Lotte Ingerslev, psykoterapeut
Jeg var selv i mange år plaget af angst og fobier af al mulig forskellig slags – svær OCD (bl.a. det, man kalder ”Pure OCD”), generaliseret angst, sygdomsangst, panikangst, tandlægeskræk, elevatorskræk og flyskræk, samt usund og ødelæggende perfektionisme – Og jeg har desuden lidt af voldsom søvnløshed.
Det var såmænd så velkendt for mig, at jeg troede, at sådan var jeg bare indrettet, og at det måtte jeg bare lære at indrette mig efter – inde under facaden…
Det viste sig bare at være helt, helt misforstået!
Efter at have opdaget dét besluttede jeg mig for at uddanne mig til psykoterapeut inden for det, der før spændte ben for mig selv og så mange, mange andre mennesker.
Jeg har en 3-årig psykoterapeutisk uddannelse fra Dansk NLP Institut, og terapien er derfor momsfritaget. Jeg benytter imidlertid ikke NLP-teknikker, da de ikke er videnskabeligt underbyggede.
Jeg har også en uddannelse som samlivsrådgiver for par.
Desuden har jeg en kandidatgrad fra Københavns Universitet, hvor jeg har læst engelsk og psykologi.
Jeg er tidligere mangeårig gymnasielærer.
Jeg har skrevet bogen Bekymringsfælden – Sådan slipper du fri og lukker livet ind. Bogens dens redskaber og strategier kan bruges af alle, der kæmper med for mange unødige eller overdrevne bekymringer.
Jeg har også en blog – transkøn.dk – hvor jeg skriver om den massive markedsføring af transideologien fra transkønsorganisationer og transkønsindustrien – især rettet mod børn og unge – om at man kan fødes med det forkerte køn.
Jeg har arbejdet som selvstændig psykoterapeut i over 15 år.
Sessionerne foregår online over Zoom. Se kontaktinfo her >>