker, og efterhånden dæmpes angstreaktionen.

    Jeg håber meget, at du finder et lys for enden af tunnelen?

    Mange hilsner
    Lotte

    PS. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad “sikkerhedsadfærd” er, kan du læse mere om det her på hjemmesiden. Jeg har skrevet eksempler på typisk sikkerhedsadfærd på hver af siderne, der handler om de forskellige angsttyper.

  3. Kære Lotte.

    Først og fremmest et stort tak til og for dig! Du har en fantastisk hjemmeside med en masse god information, og jeg nyder altid dine mails.

    Mht. Bents problem, så kender jeg det desværre alt for godt selv. Min psykolog har sagt præcis de samme ting til mig, som du skriver i dit svar til Bent. Derudover sagde hun en ting, som jeg hæftede mig ekstra meget ved, og måske kan det også hjælpe Bent:

    Folk, der er sindssyge eller psykotiske opdager ikke at de er det!

    Derfor; det at man har tanker om at være det, bliver dit bevis for, at du IKKE er det! For var du rent faktisk psykotisk eller sindssyg, så ville du ikke selv opdage det!

    Håber at Bent kan bruge dit svar.

    Mvh Louise

  4. Hej Louise

    Dejligt at høre, at du kan bruge det, jeg skriver løs om. 🙂 Det er vel nok sødt af dig at sige!

    Du har helt ret mht. det, som din psykolog har sagt. Og det er supergodt forstået. Den eneste grund til, at jeg ikke plejer at nævne det, er, at det, man typisk er på jagt efter, når man plages af de tanker, som Bent går rundt med, er 100 % (og ikke bare 99,99 %…) sikkerhed for, at man ikke er psykotisk eller sindssyg. Og den jagt har ingen ende. For et kort stykke tid efter, at man har fået en beroligende forsikring (lige meget hvor fornuftig og rigtig den er) om, at man ikke er sindssyg, så begynder angstcenteret i ens hjerne at sige: “Jaaamen, hvad nu, hvis jeg ALLIGEVEL er sindssyg…?!”

    Men det er rigtigt forstået, at det netop er karakteristisk for sindssyge, at man opfatter ens (forvanskede) forestillinger for præcis lige så rigtige, som alt det andet, man – og andre – oplever. Når man er sindssyg/psykotisk, vil man derfor ikke være bange for at være sindssyg, men fx mene (og det vil sige, at man er 100 % overbevist om), at man bliver forfulgt, at andre er ude på at genere en, eller har stjålet ens tanker. I den mere maniske ende af skalaen vil man fx være 100 % overbevist om, at man har evner, som andre ikke har. Fx. at man er Gud eller Jesus eller er Guds gave til verden inden for et eller andet felt.

    Men som sagt er det meget uhensigtsmæssigt at gå og holde øje med ens “virkelighedsopfattelse”. Når man gør det, kommer man til at opleve, at man ikke er i nuet, og at man ligesom er på “afstand” af det, der foregår omkring én, og så bliver man skræmt over det. Men det er en evne, alle mennesker har. Den er der ikke noget galt med. Den bruger vi fx, når vi overvejer om det er på tide at tage hjem, mens vi sidder og snakker med en god ven. (Vi kan på samme tid være med i oplevelsen og stå lidt på afstand af den og “betragte den”).

    Nå, Louise, jeg blev helt ansporet af det, du skrev. Tak for det! Det er altid superskønt at høre respons. Og tusind tak for bidraget. 🙂

    Kærlig hilsen
    Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial