Generaliseret angst

Generaliseret angst er en lidelse, hvor man har vedvarende og foruroligende bekymringer hver eneste dag.

Nogle mennesker – men det er langt fra alle – med generaliseret angst oplever desuden fysiske angstsymptomer – fx:

  • rastløshed
  • åndenød
  • hjertebanken
  • muskelømhed
  • sveden
  • søvnløshed

Men masser af mennesker, som rent faktisk lider af generaliseret angst, går ikke og mærker selve angsten så fysisk.

Og det at bekymre sig forveksler de med at “være på forkant” og “problemløse”.

Disse mennesker opdager måske først problemet, når bekymringstendensen på et tidspunkt ender med at male dem op i et hjørne med stress, søvnløshed eller depression.

Og de bliver som regel meget overraskede over at høre, at de lider af “angst” og måske har gjort det i mange, mange år.

 

Hvor udbredt er generaliseret angst?

Man anslår, at ca. 3 % af befolkningen lider af generaliseret angst.

 

Hvad bekymrer man sig om, når man lider af generaliseret angst?

Mange mennesker med generaliseret angst har en endeløs strøm af bekymringer, som begynder med ”Hvad nu hvis…?”.

Eksempler på bekymringer kan være: ”Hvad nu hvis jeg mister kontrollen?”, ”Hvad nu hvis jeg bliver vanvittig?” eller ”Hvad nu hvis jeg bliver til grin?”

De kan også have tilbøjelighed til at bekymre sig om deres bekymringer – fx ”Jeg bliver nødt til at komme af med den her angst / tvangstanke / adfærd så hurtigt som overhovedet muligt!”

Folk med generaliseret angst bekymrer sig over ting, som er knyttet til de ting de i øvrigt fokuserer på i livet. Afhængigt af det, du fokuserer på, så kan det være, at dine bekymringer går på, om du bliver afvist af andre, om du kommer til at begå fejl, om du bliver en total fiasko, om du bliver syg eller bliver forladt af andre.

Desuden kan det være at du undgår eller fjerner dig fra situationer som gør dig angst, eller måske forsøger du at kompensere for din angst ved at være overdrevent kontrollerende, ved at være overdrevent fokuseret på at opnå anerkendelse fra andre, eller ved at forsøge at være så perfekt som overhovedet muligt.

På den måde kan det, du gør for at kompensere for angsten, rent faktisk ende med at gøre dig mere sårbar over for at få angst.

 

Hvad er kernen i generaliseret angst?


(Videoens spilletid: 1 min. 15 sek.)

 

Årsager til generaliseret angst

Der er mange faktorer, der kan føre til, at man udvikler generaliseret angst. Mellem 30-50 % kan være nedarvet, men følgende ting kan også bidrage:

  • Du mistede en af dine forældre som lille barn
  • Som barn følte du behov for at trøste eller beskytte din mor eller far
  • Dine forældre blev skilt, mens du var barn
  • Dine forældre var overbeskyttende
  • Dine forældre opførte sig, som om verden var et farligt sted
  • Du oplever aktuelt belastende situationer
  • Du har urealistiske forventninger til dig selv og/eller andre
  • Du oplever konflikter i dit parforhold
  • Du indtager for meget alkohol eller koffein
  • Dine problemløsningsfærdigheder er ringe

Undersøgelser viser, at niveauet af angst i befolkningen som helhed er steget støt de sidste 50 år – måske bl.a. som følge af et fald i social tilknytning og forbundethed, urealistiske forventninger til, hvordan livet burde være, samt en overfokusering på dårlige nyheder i medierne.

 

Typiske antagelser

Mennesker, der lider af generaliseret angst, har ofte også meget svært ved at tolerere uvished, fordi de tit mener, at hvis der er noget i fremtiden, som de ikke ved, hvordan kommer til at gå, så vil det nærmest helt sikkert komme til at gå meget skidt.

Folk, der lider af generaliseret angst, har desuden ofte blandede følelser og overbevisninger mht. deres bekymringer. På den ene side er de overbevist om, at deres bekymringer forbereder dem og beskytter dem. Men på den anden side så tror de, at de kan blive syge af at bekymre sig, og at de bør holde fuldstændigt op med at bekymre sig.

Det viser sig rent faktisk, at mennesker med generaliseret angst typisk har nogle bestemte antagelser, som – desværre – er med til at holde bekymringerne i gang. Herunder kan du se nogle eksempler på disse antagelser.

