Brevkassen:

Tænk hvis jeg pludselig kommer til at sige noget mærkeligt?!

rumineringHej Lotte

Jeg har en frygt for, at jeg kan komme til at sige noget skørt, som jeg går og tænker på, så jeg kan ikke kigge folk i øjnene, jeg bliver bange for, at de kan mærke, hvad jeg tænker, jeg har mange mærkelige tanker, og nogle gange så får jeg det som om, jeg pludselig kan komme til at sige det højt.

Det er ikke tourette, men det jeg tænker på er bare underligt, det er så mange tilfældige ting.

Det har før været så værst, at når jeg var i supermarkedet, så blev jeg rød i hovedet, når jeg kiggede på andre mennesker, de mindste ting kunne gøre mig meget pinligt berørt, og jeg kunne bliver rød i hovedet over alt muligt, fx hvis jeg kom til at huske nogle ord, som minder mig om et eller andet mærkeligt, kunne få mig til at bliver rød i hovedet, det er heldigvis blevet bedre, fordi jeg er begyndt at slappe mere af.

Jeg kan tit blive meget nervøs, når jeg er steder, hvor der er andre mennesker, jeg føler mig bange for bare det at nærme mig andre mennesker, i det samme rum, fx hos lægen, gør mig anspændt og jeg kan ikke sidde stille osv. Men når jeg kommer hjem, kan jeg godt slappe af. Når nogen sætter sig ned ved siden af mig, og jeg bliver nødt til at rykke mig, for at han/hun kan sidde ned, så er jeg tit bevidst om, hvordan jeg lugter, selv om jeg normalt lugter ok, nogen gange lugter jeg dårligt (af sved, eller af ost fra lugten af regn på min frakke). Når jeg skal til eksamen er jeg også på samme måde, nerverne tager over, jeg går ikke i panik men jeg er ligesom ikke mig selv, og ryster.

Jeg vil nu ikke sige, det er så slemt at jeg får et panikanfald, det er mere nervøsitet, der går op og ned hele tiden.

Ved du noget om problemet, jeg kan ikke finde noget på nettet.

Håber du kan hjælpe mig?

Hilsen Anonym D

 

Brevkassen:

Tænk hvis jeg pludselig kommer til at sige noget mærkeligt?!

Kære Anonym D

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan mærke, du kæmper meget med tvivl og bekymringer.

Rigtig mange mennesker har rent faktisk det, du beskriver som ”mærkelige tanker”. Man har lavet videnskabelige undersøgelser, der viser, at 80-95% af alle mennesker undertiden har tanker eller forestillinger, de selv oplever som ubehagelige, upassende, skræmmende eller ligefrem afskyelige.

Det kan fx være:

  • Tanker om, at de påfører sig selv fysisk skade gennem impulshandlinger (fx ”Tænk nu, hvis jeg pludselig hopper ud fra den her bro?!” eller ”Tænk nu, hvis jeg pludselig kaster mig igennem glasruden?!”)
  • Tanker om, at de påfører andre skade med vilje (fx ”Tænk nu, hvis jeg pludselig stikker en kniv i mit barn?!” eller ”Tænk nu, hvis jeg pludselig skubber nogen ud foran toget, der nærmer sig perronen?!”)
  • Tanker om at de kommer i sociale vanskeligheder, fordi de gør noget impulsivt (fx ”Tænk nu, hvis jeg siger noget upassende til et andet menneske?!” eller ”Tænk nu, hvis jeg opfører mig upassende på et offentligt sted, fx har glemt at tage bluse på?!”)
  • ”Forkerte” seksuelle tanker (fx forestillinger om, at de har sex med de andre mennesker i bussen.)

Er der nogen af ovenstående tanker, du kan genkende?

Så det, der er det egentlige problem, er rent faktisk ikke, at du har mærkelige tanker, men derimod den måde, du reagerer på tankerne på.

Jeg gætter på, at du går og prøver at censurere eller stoppe dine tanker, sådan så du ikke kommer til at tænke de ”mærkelige” tanker?

Og at når du befinder dig steder, hvor du er i forholdsvis tæt kontakt med fremmede mennesker, så tror jeg, du anstrenger dig for at kontrollere dine tanker, så der ikke pludselig slipper noget upassende ud mellem dine læber?

På den måde får du desværre fortalt angstcentret i hjernen, at der er meget stor fare for, at du pludselig gør eller siger noget upassende. Og på den måde forstærkes angsten – og du gør derfor nok endnu mere for at undertrykke dine mærkelige tanker, som kommer igen lige så snart de kan se deres snit til det, og så sidder du fast i den onde cirkel. Du tænker så nok: ”Jeg prøver at undertrykke mine forkerte, upassende tanker, så meget jeg overhovedet kan, og alligevel så kommer der flere og flere af dem. Det må betyde, at der er noget helt, helt galt med, hvordan jeg tænker. Jeg må være lige på nippet til at miste kontrollen over mig selv!”

Jeg gætter desuden også på, at det også kan være den samme angst for, om du i virkeligheden opfører dig upassende uden at være vidende om det, som giver sig udslag, at du fokuserer på, om du nu lugter af sved, ost eller regn, når du sidder tæt på andre mennesker hos lægen?

Videnskabelige undersøgelser viser, at når vi mennesker giver os til at prøve at undertrykke eller stoppe vores tanker, så giver det desværre i dén grad bagslag. Der kommer flere af de tanker, vi forsøger at stoppe, tankerne giver mere ubehag, og de føles mere ”sande” – som om de siger noget dybt om, hvad vi i virkeligheden er for nogen mennesker inderst inde.

Derfor er det, jeg vil foreslå dig at træne dig selv i, er at give mere slip på kontrollen over, hvad du tænker, og om du siger eller gør noget ”mærkeligt” når der er andre til stede – selvom det vil være svært og grænseoverskridende for dig. Husk derfor dig selv på, at alle mennesker tænker mærkelige tanker nu og da. Og at jo mere du gør for at undgå tankerne, jo flere kommer der af de tanker, du ikke vil have besøg af.

Den menneskelige hjerne strejfer hele tiden rundt fra association til mærkelig association, og har vi fx lige set noget i tv om knivdrab aftenen før, så går hjernen meget let på strejftur fra supermarkedskølemontrens røde bøffer over slagterknive til livagtige forestillinger om ”Tænk nu, hvis jeg stak en kniv i halsen på min elskede?!” eller noget andet i samme ubehagelige boldgade.

Og hvis vi så begynder at reagere på den slags tankestrejfture, som om de siger noget om, hvad vi i virkeligheden er for nogle ”værre nogen”, så er det, vi har balladen. Jeg har været der selv – ligesom mange andre mennesker. Ikke for at sige, at det er nemt. Men for at sige, at du ikke er alene.

Det kan du læse mere om i artiklen ”Pure OCD: At leve med at tænke det allermest afskyelige”.

lotte ingerslevJeg ønsker dig alt det bedste med at omfavne dine tanker! 🙂

Kærlig hilsen
Lotte

 

 

2 Comments

  1. Tusind tak for det udførlige svar Lotte! Jeg søgte på Google efter svar på, hvorfor jeg mon er begyndt at være Så ulideligt bange for at sige nogle perverse ting højt – ligesom torettes. Jeg ved at jeg holder har social angst og er let påvirkelig overfor ting jeg høre om, såsom torettes. Derfor frygter jeg den store skam der ville være hvis jeg kommer til at sige nogle perverse ord højt.. meget af min selvudvikling væk fra angsten, har gået på at tillade mig selv at tænke dårligt om andre. Jeg har i min barndom overlevet ved at tænke positivt og vende alt indad. Jeg kan derfor bedre tænke nu “jøsses hun er bare IKKE Pæn” eller på noget sekuelt i mine forældres samværd og være bange for at råbe “P*K” fx. Det er tanker jeg selv fremprovoker som en slags terror mod mig selv. Jeg føler i hvert fald at jeg selv fremprovoker dem, fordi jeg stadig er angst og bange for den skam over sig selv som jeg altid har følt over mig selv og eksempelvis mit udseende. Det er som om at der er lagt låg på min angst igennem 12 aftaler til min psygolog. Mon ikke det kan være sandt at lånet er røget af og skammen stadig er i mig (angsten)?

    Hvad anbefaler du? At jeg hurtigst muligt tager til en psygolog igen (og skal det være den samme – jeg er flyttet rigtig langt væk fra min seneste) eller kan jeg gøre noget selv?

    1. Kære Lærke

      Når man lider af det, der kaldes “Pure OCD“, kan der ske det, at når man lærer et nyt værktøj i løbet af den terapeutiske behandling, at så bruger man det som endnu et neutraliserings-ritual, når man har det, man oplever, som “afskyelige” tanker.

      Det lyder, som om det er det, du gør. Jeg gætter på, at du gør det, fordi du bedømmer, hvem du er som person, baseret på de TANKER, du har. Det kan i stedet bedre betale sig at definere din identitet (dvs. hvad du er for et slags menneske) ud fra de HANDLINGER, du foretager – regelmæssigt.

      Så det, jeg vil anbefale dig at gøre, er at prøve at droppe at gå og holde øje med dine egne tanker. Vi mennesker har masser af “mærkelige” tanker. Vores tanker strejfer i alle mulige retninger. Det betyder ikke noget som helst om, hvad vi er for nogle mennesker.

      Du spørger mig, om du hurtigst muligt bør tage til en psykolog, og i det spørgsmål fornemmer jeg også en angst i dig for, hvad du mon kan finde på, hvis ikke du bliver hindret i det. Så af DEN grund behøver du ikke opsøge nogen behandling, for den angst bunder i, at du definerer dig selv ud fra dine tanker, som i virkeligheden ikke siger noget om, hvad du kan “finde på”.

      Men det kan jo sagtens være givtigt at få noget hjælp til at definere dig selv på en anden måde, og til at komme ud af det spil, som din angst for dine egne tanker har spundet dig ind i.

      Mange hilsner
      Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial