Panikangst

HVAD ER PANIKANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PANIKANGST?

Hvad er panikangst?

Panikangst er pludselige og meget voldsomme angstanfald, som virker, som om de kommer ud af det blå.

Selve anfaldene er som regel kortvarige, men de er ofte så chokerende, at man er præget af angsten i lang tid efter.

 

panikangstHvor udbredt er panikanfald og panikangst?

Man anslår, at omkring 10 % af befolkningen har oplevet et spontant, uventet panikanfald.

Hos ca. 2 % af befolkningen (dvs. hver femte af dem, der får et panikanfald) udvikler det sig til egentlig panikangst – dvs. panikanfaldene vender tilbage igen og igen.

 

NB! Siden er lavet med afkrydsningsfelter, så du kan tilpasse den til dig selv.
Krydserne bliver ikke gemt nogen steder. Vil du gemme dine krydser, så kopier siden ind i et Word-dokument først.

 

Typiske symptomer ved panikangst

Under panikanfaldene oplever man som regel nogle af nedenstående symptomer:
(Sæt X ved dem, du kan genkende.)

Hjertebanken **
Snurren eller følelsesløshed – fx i fingre eller tæer **
Sveden
Mundtørhed, kvalme, uro i maven eller diarré
Sitren, rysten eller udmattelse
Uvirkelighedsfornemmelse
Svimmelhed *
Forvirring *
Åndenød *
Smerter i eller trykken for brystet *
Kvælningsfornemmelse *
En klump i halsen *
Pletter eller prikker for øjnene *
Uklart syn *
Kolde, fugtige hænder *
Muskelstivhed *

Symptomer markeret med * kan skyldes hyperventilering.

Symptomer markeret med ** kan skyldes angst eller hyperventilering eller begge dele.

Læs mere om hyperventilering her >>

 

Typiske katastrofetanker ved panikangst

Under panikanfaldene bliver man typisk bange for en eller flere af følgende ting:
(Sæt X ved de katastrofetanker, du kan genkende.)

“Jeg er ved at få et hjerteanfald!”
“Jeg har fået en blodprop i hjernen!”
“Jeg har fået en hjerneblødning!”
“Jeg kan ikke få vejret!” eller “Jeg bliver kvalt!”
“Jeg besvimer!”
“Jeg falder om!”
“Jeg kaster op!”
“Jeg mister selvkontrollen!”
“Jeg bliver sindssyg!”

 

Nattepanik

Undertiden kan mennesker, der lider af panikangst, opleve nattepanik – dvs. panikanfald, der opstår om natten, mens de sover, og som de vågner midt i.

Disse panikanfald kommer fuldstændig uventet – dvs. ikke som følge af mareridt eller uventede lyde.

Forskningen viser, at nattepanik ofte opstår, når man er ved at falde i dyb søvn, altså når ens krop for alvor er ved at begynde at slappe helt af og give slip.

Disse ændringer i de fysiske fornemmelser lægger angstcentret i vores hjerne mærke til, fordi angstcentret fortsætter med at være på arbejde, mens vi sover.

Angstcentret fejltolker disse signaler, som om der kan være noget farligt på vej (fx et hjerteanfald), og man kan derfor opleve at vågne i stærk angst.

Efterhånden som man bearbejder sin panikangst om dagen, holder nattepanikken stille og roligt op af sig selv.

Sæt X, hvis det er relevant for dig:

Jeg oplever nattepanik.

 

Hvordan opstår panikangst?

Som regel begynder panikangsten i forbindelse med en overgangsperiode, hvor ens ansvar eller belastning bliver kraftigt øget.

Det er derfor, panikangst opstår allermest hyppigt i 20-30-års-alderen – fx i forbindelse med længerevarende udlandsrejser for første gang, eller fx når man er flyttet hjemmefra til en helt fremmed by som studerende.

Man kan også opleve at blive ramt af panikangst som følge af, at ens forældre dør, og man derfor oplever sig som alene med ansvaret for alting på en ny måde, da der ikke længere er nogen med større livserfaring, som man kan læne sig opad.

Eller også er angsten opstået, fordi man har fået ansvar for noget nyt – fx et husdyr, familien har anskaffet sig, eller et nyt ansvarsområde, fordi man er blevet forfremmet på arbejde, eller fordi man har mistet sit arbejde, eller fordi man selv eller en af ens pårørende er blevet ramt af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Eller der er sket noget andet, der har udløst angst for, at man ikke vil kunne takle den nye ændring, der er sket i ens liv.

Så hvis du bliver ramt af panikangst, så kan det måske hjælpe dig at stille dig selv følgende spørgsmål:
(Sæt X, hvis du svarer ja på spørgsmålene.)

Er mit ansvar eller min belastning blevet kraftigt øget for nylig – eller oplever jeg det som kraftigt øget?
Kan det i virkeligheden være det, der udløste mit allerførste panikanfald?

 

HVAD ER PANIKANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PANIKANGST?