Brevkassen:
Oplæsning til familiefest fik mit hjerte til at hamre og stemmen til at ryste. Hvad skal jeg gøre? 

Hej Lotte.

I sidste weekend var jeg til en familiefest med min kæreste og hendes familie, og vi skulle alle sammen skiftes til at læse en side tekst op for resten af de andre, der sad rundt om bordet.

PræsentationsangstDa jeg startede på at læse den side, jeg skulle læse op, begyndte det sådan set ok, men da jeg kom til midten af siden, begyndte mit hjerte bare at hamre og min stemme begyndte at ryste. Jeg forstår ikke, hvorfor det skete. Det var ligesom om det bare kom ud af det blå?
Og det var bare vildt pinligt, især fordi hele min kærestes familie sad og overværede det hele.

Der var ikke nogen, der sagde noget om det, men jeg fik bare følelsen af, at de kunne mærke, at jeg var så ekstremt nervøs.

Resten af aftenen var jeg bare totalt i chok over det, og kunne ikke lade være med at tænke på situationen igen og igen – jeg fik slet ikke sovet om natten pga. tanker om, hvor flovt det må have været for min kæreste, og at hendes familie nok tænker dårligt om mig nu.

Hvordan synes du, jeg bør tænke om den situation? Jeg har jo bare lyst til at undgå min kærestes familie i al fremtid!

På forhånd tak.
SC

 

Oplæsning til familiefest fik mit hjerte til at hamre og stemmen til at ryste. Hvad skal jeg gøre? 

 

Kære SC

Tak for dit spørgsmål. Du er langt fra den eneste, der oplever at blive utrolig chokeret over, hvor nervøse de kan blive over at holde oplæg, sige noget til møder, eller holde tale til familiefester, så tak for at sætte spot på det.

Jeg kan godt se, at det ikke ligefrem har været en tale, du skulle holde, men det var alligevel tæt på. Lad mig se, om jeg kan give dig lidt input, der kan få dig til at ændre lidt perspektiv på den voldsomme oplevelse, du har haft.

præsentationsangstDet er bestemt ikke sjovt at opleve at blive nervøs og opleve, at stemmen ryster, når man skal holde tale eller læse ting op for en større forsamling. Men… det er meget, meget mere udbredt, end man skulle tro.

Lad mig starte med at fortælle dig, at ca. 40 % af befolkningen betegner sig selv som ”generte”.

40 procent.

Jeg lader det lige stå et øjeblik.

Det er jo faktisk næsten hver anden person.

Og når man spørger folk, hvordan de har det med at skulle holde tale (og ting, der ligner), så svarer de som regel spontant: ”Det er værre end døden!”

Så mange af de andre af dem, der var til stede til familiefesten, har sandsynligvis ikke haft det specielt behageligt med det ”indslag”, I alle sammen pludselig skulle medvirke i. ?

Når vi mennesker får intense følelser, fx angst, så forvrænges vores tanker og perspektiv.

spotlightVi kommer bl.a. til at forestille os, at der ligesom er en stor ”spotlight”, der lyser ned på os, sådan at alle vores fejl og mangler bliver synlige for alle og enhver.

Det handler jo altså ikke om, at vi er selvoptagede eller narcissistiske, men at vi føler, vi er fanget i et ubarmhjertigt afslørende lys.

Men der kommer vi til at glemme, at andre mennesker jo føler, at den store afslørende ”spotlight” er indstillet til at lyse netop på dem.

Så husk dig selv på, at det, de andre mennesker sandsynligvis mest har tænkt under jeres oplæsningsrunde har været ”Åh nej, nu bliver det lige straks min tur…!” eller ”Åh nej, hvor læste jeg det dårligt op, og hvor lød jeg altså nervøs!”

Man har lavet nogle meget interessante undersøgelser, der viser, at vi mennesker gevaldigt overvurderer, hvor meget vores nervøsitet er synlig for andre.

Når man fx laver forsøg, hvor folk skal holde en tale for et publikum, så overvurderer de konsekvent, hvor synlig deres nervøsitet har været – også når man rent faktisk fortæller dem, at deres nervøsitet ikke er nær så synlig, som de selv tror.

præsentationsangstDer er forskellige grunde til, at vi mennesker overvurderer, hvor meget af vores nervøsitet andre mennesker kan mærke.

Det skyldes fx, at vi jo befinder os inden i vores egen krop, og at det jo er der, angsten ”foregår”.

Det kan godt være, at noget af vores angst er synlig og hørlig, men den aller-allerstørste del af angsten er en indre oplevelse.

Det, at vores nervøsitet ikke kan ses nær så meget udenpå, som den kan mærkes af os selv indeni, fører desværre også til at vi kommer til at sammenligne os med andre på et grundlag, som er helt forkert.

Vi kommer jo nemlig til at tro, at ”alle andre” eller i hvert fald ”næsten alle andre” har det meget nemmere med de ting, som gør os selv nervøs – for de virker jo ikke særlig nervøse.

Men det kan vi jo ikke regne med.

Folk kan se meget kontrollerede eller afslappede ud, og samtidig være ret så nervøse.

Man kan ikke se det i nær den samme grad, som de selv føler det.

Men det får os selv til at stille alt for høje og perfektionistiske forventninger til, hvor ”cool” vi selv bør være, når det er vores tur til at være ”på”.

Og til at dømme os selv alt, alt for hårdt, når vi bliver nervøse, og stemmen bæver.

lotte ingerslevJeg håber meget, at dette kan give dig et nyt perspektiv på det, der skete til festen? Og jeg ønsker dig mange gode stunder med din kærestes familie.

Kærlig hilsen
Lotte

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...