OCD

OCD er en angstlidelse. Folk, der har OCD, lider af hyppige tvangstanker, som giver stærkt ubehag, og tvangshandlinger, som forstyrrer deres arbejdsliv eller skolegang, deres forhold til andre mennesker og deres almindelige dagligdag.

 

Hvor udbredt er OCD?

Ud af 100 mennesker er der 2-3, der har OCD. Det vil sige, at vi sandsynligvis alle sammen kender adskillige mennesker, der har OCD.

De fleste folk med OCD anstrenger sig dog ekstremt meget for at skjule deres problem, fordi de skammer sig over det og er bange for, at andre skal tro, de er “sindssyge”, hvis de finder ud af det. Du kan derfor sagtens have folk i din omgangskreds, der lider af OCD, uden at du aner det mindste om det.

 

Hvad er tvangstanker?

Tvangstanker er hyppigt tilbagevendende uønskede forstyrrende tanker, forestillinger, ideer, som løber gennem en persons hoved.

Ofte giver tvangstankerne ingen mening for én, og de giver én ubehagelige følelser, fx angst, afsky, depression eller skyldfølelse.

Typiske tvangstanker

  • Forestillinger om, at du pludselig kommer til at skade dig selv alvorligt (fx stikker dig selv i øjet, mens du sover, eller pludselig kommer til at kaste dig gennem en glasrude).
  • Forestillinger om, at du kommer til at skade en anden person alvorligt (fx kvæler dit barn eller myrder nogen på gaden eller stikker nogen med en kniv eller pludselig rykker i rattet på din bil og kører direkte ind i en modkørende bil).
  • Forestillinger om, at du eller andre bliver skadet af snavs, bakterier, smitte, infektion, forgiftning eller anden “besmittelse”.
  • Forestillinger om, at du mister et eller andet vigtigt (så du fx bliver nødt til at vende tilbage igen og igen og tjekke om du har tabt noget).
  • Forestillinger om, at ting skal være symmetriske eller opstillet på en “rigtig” måde (så du bliver nødt til at rette på dem igen og igen).
  • Forestillinger om, at noget ikke er blevet gjort på den korrekte måde (så du bliver nødt til at tjekke igen og igen og aldrig er sikker på, om du har tjekket det nok)
  • Forestillinger om, at en handling skal udføres, indtil det “føles rigtigt” (så du ender med at fortsætte og fortsætte med handlingen – fx med at vaske dine hænder).
  • “Forkerte” seksuelle tanker (fx forestillinger om, at du “i virkeligheden” inderst inde måske kunne være pædofil).
  • Forestillinger om, at dine tanker eller følelser ikke er “helt rigtige” (fx at du måske “i virkeligheden” slet ikke elsker din partner eller ikke elsker vedkommende “rigtigt”).

 

Tvangshandlinger (OCD-ritualer) og undgåelsesadfærd

De ubehagelige følelser, som tvangstankerne udløser, giver én en stærk trang til at befri sig for eller neutralisere tvangstankerne eller helt undgå de situationer, de opstår i. Derfor udvikler man tvangshandlinger og undgåelsesadfærd.

Tvangshandlingerne er handlinger, som man udfører for at reducere det ubehag som tvangstankerne skaber. Men den tvangsmæssige adfærd er ude af proportion, og ofte føler man, at man er nødt til at udføre tvangshandlingerne på en helt bestemt måde eller ifølge nogle bestemte selvopfundne regler.

Man bliver ved med at udføre tvangshandlingerne fordi de (midlertidigt) reducerer den anspændthed, ubehag, depression, angst eller skyldfølelse, som er forbundet med tvangstankerne.

De fleste, der lider af OCD, er klar over, at deres tvangshandlinger er ude af proportion.

ocdEksempler på ydre (dvs. synlige) tvangshandlinger

  • At vaske hænder, tage brusebad, gøre (ting) rent.
  • At tjekke, at døren er låst, eller at komfuret eller strygejernet er slukket.
  • At arrangere ting så de er placeret på en særlig “rigtig” måde.
  • At søge vished om, hvorvidt et eller andet er sket eller ikke sket (fx ved at køre den samme rute én gang til for at sikre dig at du ikke har kørt nogen over uden at lægge mærke til det).
  • At bekende ting du har gjort til andre (og evt. også ting du måske slet ikke har gjort, men som du ikke kan være helt sikker på at du IKKE har gjort).
  • At vaske hænder, tage brusebad, gøre (ting) rent.
  • At stirre eller blinke på en særlig måde.
  • At bede andre om beroligende forsikringer igen og igen. (Fx: “Du tror ikke jeg stikker mig i øjet mens jeg sover, vel?” “Du tror ikke jeg er pædofil, vel?” “Den er ikke besmittet, vel?” “Du tror ikke jeg kunne finde på at myrde nogen, vel?”)

Eksempler på indre (dvs. mentale) tvangshandlinger

  • At gennemgå en hændelse i hovedet (for at sikre dig, at du ikke har gjort noget forkert eller upassende eller noget, der kan være tegn på, at du er ved at blive dement eller sindssyg).
  • At gentage en remse, liste eller bøn inden i hovedet.
  • At ophæve, ændre eller omforme en tanke eller forestilling (fx ved at “tænke tanken om igen” eller ved at “tænke en god tanke” i stedet).
  • At placere ord i bestemte imaginære “kasser”, mens du taler eller lytter.
  • At viske den mentale “tavle” ren med en imaginær “tavlesvamp”, så de “forkerte” eller “beskidte” tanker forsvinder.
  • At mærke efter, om du har den helt “rigtige” følelse (fx over for din partner).

NB! Du behøver ikke have ydre tvangshandlinger for at have OCD. Manges tvangshandlinger foregår kun inde i hovedet. Så kaldes det undertiden for “Pure O” / “Pure OCD“.

Ofte skal man have hjælp til at spotte de meget “snedige” mentale OCD-tvangshandlinger, man har udviklet.

Undgåelsesadfærd

Folk med OCD udvikler ofte også undgåelsesadfærd for helt at forhindre, at tvangstankerne bliver udløst.

Eksempler på undgåelsesadfærd er bl.a. at undgå offentlige toiletter, at undgå at røre ved knive eller lignende eller at undgå at anvende elektriske husholdningsapparater.

 

Årsager til OCD

OCD begynder typisk i puberteten eller den tidlige voksenalder, men det kan begynde i barndommen. Der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der udvikler OCD. Kvinder er i gennemsnit 22-23 år, når de rammes af OCD, mens mænd er 16-17 år.

Det viser sig som regel, at mennesker med OCD har slægtninge, der har en eller anden form for angst, hvilket peger i retning af et genetisk element.

Der er meget, der tyder på, at folk med OCD har let ved at udvikle afhængighed af adfærd – ligesom fx mennesker, der bider negle eller lider af tics eller Tourette.

OCD’en opstår som regel for alvor i en periode af éns liv, hvor ens ansvar bliver drastisk øget.

Tvangshandlingerne og undgåelsesadfærden reducerer midlertidigt det ubehag, som tvangstankerne giver. Og fordi disse strategier hjælper her og nu, anvender man dem igen og igen.

Og fordi man altid tyer til disse uhensigtsmæssige håndteringsstrategier, kommer man aldrig til at gøre sig den erfaring, at angsten ikke ville blive så kraftig og vare så længe, som man forestiller sig, samt at katastrofeforestillingerne ikke ville være blevet til virkelighed, selvom man ikke foretog tvangshandlingerne.

Hvis man ikke kommer i behandling, bliver ens OCD som regel kronisk, og symptomerne kan variere i styrke livet igennem.

Det er kun 1 ud af 20 personer med OCD, der kommer af med lidelsen uden behandling.

 

Typiske antagelser, som fastholder én i OCD’en

Når man lider af OCD, har man som regel bestemte overbevisninger, som holder én fast i OCD’en. Du kan se eksempler på disse antagelser her.

Du overvurderer vigtigheden af dine tanker

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Hvis en forstyrrende tanke dukker op i mit hoved, må den være vigtig.”
  • “Hvis jeg ikke kontrollerer mine uønskede tanker, vil der helt sikkert ske noget slemt.”
  • “Jo mere angstprovokerende mine tanker er, jo større er risikoen for, at de vil blive til virkelighed.”
  • ”Det, at jeg tænker på at stikke nogen med en kniv, gør det fx mere sandsynligt, at jeg ender med rent faktisk at gøre det.”
  • “Det at tænke noget slemt er lige så slemt, som hvis der sker noget slemt.”

Folk med OCD tilskriver deres forstyrrende tanker alt for meget betydning, idet de fejlagtigt tror, at almindelige mennesker ikke har den slags tanker.

Folk med OCD har desuden en fejlagtig forestilling om, at hvis en tanke dukker op i deres hoved gang på gang, betyder det, at den er vigtig, eller at den siger noget grundlæggende sandt om dem som person.

Dette hænger bl.a. sammen med, at de ikke kender sammenhængen mellem tankeundertrykkelse og det, at tanker dukker op igen og igen. (Se mere nedenfor under “Forestilling om, at man kan og bør kontrollere sine tanker.”)

De kan også have en forestilling om det, man kalder tanke-handling-fusion – dvs. en magisk forestilling om, at selve det, at man har en tanke eller mærker en impuls øger sandsynligheden for, at den bliver til virkelighed.

Du forestiller dig, at man kan og bør kontrollere sine tanker

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Jeg bør være i stand til at rense mit sind for uønskede tanker.”
  • “Jeg ville være et bedre menneske, hvis jeg fik mere kontrol over mine tanker.”
  • “Når som helst jeg mister kontrollen over mine tanker, må jeg kæmpe for at genvinde kontrollen.”

Overvurderingen af tankers vigtighed fører til forestillinger om nødvendigheden af at kontrollere dem – samt til forestillingen om behovet for at kontrollere éns handlinger.

Desværre fører anstrengelserne for at kontrollere bestemte tanker til den stik modsatte effekt:

Forskningen viser, at når man forsøger at undertrykke eller blokere bestemte tanker, så fører det rent faktisk til, at de dukker endnu mere hyppigt op, de kommer til at give endnu mere ubehag, og man kommer samtidig desværre til at opleve dem som endnu mere ”vigtige” eller ”sande”.

Du overvurderer dit eget ansvar og skyld

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Hvis jeg forestiller mig, at et eller andet slemt sker, så er det mit ansvar at sikre, at det ikke sker.”
  • “Selv hvis der er meget lille risiko for, at der er nogen der kommer til skade, bør jeg forsøge at forhindre, at der sker noget slemt, uanset hvad det koster mig.”

Folk med OCD har tit en forestilling om, at de spiller en afgørende rolle, hvad angår det at forårsage eller forhindre bestemte uønskede udfald, som ofte har moralske undertoner.

Folk, der har OCD, har ofte den forestilling, at det, at man undlader at forhindre et forfærdeligt udfald, er lige så slemt, som hvis man er direkte årsag til, at det sker.

Ofte kan det endda være, at de betragter det frygtede udfald som ene og alene deres skyld – i stedet for, at det er et ansvar, som de deler med andre.

Du overvurderer fare

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Det er meget mere sandsynligt, at der vil ske noget slemt for mig end for andre.”
  • “Selv når jeg er omhyggelig, tænker jeg ofte, at der vil ske noget slemt.”

Folk med OCD overvurderer tit sandsynligheden for en fare og for at komme til at lave fejl, og de forventer som regel det allerværste udfald.

I modsætning til folk i al almindelighed (som antager at en situation er UFARLIG med mindre, der er klart bevis på, at der er fare på færde), så antager folk, der har OCD, rent faktisk typisk det modsatte – dvs. at en situation er FARLIG med mindre det er blevet bevist, at den er ufarlig.

Dette skaber store vanskeligheder, for det er nærmest umuligt at opnå 100 % garanti for, at der ikke er nogen fare på færde.

Ritualerne, som skal give én den garanti, kræver gentagelse på gentagelse, eftersom selv den allermest grundige person kan begå en fejl.

Mennesker med OCD anvender desuden ofte uhensigtsmæssige metoder til at vurdere sandsynligheden for, at der er fare på færde, idet de i højere grad støtter sig til aktuelle sensationelle hændelser (en nyhed i avisen/tv eller et eller andet, som de har hørt fra en bekendt), når de skal forudsige udfaldet af en situation – i stedet for at anvende objektive statistiske data indsamlet over lang tid.

Du forestiller dig, at du har behov for 100 % vished

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Det er afgørende for mig at overveje alle mulige udfald af en situation.”
  • “Jeg bør sikre, at andre bliver beskyttet mod enhver negativ konsekvens af mine beslutninger eller handlinger.”
  • “For at føle mig sikker bliver jeg nødt til at være så forberedt som muligt på alt det, der kunne gå galt.”

Fordi folk med OCD overvurderer farer, og fordi de ofte har en grundlæggende angst for at være et dårligt menneske inderst inde, har de svært ved at tolerere situationer der kan fortolkes på flere måder eller har ukendt udfald, og de har tilbøjelighed til at tvivle på rigtigheden af deres egne beslutninger og handlinger.

Knyttet til dette problem finder man forestillinger om, at det er vigtigt at være 100 % sikker på ting.

Fx kan det være en person med OCD mener, at han/hun mangler evnen til at håndtere forandringer og nye situationer og ikke vil være i stand til at fungere i situationer, hvor det er umuligt at vide alt på forhånd.

Du lider af perfektionisme

Eksempler på perfektionistiske antagelser:

  • “For mig er det at begå en fejl lige så slemt, som når noget mislykkes helt.”
  • “Hvis et eller andet mislykkes for mig, er jeg et dårligt menneske.”
  • “Jeg bør være vred på mig selv, hvis jeg begår en fejl.”

En perfektionistisk indstilling får én til at gå ud fra, at det både er muligt og ønskværdigt at finde den korrekte løsning på ethvert problem. Fx kan det være, at folk er overbevist om, at selv bittesmå fejl har alvorlige konsekvenser.

Sort-hvide forestillinger indlært i barndommen (fx mht. hvad der skal til for, at man er et virkeligt godt menneske) kan have gjort folk tilbøjelige til at udvikle perfektionistiske tanker og angst for ikke at slå til.

Det har vist sig, at perfektionisme spiller en rolle i ritualer, der involverer tjekning, rengøring, gentagelser og orden. Perfektionisme kan desuden spille en afgørende rolle i tvangstanker og tvangshandlinger, som drejer sig om behovet for at vide ting med 100 % sikkerhed, samt i trangen til, at ting skal gøres på den “helt rigtige” måde.

Du forestiller dig, at angst vil være uudholdeligt, skadeligt eller skal undgås af andre årsager

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Angsten vil aldrig gå væk.”
  • “Det er vigtigt for mig at kontrollere angst.”
  • “Hvis jeg bliver meget angst, kan jeg miste kontrollen over mig selv.”
  • “Jeg kan ikke tåle at føle mig nervøs eller anspændt.”
  • “Stærk angst er skadelig.”

Folk med OCD har en forestilling om, at de ikke er i stand til at tåle angst eller følelsesmæssigt ubehag.

Ekstreme udgaver af disse overbevisninger er fx irrationel frygt for, at hvis man bliver angst, så vil man miste kontrollen og blive ”skør” eller blive psykisk syg, selvom der ikke er nogen dokumentation for, at denne frygt er begrundet.

Andre varianter er fx frygt for, at angsten vil gøre én ude af stand til at fungere eller forårsage en usædvanligt pinlig situation.

Folk, der er tilbøjelige til at tænke sådan, har en tendens til at betragte tvangshandlinger og undgåelsesadfærd som deres eneste mulighed for at forhindre angsten i at forårsage sådan en situation.

Du frygter positive oplevelser

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Hvis jeg begynder at have det godt, kommer der altid noget og ødelægger det.”
  • “Hvis jeg får det bedre, vil jeg ikke være i stand til at håndtere alle de forventninger, der er til mig.”
  • “Jeg vil blive straffet for at have det rart.”

Efterhånden som folk med OCD gør fremskridt i behandlingen vil nogle af dem give udtryk for, at de ikke fortjener eller ikke vil være i stand til at opretholde de positive resultater, de har opnået i den tid behandlingen har varet.

Selvom der undertiden udelukkende er tale om overtroiske forestillinger (Fx ”Efter gode tider kommer dårlige”), har denne tvivl ofte en moralsk overbygning – Fx hvis folk ikke mener, de er værdige til at nyde livet uden dårlig samvittighed, skyldfølelse eller angst.

 

Behandling

Det er såmænd ikke så mange år siden, at man troede, at OCD ikke kunne behandles. I dag er der gode muligheder for at komme lidelsen til livs vha. enten moderne psykoterapeutisk behandling eller medicin – eller en kombination af de to ting.

Når man behandler OCD medicinsk, så vil lægen typisk anvende moderne antidepressiv medicin i form af det, man kaldes SSRI-præparater. Man skal dog regne med, at det tager et par måneder, før medicinen begynder at virke, og man vil typisk skulle have højere doser, end hvis det var depression, der var diagnosen.

Medicinen hjælper én ikke med at lære at håndtere angsten på en anden måde, så når man holder op med medicinen igen, så kommer OCD’en tilbage.  Så derfor vil man opleve, at lægen anbefaler, at man tager medicinen resten af livet.

Når man har OCD, er der 3 ting, man grundlæggende frygter:

  • Tilværelsens almindelige uvished
  • Det store ansvar, der ligger på éns skuldre som menneske
  • De tanker og følelser, der dukker op i éns sind (dvs. katastrofetanker, skræmmende tanker og impulser, samt angst)

Det er disse tre ting, som det er afgørende, at man gennem behandlingen får hjælp til at lære at tolerere og håndtere. Det er selve kernen i, hvordan man får det bedre.

 

Det kan du starte med selv at gøre

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen lidelse – er afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og OCD som muligt.

Læs evt. mere om ocd og andre former for angst på www.angstforeningen.dk og OCD-foreningen og afprøv fx Psykiatrifondens angst-værktøjer.

Hvis du ikke synes, du har nogen ydre tvangshandlinger, så er det vigtigt, du lærer noget om den form for OCD, man kalder “Pure O” / “Pure OCD”.

Sæt dig godt og grundigt ind i, hvad det er for tricks, angsten laver med dig.

Få hjælp til at lære at håndtere dine katastrofetanker og tilværelsens almindelige uvished på en mere hensigtsmæssig måde med bogen “Bekymringsfælden – Sådan slipper du fri og lukker livet ind.”

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din OCD.

 

Hvad bør de pårørende gøre?

De pårørende kommer meget let ind i en usund dynamik, hvor de veksler mellem skiftevis at være irriterede på den OCD-ramte og sætte (vrede) grænser og så få ondt af den OCD-ramte og derfor tilpasse sig OCD’en.

Det er fuldstændig afgørende, at de pårørende skaffer sig viden om OCD, og bliver bevidste om, hvordan deres adfærd bliver påvirket af – og påvirker – OCD’en, og at de derefter sætter sig ned med den OCD-ramte og aftaler en tålmodig, men struktureret nedtrapningsplan for den måde, de er endt med at tilpasse deres eget liv til angsten.

Hvis de ikke gør det, og i stedet fortsætter med at håndtere OCD’en på en enten vred eller tilpassende måde (eller en kombination af begge dele), så viser forskningen, at det rent faktisk spænder ben for behandlingen.

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial