HVAD ER OCD? HVORFOR FÅR MAN OCD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED OCD?

Hvorfor får man OCD?

OCD begynder typisk i puberteten eller den tidlige voksenalder, men det kan begynde i barndommen. Der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der udvikler OCD. Kvinder er i gennemsnit 22-23 år, når de rammes af OCD, mens mænd er 16-17 år.

Det viser sig som regel, at mennesker med OCD har slægtninge, der har en eller anden form for angst, hvilket peger i retning af et genetisk element.

Der er meget, der tyder på, at folk med OCD har let ved at udvikle afhængighed af adfærd – ligesom fx mennesker, der bider negle eller lider af tics eller Tourette.

OCD’en opstår som regel for alvor i en periode af éns liv, hvor ens ansvar bliver drastisk øget.

Tvangshandlingerne og undgåelsesadfærden reducerer midlertidigt det ubehag, som tvangstankerne giver. Og fordi disse strategier hjælper her og nu, anvender man dem igen og igen.

Og fordi man altid tyer til disse uhensigtsmæssige håndteringsstrategier, kommer man aldrig til at gøre sig den erfaring, at angsten ikke ville blive så kraftig og vare så længe, som man forestiller sig, samt at katastrofeforestillingerne ikke ville være blevet til virkelighed, selvom man ikke foretog tvangshandlingerne.

Hvis man ikke kommer i behandling, bliver ens OCD som regel kronisk, og symptomerne kan variere i styrke livet igennem.

Det er kun 1 ud af 20 personer med OCD, der kommer af med lidelsen uden behandling.

 

Typiske antagelser, som fastholder dig i OCD’en

Når man lider af OCD, har man som regel bestemte overbevisninger, som holder én fast i OCD’en. Du kan se eksempler på disse antagelser her.

Du overvurderer vigtigheden af dine tanker

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Hvis en forstyrrende tanke dukker op i mit hoved, må den være vigtig.”
  • “Hvis jeg ikke kontrollerer mine uønskede tanker, vil der helt sikkert ske noget slemt.”
  • “Jo mere angstprovokerende mine tanker er, jo større er risikoen for, at de vil blive til virkelighed.”
  • ”Det, at jeg tænker på at stikke nogen med en kniv, gør det fx mere sandsynligt, at jeg ender med rent faktisk at gøre det.”
  • “Det at tænke noget slemt er lige så slemt, som hvis der sker noget slemt.”

Folk med OCD tilskriver deres forstyrrende tanker alt for meget betydning, idet de fejlagtigt tror, at almindelige mennesker ikke har den slags tanker.

Folk med OCD har desuden en fejlagtig forestilling om, at hvis en tanke dukker op i deres hoved gang på gang, betyder det, at den er vigtig, eller at den siger noget grundlæggende sandt om dem som person.

Dette hænger bl.a. sammen med, at de ikke kender sammenhængen mellem tankeundertrykkelse og det, at tanker dukker op igen og igen. (Se mere nedenfor under “Forestilling om, at man kan og bør kontrollere sine tanker.”)

De kan også have en forestilling om det, man kalder tanke-handling-fusion – dvs. en magisk forestilling om, at selve det, at man har en tanke eller mærker en impuls øger sandsynligheden for, at den bliver til virkelighed.

Du forestiller dig, at man kan og bør kontrollere sine tanker

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Jeg bør være i stand til at rense mit sind for uønskede tanker.”
  • “Jeg ville være et bedre menneske, hvis jeg fik mere kontrol over mine tanker.”
  • “Når som helst jeg mister kontrollen over mine tanker, må jeg kæmpe for at genvinde kontrollen.”

Overvurderingen af tankers vigtighed fører til forestillinger om nødvendigheden af at kontrollere dem – samt til forestillingen om behovet for at kontrollere éns handlinger.

Desværre fører anstrengelserne for at kontrollere bestemte tanker til den stik modsatte effekt:

Forskningen viser, at når man forsøger at undertrykke eller blokere bestemte tanker, så fører det rent faktisk til, at de dukker endnu mere hyppigt op, de kommer til at give endnu mere ubehag, og man kommer samtidig desværre til at opleve dem som endnu mere ”vigtige” eller ”sande”.

Du overvurderer dit eget ansvar og skyld

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Hvis jeg forestiller mig, at et eller andet slemt sker, så er det mit ansvar at sikre, at det ikke sker.”
  • “Selv hvis der er meget lille risiko for, at der er nogen der kommer til skade, bør jeg forsøge at forhindre, at der sker noget slemt, uanset hvad det koster mig.”

Folk med OCD har tit en forestilling om, at de spiller en afgørende rolle, hvad angår det at forårsage eller forhindre bestemte uønskede udfald, som ofte har moralske undertoner.

Folk, der har OCD, har ofte den forestilling, at det, at man undlader at forhindre et forfærdeligt udfald, er lige så slemt, som hvis man er direkte årsag til, at det sker.

Ofte kan det endda være, at de betragter det frygtede udfald som ene og alene deres skyld – i stedet for, at det er et ansvar, som de deler med andre.

Du overvurderer fare

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Det er meget mere sandsynligt, at der vil ske noget slemt for mig end for andre.”
  • “Selv når jeg er omhyggelig, tænker jeg ofte, at der vil ske noget slemt.”

Folk med OCD overvurderer tit sandsynligheden for en fare og for at komme til at lave fejl, og de forventer som regel det allerværste udfald.

I modsætning til folk i al almindelighed (som antager at en situation er UFARLIG med mindre, der er klart bevis på, at der er fare på færde), så antager folk, der har OCD, rent faktisk typisk det modsatte – dvs. at en situation er FARLIG med mindre det er blevet bevist, at den er ufarlig.

Dette skaber store vanskeligheder, for det er nærmest umuligt at opnå 100 % garanti for, at der ikke er nogen fare på færde.

Ritualerne, som skal give én den garanti, kræver gentagelse på gentagelse, eftersom selv den allermest grundige person kan begå en fejl.

Mennesker med OCD anvender desuden ofte uhensigtsmæssige metoder til at vurdere sandsynligheden for, at der er fare på færde, idet de i højere grad støtter sig til aktuelle sensationelle hændelser (en nyhed i avisen/tv eller et eller andet, som de har hørt fra en bekendt), når de skal forudsige udfaldet af en situation – i stedet for at anvende objektive statistiske data indsamlet over lang tid.

Du forestiller dig, at du har behov for 100 % vished

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Det er afgørende for mig at overveje alle mulige udfald af en situation.”
  • “Jeg bør sikre, at andre bliver beskyttet mod enhver negativ konsekvens af mine beslutninger eller handlinger.”
  • “For at føle mig sikker bliver jeg nødt til at være så forberedt som muligt på alt det, der kunne gå galt.”

Fordi folk med OCD overvurderer farer, og fordi de ofte har en grundlæggende angst for at være et dårligt menneske inderst inde, har de svært ved at tolerere situationer der kan fortolkes på flere måder eller har ukendt udfald, og de har tilbøjelighed til at tvivle på rigtigheden af deres egne beslutninger og handlinger.

Knyttet til dette problem finder man forestillinger om, at det er vigtigt at være 100 % sikker på ting.

Fx kan det være en person med OCD mener, at han/hun mangler evnen til at håndtere forandringer og nye situationer og ikke vil være i stand til at fungere i situationer, hvor det er umuligt at vide alt på forhånd.

Du lider af perfektionisme

Eksempler på perfektionistiske antagelser:

  • “For mig er det at begå en fejl lige så slemt, som når noget mislykkes helt.”
  • “Hvis et eller andet mislykkes for mig, er jeg et dårligt menneske.”
  • “Jeg bør være vred på mig selv, hvis jeg begår en fejl.”

En perfektionistisk indstilling får én til at gå ud fra, at det både er muligt og ønskværdigt at finde den korrekte løsning på ethvert problem. Fx kan det være, at folk er overbevist om, at selv bittesmå fejl har alvorlige konsekvenser.

Sort-hvide forestillinger indlært i barndommen (fx mht. hvad der skal til for, at man er et virkeligt godt menneske) kan have gjort folk tilbøjelige til at udvikle perfektionistiske tanker og angst for ikke at slå til.

Det har vist sig, at perfektionisme spiller en rolle i ritualer, der involverer tjekning, rengøring, gentagelser og orden. Perfektionisme kan desuden spille en afgørende rolle i tvangstanker og tvangshandlinger, som drejer sig om behovet for at vide ting med 100 % sikkerhed, samt i trangen til, at ting skal gøres på den “helt rigtige” måde.

Du forestiller dig, at angst vil være uudholdeligt, skadeligt eller skal undgås af andre årsager

Eksempler på antagelser af den art:

  • “Angsten vil aldrig gå væk.”
  • “Det er vigtigt for mig at kontrollere angst.”
  • “Hvis jeg bliver meget angst, kan jeg miste kontrollen over mig selv.”
  • “Jeg kan ikke tåle at føle mig nervøs eller anspændt.”
  • “Stærk angst er skadelig.”

Folk med OCD har en forestilling om, at de ikke er i stand til at tåle angst eller følelsesmæssigt ubehag.

Ekstreme udgaver af disse overbevisninger er fx irrationel frygt for, at hvis man bliver angst, så vil man miste kontrollen og blive skør eller psykisk syg, selvom der ikke er nogen dokumentation for, at denne frygt er begrundet.

Andre varianter er fx frygt for, at angsten vil gøre én ude af stand til at fungere eller forårsage en usædvanligt pinlig situation.

Folk, der er tilbøjelige til at tænke sådan, har en tendens til at betragte tvangshandlinger og undgåelsesadfærd som deres eneste mulighed for at forhindre angsten i at forårsage sådan en situation.

 

 

HVAD ER OCD? HVORFOR FÅR MAN OCD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED OCD?

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...