HVAD ER OCD OG PURE OCD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED OCD (INKL. PURE OCD)?

Hvordan kommer man af med OCD (inkl. Pure OCD)?

Man kommer af med en angstlidelse som fx OCD (inkl. Pure OCD) ved at ændre på det, der holder den i gang. Derfor er det afgørende at starte med at forstå, hvordan OCD’en er opstået – Det kan du se på siden Hvad er OCD? – og hvordan du er begyndt at holde dig selv fast i den. Det viser jeg dig herunder. Så ved du præcis, hvad det er, du skal i gang med at lave om på, hvis du vil af med OCD’en.

NB! Siden er lavet med afkrydsningsfelter, så du kan tilpasse den til dig selv.
Krydserne bliver ikke gemt nogen steder. Vil du gemme dine krydser, så kopier siden ind i et Word-dokument først.

Tvangshandlinger (OCD-ritualer) og undgåelsesadfærd

De ubehagelige følelser, som tvangstankerne udløser, giver én en stærk trang til at befri sig for eller neutralisere tvangstankerne eller helt undgå de situationer, de opstår i. Derfor udvikler man tvangshandlinger og undgåelsesadfærd.

Tvangshandlingerne (som man ofte kalder “ritualer”) er handlinger, som man udfører for at reducere det ubehag, som tvangstankerne skaber. Men den tvangsmæssige adfærd er ude af proportion, og ofte føler man, at man er nødt til at udføre tvangshandlingerne på en helt bestemt måde eller ifølge nogle bestemte selvopfundne regler.

Man bliver ved med at udføre tvangshandlingerne fordi de (midlertidigt) reducerer den anspændthed, ubehag, depression, angst eller skyldfølelse, som er forbundet med tvangstankerne.

De fleste, der lider af OCD, er klar over, at deres tvangshandlinger er ude af proportion.

**Typiske ydre tvangshandlinger og undgåelsesadfærd**

Sæt X ved det, du kan genkende.

At søge mere og mere information på internettet – fx om faren ved noget, du frygter, eller om forskellen på OCD og psykose eller forskellen på OCD og psykopati).

At bede andre om beroligende forsikringer igen og igen. (Du siger fx: “Du tror ikke, jeg stikker mig i øjet mens jeg sover, vel?” “Du tror ikke, jeg er pædofil, vel?” “Den er ikke besmittet, vel?” “Du tror ikke, jeg kunne finde på at myrde nogen, vel?” “Du tror vel ikke, jeg kunne finde på at være utro?” “Du tror ikke, at jeg har været utro, selvom jeg ikke kan huske det, vel?” “Du tror ikke, jeg kan have noget upassende overfor nogen, vel?” “Du tror ikke, der er noget galt med min vejrtrækning, vel?”)

At tjekke noget igen og igen – fx at døren er låst, at komfuret eller strygejernet er slukket – eller noget andet, som du er blevet fikseret på.

At gentage en handling – fx at gå flere gange ind/ud af et rum eller lukke/åbne den samme dør/skabsdør flere gange i træk . at sætte dig ned på en stol, hvorefter du rejser dig ned og sætter dig på den igen – at læse den samme side i en bog flere gange, så du har svært ved at komme videre i den.

At holde øje med, tjekke og analysere de kropslige processer, du er blevet fikseret på.

At gentage de samme spørgsmål (fx til din terapeut) – for at være 100 % sikker på, at du har forstået alt det, som vedkommende har sagt.

At gentage ting, du allerede har sagt (fx til din terapeut) – for at sikre dig, at du har udtrykt dig 100 % klart.

At gå til bekendelse – fx om ondsindede ting, som du ikke er 100 % sikker på, at du ikke har gjort.

At vaske hænder, tage brusebad, gøre (ting) rent igen og igen.

At undgå steder, der kan være “besmittede” – eller at undgå at røre ved ting, der kan være “besmittede”.

At undgå steder, ting eller personer, der kan udløse “forkerte” tanker – fx tanker om, at du måske i virkeligheden er pædofil.

At undgå at røre ved knive – eller særligt store knive.

At undgå at køre forbi skoler eller børnehaver.

At stirre på noget eller undlade at blinke – fx når nogen forlader dig, eller du forlader et sted.

At tælle ting – eller tælle til bestemte tal – eller undgå bestemte tal.

At arrangere ting så de er placeret på en særlig “rigtig” måde.

At samle på eller gemme på ting.

At sige en remse eller bøn højt – når du har tænkt en “forkert” tanke, eller når du bliver bange for at komme til at tænke den.

At søge 100 % vished om, hvorvidt et eller andet er sket eller ikke sket (fx ved at køre den samme rute én gang til for at sikre dig at du ikke har kørt nogen over uden at lægge mærke til det).

At sige til din partner, at du er tiltrukket af en anden person – for at sikre dig, at du ikke snyder partneren ved ikke at elske vedkommende nok.

At sige til din partner, at du ikke føler noget overfor vedkommende lige nu – fordi du vil sikre dig, at du er 100 % ærlig overfor ham/hende, så han/hun kan vælge at afslutte forholdet, hvis han/hun ønsker det, fordi det så ikke baserer sig på 100 % kærlige følelser og 100 % kærlige tanker fra din side 100 % af tiden.

At undgå at se film/tv-serier, der omhandler utroskab eller kærlighed.

**Typiske indre tvangshandlinger og undgåelsesadfærd**

NB! Har du udelukkende indre tvangshandlinger og undgåelsesadfærd, kalder man det ofte Pure OCD.

LÆS MERE OM PURE OCD HER >>

Sæt X ved det, du kan genkende.

At sige en remse eller bede en bøn inde i hovedet – for at standse/forhindre en “forkert” tanke.

At gennemgå en hændelse i hovedet (for at sikre dig, at du ikke har gjort noget forkert eller upassende eller noget, der kan være tegn på, at du er ved at blive dement eller sindssyg).

At efterprøve din hukommelse igen og igen – for at prøve at afgøre, om du har gjort noget upassende eller forkert mod nogen.

At berolige dig selv igen og igen – når du har en “forkert” eller ubehagelig tanke.

At tælle indeni hovedet – eller undgå visse tal, når du tæller.

At ophæve, ændre eller omforme en tanke eller forestilling (fx ved at “tænke tanken om igen” eller ved at “tænke en god tanke” i stedet).

At placere ord i bestemte imaginære “kasser”, mens du taler eller lytter.

At viske den mentale “tavle” ren med en imaginær “tavlesvamp”, så de “forkerte” eller “beskidte” tanker forsvinder.

At mærke efter, om du har den helt “rigtige” følelse (fx over for din partner eller dit barn).

At undertrykke eller stoppe “forkerte” eller ubehagelige tanker.

At gruble over, hvorfor du har eller får bestemte tanker.

At holde øje med din egen reaktion på “forkerte” eller ubehagelige tanker.

At holde øje med din egen virkelighedsopfattelse – for at sikre dig, at du ikke er ved at blive sindssyg.

At holde øje med dine egne følelser og tanker overfor din partner eller dit barn.

At evaluere nærmest konstant, om forholdet mellem dig og din partner er “rigtigt”.

At sammenligne dine følelser overfor din nuværende partner med dine følelser overfor en tidligere partner.

Typiske antagelser, som fastholder dig i OCD’en (inkl. Pure OCD)

Når man lider af OCD, har man som regel bestemte overbevisninger, som holder én fast i OCD’en. Du kan se de typiske antagelser her.

Du overvurderer vigtigheden af dine tanker

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Hvis en forstyrrende tanke dukker op i mit hoved, må den være vigtig.”

“Hvis jeg ikke kontrollerer mine uønskede tanker, vil der helt sikkert ske noget slemt.”

“Jo mere angstprovokerende mine tanker er, jo større er risikoen for, at de vil blive til virkelighed.”

”Det, at jeg tænker på at stikke nogen med en kniv, gør det fx mere sandsynligt, at jeg ender med rent faktisk at gøre det.”

“Det at tænke noget slemt er lige så slemt, som hvis man gør noget slemt.”

Folk med OCD tilskriver deres forstyrrende tanker alt for meget betydning, idet de fejlagtigt tror, at almindelige mennesker ikke har den slags tanker.

Folk med OCD har desuden en fejlagtig forestilling om, at hvis en tanke dukker op i deres hoved gang på gang, betyder det, at den er vigtig, eller at den siger noget grundlæggende sandt om dem som person.

Dette hænger bl.a. sammen med, at de ikke kender sammenhængen mellem tankeundertrykkelse og det, at tanker dukker op igen og igen. (Se mere nedenfor under “Forestilling om, at man kan og bør kontrollere sine tanker.”)

De kan også have en forestilling om det, man kalder tanke-handling-fusion – dvs. en magisk forestilling om, at selve det, at man har en tanke øger sandsynligheden for, at den bliver til virkelighed.

Du forestiller dig, at man kan kontrollere sine tanker, og det antager du, at man bør gøre

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Jeg bør være i stand til at rense mit sind for uønskede tanker.”

“Jeg ville være et bedre menneske, hvis jeg fik mere kontrol over mine tanker.”

“Når som helst jeg mister kontrollen over mine tanker, bør jeg kæmpe for at genvinde kontrollen.”

Overvurderingen af tankers vigtighed fører til forestillinger om nødvendigheden af at kontrollere dem – samt til forestillingen om behovet for at kontrollere éns handlinger.

Desværre fører anstrengelserne for at kontrollere bestemte tanker til den stik modsatte effekt. Forskningen viser, at når man forsøger at undertrykke eller blokere bestemte tanker, så fører det rent faktisk til, at de dukker endnu mere hyppigt op, de kommer til at give endnu mere ubehag, og man kommer samtidig desværre til at opleve dem som endnu mere ”vigtige” eller ”sande”.

Du overvurderer dit eget ansvar

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Hvis jeg forestiller mig, at et eller andet slemt sker, så er det mit ansvar at sikre, at det ikke sker.”

“Selv hvis der er meget lille risiko for, at der er nogen der kommer til skade, bør jeg forsøge at forhindre, at der sker noget slemt, uanset hvad det koster mig.”

Folk med OCD har tit en forestilling om, at de spiller en afgørende rolle, hvad angår det at forårsage eller forhindre bestemte uønskede udfald, som ofte har moralske undertoner.

Folk, der har OCD, har ofte den forestilling, at det, at man undlader at forhindre et forfærdeligt udfald, er lige så slemt, som hvis man er direkte årsag til, at det sker.

Ofte kan det endda være, at de betragter det frygtede udfald som ene og alene deres skyld – i stedet for, at det er et ansvar, som de deler med andre.

Du overvurderer fare

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Det er meget mere sandsynligt, at der vil ske noget slemt for mig end for andre.”

“Selv når jeg er omhyggelig, tænker jeg ofte, at der vil ske noget slemt.”

Folk med OCD overvurderer tit sandsynligheden for en fare og for at komme til at lave fejl, og de forventer som regel det allerværste udfald.

I modsætning til folk i al almindelighed (som antager at en situation er UFARLIG med mindre, der er klart bevis på, at der er fare på færde), så antager folk, der har OCD, rent faktisk typisk det modsatte – dvs. at en situation er FARLIG med mindre det er blevet bevist, at den er ufarlig.

Dette skaber store vanskeligheder, for det er nærmest umuligt at opnå 100 % garanti for, at der ikke er nogen fare på færde.

Ritualerne, som skal give én den garanti, kræver gentagelse på gentagelse, eftersom selv den allermest grundige person kan begå en fejl.

Mennesker med OCD anvender desuden ofte uhensigtsmæssige metoder til at vurdere sandsynligheden for, at der er fare på færde, idet de i højere grad støtter sig til aktuelle sensationelle hændelser (en nyhed i avisen/tv eller et eller andet, som de har hørt fra en bekendt), når de skal forudsige udfaldet af en situation – i stedet for at anvende objektive statistiske data indsamlet over lang tid.

Du forestiller dig, at du har behov for 100 % vished

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Det er afgørende for mig at overveje alle de mulige udfald af en situation.”

“Jeg bør sikre mig, at andre bliver beskyttet mod enhver mulig negativ konsekvens af mine beslutninger eller handlinger.”

“Jeg bliver nødt til at være så forberedt som overhovedet muligt på alt det, der kunne gå galt.”

Fordi folk med OCD overvurderer farer, og fordi de ofte har en grundlæggende angst for at være et dårligt menneske inderst inde, har de svært ved at tolerere situationer der kan fortolkes på flere måder eller har ukendt udfald, og de har tilbøjelighed til at tvivle på rigtigheden af deres egne beslutninger og handlinger.

Knyttet til dette problem finder man forestillinger om, at det er vigtigt at være 100 % sikker på ting.

Fx kan det være en person med OCD mener, at han/hun mangler evnen til at håndtere forandringer og nye situationer og ikke vil være i stand til at fungere i situationer, hvor det er umuligt at vide alt på forhånd.

Du lider af perfektionisme

Typiske perfektionistiske antagelser: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“For mig er det at begå en fejl lige så slemt, som når noget mislykkes totalt.”

“Hvis et eller andet mislykkes for mig, betyder det, at jeg et dårligt menneske.”

“Hvis jeg begår en fejl, bør jeg blive vred på mig selv.”

En perfektionistisk indstilling får én til at gå ud fra, at det både er muligt og ønskværdigt at finde den korrekte løsning på ethvert problem. Fx kan det være, at folk er overbevist om, at selv bittesmå fejl har alvorlige konsekvenser.

Sort-hvide forestillinger indlært i barndommen (fx mht. hvad der skal til for, at man er et virkeligt godt menneske) kan have gjort folk tilbøjelige til at udvikle perfektionistiske tanker og angst for ikke at slå til.

Det har vist sig, at perfektionisme spiller en rolle i ritualer, der involverer tjekning, rengøring, gentagelser og orden. Perfektionisme kan desuden spille en afgørende rolle i tvangstanker og tvangshandlinger, som drejer sig om behovet for at vide ting med 100 % sikkerhed, samt i trangen til, at ting skal gøres på den “helt rigtige” måde.

Du forestiller dig, at angst vil være uudholdeligt, skadeligt eller skal undgås af andre årsager

Typiske antagelser af den art: (Sæt X ved dem, du kan genkende.)

“Angsten kommer aldrig til at forsvinde.”

“Det er vigtigt for mig at kontrollere angst.”

“Hvis jeg bliver meget angst, kan jeg miste kontrollen over mig selv.”

“Jeg kan ikke tåle at blive nervøs eller anspændt.”

“Stærk angst er skadelig.”

Folk med OCD har en forestilling om, at de ikke er i stand til at tåle angst eller følelsesmæssigt ubehag.

Ekstreme udgaver af disse overbevisninger er fx irrationel frygt for, at hvis man bliver angst, så vil man miste kontrollen og blive skør eller psykisk syg, selvom der ikke er nogen dokumentation for, at denne frygt er begrundet.

Andre varianter er fx frygt for, at angsten vil gøre én ude af stand til at fungere eller forårsage en usædvanligt pinlig situation.

Folk, der er tilbøjelige til at tænke sådan, har en tendens til at betragte tvangshandlinger og undgåelsesadfærd som deres eneste mulighed for at forhindre angsten i at forårsage sådan en situation.

Hvordan behandler man OCD (inkl. Pure OCD)?

Det er såmænd ikke så mange år siden, at man troede, at OCD ikke kunne behandles. I dag er der gode muligheder for at komme lidelsen til livs vha. enten moderne psykoterapeutisk behandling eller medicin – eller en kombination af de to ting.

Når man behandler OCD medicinsk, så vil lægen typisk anvende moderne antidepressiv medicin i form af det, man kaldes SSRI-præparater. Man skal dog regne med, at det tager et par måneder, før medicinen begynder at virke, og man skal typisk have højere doser, end hvis det var depression, der var diagnosen.

Medicinen hjælper én ikke med at lære at håndtere angsten på en anden måde, så når man holder op med medicinen igen, så kommer OCD’en tilbage. Så derfor vil man opleve, at lægen anbefaler, at man tager medicinen resten af livet.

Når man har OCD, er der 3 ting, man grundlæggende frygter:

Tilværelsens almindelige uvished
Det store ansvar, der ligger på éns skuldre som menneske
De tanker og følelser, der dukker op i éns sind (dvs. katastrofetanker, skræmmende tanker og impulser, samt angst)

Det er disse tre ting, som det er afgørende, at man gennem behandlingen får hjælp til at lære at tolerere og håndtere. Det er selve kernen i, hvordan man får det bedre.

Hvad bør de pårørende gøre?

De pårørende kommer meget let ind i en usund dynamik, hvor de veksler mellem skiftevis at være irriterede på den OCD-ramte og sætte (vrede) grænser og så få ondt af den OCD-ramte og derfor tilpasse sig OCD’en.

Det er fuldstændig afgørende, at de pårørende skaffer sig viden om OCD, og bliver bevidste om, hvordan deres adfærd bliver påvirket af – og påvirker – OCD’en, og at de derefter sætter sig ned med den OCD-ramte og aftaler en tålmodig, men struktureret nedtrapningsplan for den måde, de er endt med at tilpasse deres eget liv til angsten.

Hvis de ikke gør det, og i stedet fortsætter med at håndtere OCD’en på en enten vred eller tilpassende måde (eller en kombination af begge dele), så viser forskningen, at det rent faktisk spænder ben for behandlingen.

Vil du have et overblik over præcis, hvad du skal ændre for at komme af med din OCD (inkl. Pure OCD)?

Siderne på dette websted er lavet sådan, at du lærer dit eget problem grundigt at kende ved hjælp af afkrydsningsfelter.

Krydserne, du sætter i afkrydsningsfelterne, bliver ikke gemt nogen steder.

Hvis du vil gemme krydserne, så kopier først følgende 2 sider ind i et Word-dokument:

“Hvad er OCD og Pure OCD?“
“Hvordan kommer man af med OCD (inkl. Pure OCD)?” (dvs. denne side)

Så kan du gemme de krydser, du derefter sætter i dit Word-dokument.

Nu har du så et overblik over:

Hvilke tvangstanker du har
Hvilke indre/ydre tvangshandlinger du laver
Hvilke af dine antagelser der holder dig fast i OCD’en

Du er nu klar til at gå i gang med at ændre det, der skal til for, at du kommer af med OCD’en.

NB! Det er ikke tvangstankerne, du skal lave om på. Det, du skal forandre, er din reaktion på tankerne. Din reaktion kan du først ændre, når du ændrer dine antagelser. Og når du så derefter ændrer din reaktion på tankerne, kommer tvangstankerne sjældnere, de begynder at give mindre ubehag, og du begynder at opfatte dem som irrelevante, så du kan leve dit liv.

HVAD ER OCD OG PURE OCD? HVORDAN KOMMER MAN AF MED OCD (INKL. PURE OCD)?