Hvor mange af antagelserne kan du genkende fra dig selv?

Antagelser om, at det kan have negative konsekvenser at bekymre sig:

  • “Jeg kan blive sindssyg af at bekymre mig.”
  • “Det kan være skadeligt at bekymre sig.”
  • “Mine bekymringer giver min krop stress.”

Antagelser om, at det er nødvendigt at bekymre sig:

  • “Det, at jeg bekymrer mig, hjælper mig med at håndtere ting bedre.”
  • “Hvis jeg bekymrer mig, så er jeg forberedt.”
  • “Det, at jeg bekymrer mig, hjælper mig med at løse problemer.”

 

Sikkerhedsadfærd typisk for generaliseret angst

På grund af de ubehagelige bekymringstanker og den angst, de medfører, udvikler man – forståeligt nok! – typisk det, der kaldes sikkerhedsadfærd. Adfærd, der desværre viser sig at ende med at blive kontraproduktiv…

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished, beroligelse eller fred for bekymringerne og katastrofeforestillingerne et stykke tid.

Når man lider af generaliseret angst, anvender man mange former for sikkerhedsadfærd – som regel uden at være klar over, at det er det, man gør.

Nogle enkelte eksempler på typisk sikkerhedsadfærd kan du se her:

  • Du søger efter så meget information, som overhovedet menneskeligt muligt, før du tager en beslutning.
  • Du overvejer ALLE udfald af en situation (ikke bare de sandsynlige udfald), og planlægger håndteringen af ethvert problem, der er selv meget lille risiko for eller som først kan risikere – måske – at opstå om et godt stykke tid.
  • Du tjekker ting igen og igen – for at sikre dig 100 % mod, at der opstår nogen form for problemer overhovedet.
  • Du udsætter ting til senere, som du egentlig kunne gøre lige nu – fordi du er usikker på resultatet eller på de beslutninger, der skal tages.
  • Du forsøger at få alle problemer løst nu og her på én gang – i stedet for at tage tingene i små skridt ad gangen eller arbejde på et område ad gangen.
  • Du tager en beslutning, hvor du allerede HAR overvejet fordele og ulemper grundigt, op til FORNYET overvejelse – fordi du ikke er 100 % sikker på et 100 % problemfrit resultat.


Hvorfor er denne sikkerhedsadfærd kontraproduktiv?!

Hvis du overhovedet bliver beroliget af at gøre disse ting, er det kun midlertidigt, og du får aldrig den endelige vished du søger efter.

Desuden ender disse handlinger med at øge din angst for uvished på længere sigt, fordi din vagtsomme sikkerhedsadfærd fortæller angstcentret i din hjerne, at selve tilværelsens uvished er livsfarlig.

 

Behandling

Indtil for omkring 15 år siden havde behandlingen af generaliseret angst kun begrænset succes. Men i dag giver behandlingen af generaliseret angst og de fleste andre angstlidelser meget fine resultater. Psykoterapi, der inddrager kognitiv adfærdsterapi, har vist sig at være meget effektivt.

Det er vigtigt, at den behandling, du får, fokuserer på følgende ting:

  • At du får mere ro på. Du kommer nemmest til at blive angst, når du er føler dig ”hyper” i kroppen. Du bør undersøge, hvor meget koffein (dvs. kaffe, te, cola) og alkohol du indtager. Din terapeut kan lære dig åndedræts- og afslapningsøvelser, som kan hjælpe dig med at få mere ro på din krop.
  • At du finder ud af, hvad du frygter – og konfronterer det. Din terapeut bør hjælpe dig med at finde ud af præcis, hvad det er for nogle situationer, fornemmelser eller tanker der foruroliger dig. Det kan være du bliver bedt om at lave et hierarki over de ting, du frygter – fra det, du frygter mindst, til det, du frygter allermest – og at finde ud af præcis, hvad det er, du er bange for, der kunne ske. Ved gradvist at udsætte dig for disse situationer under vejledning fra din terapeut kan du begynde at ændre på den måde, du oplever disse situationer.
  • At du ændrer på din antagelser. Din terapeut bør hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er du tænker, og du kan derefter få hjælp til at ændre din tankegang. Måske viser det sig, at du tager ting for personligt, eller at du kommer med spådomme om ting, som aldrig bliver til virkelighed, eller at du forudsiger katastrofer, som viser sig i virkeligheden ikke at være andet end ulemper. Mange mennesker, der lider af overdrevne bekymringer, har en række antagelser eller regler, de lever deres liv efter, som fx ”Hvis jeg ikke gør ting perfekt, så er jeg en fiasko” eller ”Hvis der er nogen der ikke kan lide mig, er det forfærdeligt.” Andre uhensigtsmæssige leveregler kan være ”Jeg bliver nødt til at vide ting med 100% sikkerhed” eller ”Jeg burde aldrig føle mig angst.” Du kan lære at anvende teknikker til at identificere og ændre dine uhensigtsmæssige leveregler til nogle, som er mere realistiske og rimelige mod dig selv.
  • At du lærer at håndtere dine bekymringer på en bedre måde. Ligesom mange andre mennesker, der bekymrer sig for meget, mener du måske, at dine bekymringer forbereder og beskytter dig. Du kan lære, hvordan du skelner mellem produktive og uproduktive bekymringer, hvordan du accepterer begrænsninger og lever med et rimeligt niveau af uvished. Du kan lære at nyde nuet på en ikke-dømmende måde, og at betragte dine bekymringer som ”baggrundsstøj”, som ikke behøver at styre dig. Du kan desuden lære at slukke for fornemmelsen af, at alting haster – Den fornemmelse, som får dig til at føle dig under konstant pres.
  • At du træner dig i at forholde dig til dine følelser på en bedre måde. Mange mennesker med overdrevne bekymringer har problemer med at håndtere deres følelser. De er ofte overbevist om, at deres følelser vil overvælde dem, at følelserne aldrig vil holde op, når de først er begyndt, eller at følelserne ikke giver nogen mening. Men livet handler ikke om at eliminere følelser. Et rigt liv kræver, at du lærer at leve med dine følelser på en meningsfuld måde. Terapi kan hjælpe dig med at få et bedre og mere accepterende forhold til de følelser, som kan gøre dit liv rigt og meningsfuldt.
  • At du får et bedre forhold til de mennesker, der betyder noget for dig. Din angst er ofte knyttet til konflikter og misforståelser i dit forhold til andre mennesker. Terapien kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er for nogle ting, der er problematiske, og du kan få træning i mere effektive måder at forholde dig til andre, så du kan gøre noget aktivt for at forbedre tingene. Træning i kommunikation, aktiv og empatisk lytning, assertion, fælles problemløsning, og hvordan man kan få flere positive oplevelser sammen med andre mennesker kan være vigtige elementer i din terapi.
  • At du bliver en bedre problemløser. Mennesker med bekymringsangst tænker sig ofte til en masse problemer, som ikke eksisterer. Til gengæld viger de ofte tilbage fra at løse de problemer, som man rent faktisk kan gøre noget ved. Det gør de, fordi en stor del af deres angst er skabt af, at de har vænnet sig til at undgå de oplevelser, som gør dem angst. Din terapeut kan hjælpe dig med at blive en praktisk og effektiv problemløser, sådan at du får mere tillid til din evne til at håndtere mulige problemer.

 

Det kan du starte med selv at gøre

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen lidelse – er afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og generaliseret angst som muligt.

Få hjælp til at lære at håndtere katastrofetanker og tilværelsens uvished på en hensigtsmæssig måde med bogen “Bekymringsfælden – Sådan slipper du fri og lukker livet ind.” Download de første 20 sider gratis her.

Afprøv den gratis app Worry Time – en app specialdesignet til folk med mange unødige bekymringer. Du får hjælp til at udskyde dine bekymringer til senere og komme videre med din dag. App’en lærer dig at begrænse den tid, du bruger på bekymringer – og efterhånden som du bliver mere øvet, at give helt slip på bekymringerne ved at ”krølle dem sammen”. Få app’en her via Apple App Store eller Google Play.

Læs evt. mere om generaliseret angst og andre former for angst på www.angstforeningen.dk og afprøv fx Psykiatrifondens angst-værktøjer.

Gør dig bekendt med årsagerne til de angstsymptomer, som du oplever.

Hvis du er perfektionist (og det kan man sagtens vise sig at være, selvom man er overbevist om, at man ikke er det…), så er det vigtigt, at du arbejder med perfektionismen. Ellers kommer den til at holde liv i din angst, selvom du synes, du håndterer selve angsten “helt efter bogen”.

Træn dig i at gruble mindre over din angst. Grublen kan desværre rent faktisk øge angsten.

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din angst.

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial