HVAD ER LAVT SELVVÆRD? HVORFOR FÅR MAN LAVT SELVVÆRD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED LAVT SELVVÆRD?

Hvorfor får man lavt selvværd?

Sådan opstår lavt selvværd

Éns holdninger til, hvem man er som menneske, er ofte noget, man udvikler tidligt i livet. Dvs. hvis man en negativ grundholdning til sig selv, så er den sandsynligvis opstået pga. en række af negative oplevelser i opvæksten.

Da man var barn, udviklede man denne grundholdning, fordi den – set fra éns begrænsede barneperspektiv – gav en ”forklaring” på, hvorfor man skulle udsættes for så mange negative oplevelser. Årsagen måtte naturligvis være, tænkte man, at man var fx ”dum”, ”ikke god nok”, ”ikke vigtig”, ”uelskelig”, ”fed og grim”, ”forkert”, ”ikke duer til noget” eller ”et dårligt/ondt menneske”.

De negative oplevelser, man har haft under opvæksten, når man lider af lavt selvværd, kan fx være:

  • Man blev udsat for hyppig og ekstrem eller uforudsigelig afstraffelse, omsorgssvigt eller seksuelle eller psykiske overgreb.
  • Man havde svært ved at leve op til éns forældres standarder. Fx hvis éns forældre som regel fokuserede på éns fejl og mangler og sjældent påskønnede éns positive egenskaber eller præstationer, eller de ofte drillede én eller gjorde nar af én.
  • Man havde svært ved at passe ind i familien eller i skolen. Nogle mennesker har som børn oplevet, at de på en eller anden måde var anderledes end andre. Måske var de mindre intelligente end deres søskende eller havde andre interesser eller færdigheder. De er måske ikke ligefrem blevet kritiseret for denne anderledeshed, men den er på den anden side heller ikke blevet påskønnet. Og de har måske endda oplevet, at deres forældre fremhævede deres søskende.
  • Man følte sig udenfor i skolen eller blev udsat for drillerier eller mobning.
  • Man blev overset eller behandlet med vrede eller frustration af éns forældre, fordi de var optaget af at håndtere belastende oplevelser eller levevilkår.
  • Éns familie blev betragtet som mindre værd, anderledes, socialt uacceptabel eller udsat for fordomme eller fjendtlighed fra det omgivende samfund.
  • Man manglede positive oplevelser i opvæksten. Måske fik man ikke nok opmærksomhed, ros, opmuntring, varme eller ømhed. Det kan fx være, fordi éns forældre var følelsesmæssigt fjerne, ikke gav dig fysisk ømhed, brugte meget tid på arbejde eller på at dyrke deres egne interesser.

Éns selvværd kan også have taget skade gennem oplevelser, man har haft som voksen. Det kan fx være, fordi:

  • Man har været udsat for mobning fra kolleger eller chefen
  • Man har levet i et parforhold med fysisk eller psykisk kontrol eller vold
  • Man har oplevet længerevarende økonomiske vanskeligheder eller psykisk belastende hændelser
  • Man har pådraget sig livsforandrende sygdomme eller skader

 

Sådan kommer man selv til at holde det lave selvværd i gang

Når først man har fået lavt selvværd, kommer man – desværre – selv til at holde det i gang. Det gør man bl.a., fordi …

Man ser, hører og husker gennem et negativt filter

Vi mennesker har en tendens til at fokusere på de ting, vi frygter, og så fortolke de ting, vi oplever, på måder, der bekræfter vores bange anelser. Det har nemlig en overlevelsesmæssig værdi, da vi på den måde hurtigt kan komme i sikkerhed, hvis der skulle vise sig at være fare på færde.

Desuden ser, hører, registrerer og erindrer vi typisk kun de ting, der bekræftede det, vi frygtede, mens vi har overset og glemt de ting, der kunne pege i en anden retning.

Desværre kommer denne tendens til at spænde ben for, at vi kan udvikle os og komme af med vores tidlige fordomme om os selv.

