Brevkassen:
Får man angst eller OCD, fordi man er “særligt sensitiv”?

Hej Lotte

Jeg vil gerne spørge dig om der er en sammenhæng mellem det at være særligt sensitiv og angst/ tvangstanker og ocd? Er det noget, der er svært at ” behandle”? Og er medicin nødvendig?

Min datter har nu prøvet hypnose, psykolog og tankefeltterapi uden virkning. Og nu har hun ikke flere penge, da hun er studerende og har brugt rigtig mange penge ( og resourcer) på at blive hjulpet.. Øv at intet hjælper.

Håber du har nogle ideer… 😉

Hilsen Jette

 

Brevkassen:
Får man angst eller OCD, fordi man er “særligt sensitiv”?

 

Kære Jette

Lena Dunham
Lena Dunham (skaberen af hit-tv-serien “Girls”) er åben om, at hun har tendens til angst (bl.a. ocd) og depression.

Jeg kan tydelig mærke din desperation i det, du skriver, og jeg kan godt forstå, at både du og din datter er rådvilde. Som du måske ved, så har jeg selv lidt af OCD i voldsom grad i en periode af mit liv. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ved præcis, hvordan din datter har det. Men man kan sørme godt blive temmelig modløs, når man prøver det ene efter det andet, og intet virker!

Lad os starte med det med, om hvorvidt der er en sammenhæng mellem at være “særlig sensitiv” og at få angst/OCD. Jeg bliver nok upopulær når jeg siger det, men jeg kan lige så godt sige med det samme: Inden for resten af forskningsverdenen er der ikke andre end Elaine Aron (hende der har opfundet begrebet “Highly Sensitive Person”), der mener at det giver nogen mening eller fordel at stemple folk med, at de er “særligt sensitive”.

Elaine Aron har skabt meget røre og presse om det at være “særligt sensitiv”, og det har skabt sin helt egen “bølge”. Men det betyder altså ikke, at der er noget om det, hun taler om. Grunden til, at hendes ideer har kunnet få så meget medvind, tror jeg, er, at der findes andre personlighedstræk, som “særligt sensitiv” overlapper med – Personlighedstræk, som resten af forskningsverdenen er helt enige om, findes – nemlig introverthed og neuroticisme (som det så grimt hedder – det betyder bare tilbøjelighed til at reagere ængsteligt).

rumineringMen helt overordnet, når det gælder angstbehandling, så skal man altså passe meget, meget på, man ikke kommer til at gå for meget op i, om grunden til, at man er angst, mon er, at man har et særligt “gen” for det. For så kommer man let til at miste modet og begynde at gruble (“ruminere”, kalder man det med et fint fagudtryk) over, hvad ens angstproblem siger om én som person – Og det får let én til at tænke, at man nok ikke kan komme af med angsten, når nu det ligefrem er noget, man har “anlæg” for at blive ramt af.

Det er rigtigt – og dokumenteret vidt og bredt igennem videnskabelige undersøgelser – at nogle af os (mig selv deriblandt…) har anlæg for at reagere ængsteligt/bekymret/vagtsomt/nervøst på ting. Meeen det betyder ikke, at vi ikke kan mindske angsten og tage det terræn tilbage, som den har erobret fra os. Det er der rigtig gode muligheder for at man kan komme til – også når det gælder OCD. Hvis man altså får den rette behandling – og er på det sted i ens liv, hvor man har overskud og motivation til at arbejde med det.

Hvis man har det, så behøver behandlingen ikke nødvendigvis at være det du kalder “svær”. Den metode jeg fx anvender går ind og vender hele “spillet” med OCD’en. Min erfaring er, at det er nemmere at lægge personens overordnede angsthåndteringsstrategier om, end at prøve at rykke personen skridt for skridt for skridt uden at ændre overordnet på hele den måde, vedkommende håndterer angst og uvished på.

Du spørger også om medicin er nødvendigt, når man lider af OCD. Det er der ikke noget universelt svar på, desværre. Det er altid et individuelt spørgsmål. For nogen giver medicin de nødvendige svømmevinger, som giver præcis det overskud, der skal til for at kunne arbejde med angsten. For andre bliver søgningen efter den rette medicin en lang ørkenvandring fra Herodes til Pilatus og tilbage igen uden tilstrækkeligt godt resultat. En del mennesker kommer af med OCD’en helt uden medicin. Men som sagt er det helt individuelt.

Når det gælder OCD, skal man yderligere være klar over, at OCD er noget, der går ind og involverer hele familien. Derfor er det ofte nødvendigt, at de pårørende får et “minikursus” i at håndtere OCD’en på en effektiv måde, samt hjælp til at blive rollemodeller mht. hvordan man effektivt håndterer angst og livets uvished.

lotte ingerslevJeg håber meget, at du har fået et svar, du kan bruge til noget?

Kærlig hilsen

Lotte

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...