HVAD ER EKSAMENSANGST? HVORFOR FÅR MAN EKSAMENSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED EKSAMENSANGST?

Hvorfor får man eksamensangst?

Ung-bag-bogbunker

I nogle tilfælde er eksamensangsten opstået på grund af en rigtig ubehagelig oplevelse ved en tidligere eksamen.

Andre gange opstår eksamensangsten, fordi man som person har tendens til overdrevne bekymringer og/eller perfektionisme.

Eksamensangsten holdes i gang på grund af de antagelser, man har, plus den undgåelsesadfærd, man udvikler. Det kan du se mere om nedenfor.

 

Typiske antagelser, der styrker angsten

Når man lider af eksamensangst, har man som regel nogle bestemte forventninger, som holder én fast i angsten. Her er nogle eksempler på de antagelser, man kan have:

  • “Det kommer til at gå dårligt!”
  • “Jeg har ikke forberedt mig godt nok!”
  • “Det bliver pinligt!”
  • “Nu bliver det afsløret, at jeg slet ikke er så god, som mine forældre / min lærer / de andre i klassen tror!”
  • “Mine forældre / kammerater bliver skuffede, hvis jeg ikke får en god karakter!”

 

Overspringshandlinger og anden undgåelsesadfærd

Folk, der lider af eksamensangst, kommer som regel ind i et skadeligt mønster af overspringshandlinger og anden undgåelsesadfærd. De forbereder sig ofte først i allersidste øjeblik, og kommer derfor til at bekymre sig om, hvorvidt de har forberedt sig ordentligt.

Når man lider af eksamensangst, kommer man desværre let ind i en ond cirkel: Fordi man først går i gang med at læse til eksamen i sidste øjeblik, har man svært ved at få overblik over stoffet, hvilket gør én nervøs og får én til at tvivle på, at man kan det, man skal kunne, hvilket gør én angst i selve eksamenssituationen, hvilket gør det svært for én at huske det, man rent faktisk har læst, og gør det vanskeligt for én tænke logisk…

 

HVAD ER EKSAMENSANGST? HVORFOR FÅR MAN EKSAMENSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED EKSAMENSANGST?

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...