 

Man lever sit liv efter (ubevidste) dysfunktionelle antagelser og leveregler

Når man går rundt med en meget negativ og smertefuld grundholdning til sig selv, så udvikler man (ubevidst) antagelser og leveregler, som skal hjælpe én med at klare sig på trods af, at man grundlæggende er “defekt” – som man jo mener, man er. Disse antagelser og leveregler kan fx lyde sådan her:

  • ”Jeg bliver nødt til at være den bedste til alt.”
  • ”Jeg må ikke lave nogen fejl.”
  • ”Hvis jeg lader andre mennesker se, hvordan jeg virkelig er, så vil de afvise mig.”
  • ”Hvis jeg siger det, jeg virkelig føler eller mener, så vil andre mennesker ikke kunne lide mig.”
  • ”Jeg må aldrig vise følelser, når der er andre til stede.”
  • ”Jeg skal altid gøre det rette.”
  • ”Hvis jeg beder nogen om noget, jeg har brug for, så vil andre tænke dårligt om mig /kritisere mig / afvise mig / trække sig fra mig.”
  • ”Uanset hvad jeg gør, så vil jeg aldrig være god nok.”
  • ”Hvis jeg ikke kan kontrollere, hvad jeg spiser, så vil jeg aldrig kunne kontrollere noget som helst i mit liv.”
  • ”Hvis jeg bliver kritiseret på nogen måde, så betyder det, at jeg er forkert eller ikke duer som menneske.”
  • ”Jeg vil kun gøre ting, jeg på forhånd ved, jeg kan gøre perfekt, for hvis jeg ikke kan gøre ting perfekt, så betyder det, at jeg er en fiasko.”
  • ”Hvis jeg ikke altid er slank og ser pæn ud, så bliver jeg ikke accepteret af andre mennesker.”

Desværre komme antagelserne og levereglerne til at bekræfte én i, at hvis man ikke havde efterlevet dem, så var det blevet afsløret, at man jo er “fed og grim”, “dum”, uelskelig”, etc.

 

Man har negative forventninger

I kritiske situationer, hvor ens grundholdning bliver aktiveret, har man negative forventninger, når man lider af lavt selvværd. Disse forventninger kan fx lyde sådan her:

  • ”Det kommer til at gå galt for mig!”
  • ”Jeg vil ikke kunne klare opgaven!”
  • ”Hvis jeg laver en fejl, vil det være en katastrofe!”
  • ”Hvis andre mennesker ser, hvordan jeg virkelig er, så vil de afvise mig!”
  • ”Hvis der sker noget dårligt, så vil jeg ikke kunne håndtere det!”

De negative forventninger giver angst, som får én til føle sig endnu mere sikker på, at de negative forventninger vil blive til virkelighed.

 

Man anvender uhensigtsmæssig adfærd

På grund af de leveregler og de negative forventninger, man har, benytter man sig af adfærd, som er uhensigtsmæssig.

Den uhensigtsmæssige adfærd går typisk ud på, at:

  • Man undgår situationer, der kan udløse ens grundholdning
  • Man flygter fra situationer, der kan udløse ens grundholdning, når der er mulighed for, at det kan begynde at gå dårligt
  • Man forsøger at overkompensere for éns svagheder
  • Man viger tilbage fra ting – fx muligheder, ansvar eller personlig pleje
  • Man udtrykker ikke sine følelser og behov direkte
  • Man udtrykker sig for aggressivt

Eksempler:

  • Man undgår at gøre ting, man ikke har gjort før
  • Man viger udenom at gøre noget, der kan være for udfordrende
  • Man undgår at komme for tæt på andre mennesker
  • Man forlader situationen, når tingene begynder at gå dårligt
  • Man anstrenger sig for at gøre alting 100 % perfekt
  • Man sætter rigide grænser for, hvor meget mad man spiser
  • Man motionerer overdrevent meget for at være så slank som muligt
  • Man er alt for pleasende overfor andre mennesker

 

Éns selvsnak er dømmende og straffende

I kritiske situationer evaluerer man typisk sig selv på en meget hård, smertefuld og stemplende måde – som desuden fastlåser én i problemet, fordi man fortæller sig selv, at der ikke er noget som helst at gøre ved tingene.

Man siger fx til sig selv:

  • ”Jeg burde have gjort det anderledes!”
  • ”Det skulle jeg ikke have gjort!”
  • ”Det er bare typisk mig!”
  • ”Jeg er en idiot!”
  • ”Jeg bliver bare ved med at gøre dumme ting!”
  • ”Jeg er en taber!”
  • ”Jeg er ynkelig!”
  • ”Jeg duer ikke til noget som helst!”
  • ”Jeg svigter andre mennesker gang på gang!”
  • ”Jeg er et dårligt menneske!”
  • ”Jeg fortjener ikke at have venner!”
  • ”Jeg er doven!”
  • ”Jeg er ikke noget værd!”
  • ”Det hele er min skyld!”

 

HVAD ER LAVT SELVVÆRD? HVORFOR FÅR MAN LAVT SELVVÆRD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED LAVT SELVVÆRD?

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...