Panikangst

Panikangst er pludselige og meget voldsomme angstanfald, som virker, som om de kommer ud af det blå.

Selve anfaldene er som regel kortvarige, men de er ofte så chokerende, at man er præget af angsten i lang tid efter.

panikangstUnder panikanfaldene oplever man som regel nogle af nedenstående symptomer:

  • Hjertebanken
  • Snurren eller følelsesløshed – fx i fingre eller tæer
  • Sveden
  • Mundtørhed, kvalme, uro i maven eller diarré
  • Sitren, rysten eller udmattelse
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Svimmelhed
  • Forvirring
  • Åndenød
  • Smerter i eller trykken for brystet
  • Kvælningsfornemmelse
  • En klump i halsen
  • Pletter eller prikker for øjnene
  • Uklart syn
  • Kolde, fugtige hænder
  • Muskelstivhed

Under panikanfaldene bliver man typisk bange for én eller flere af følgende ting:

  • “Jeg er ved at dø!”
  • “Jeg er ved at få et hjerteanfald!”
  • “Jeg besvimer!”
  • “Jeg mister selvkontrollen!”
  • “Jeg er ved at blive sindssyg!”

 

Nattepanik

Undertiden kan mennesker, der lider af panikangst, opleve nattepanik – dvs. panikanfald, der opstår om natten, mens de sover.

Disse panikanfald kommer fuldstændig uventet – dvs. ikke som følge af mareridt eller uventede lyde.

Forskningen viser, at nattepanik ofte opstår, når man er ved at falde i dyb søvn, altså når ens krop for alvor er ved at begynde at slappe helt af og give slip.

Disse ændringer i de fysiske fornemmelser lægger amygdala (angstcentret i vores hjerne) mærke til, fordi amygdala fortsætter med at være på arbejde, mens vi sover.

Amygdala fejltolker disse signaler, som om der kan være noget farligt på vej (fx et hjerteanfald), og man kan derfor opleve at vågne i stærk angst.

Efterhånden som man bearbejder sin panikangst om dagen, holder nattepanikken stille og roligt op af sig selv.

 

Hvor udbredt er panikanfald og panikangst?

Man anslår at omkring 10 % af befolkningen har oplevet et spontant, uventet panikanfald.

Hos ca. 2 % af befolkningen udvikler det sig til egentlig panikangst, dvs. panikanfaldene vender tilbage igen og igen.

 

Kernen i panikangsten

Panikangst starter som regel ved, at du fortolker harmløse kropslige signaler som tegn på, at der er ved at ske noget katastrofalt, samt at du begynder at gøre nogle uhensigtsmæssige ting pga. denne overbevisning – ting som ender med at holde angsten i gang.

Vores kroppe er ”støjende” – dvs. vi får en masse signaler fra den hele tiden, hvis vi lytter for meget efter.

Når du har panikangst, holder du op med at sortere støjen fra, fordi du er bange for at der er ved at ske dig noget alvorligt. Det fører desværre til at du kommer til at fejlfortolke signalerne.

Disse fejlfortolkninger skaber angstfornemmelser, som du så også fejlfortolker.

Husk derfor dig selv på:

Angst er kroppens naturlige og fuldstændigt ufarlige forsvarsmekanisme. Læs evt. mere om dette i artiklen “Angstsymptomer – Den helt naturlige forklaring”.

 

Årsagen til panikangst

Som regel begynder panikangsten i forbindelse med en overgangsperiode, hvor éns ansvar bliver kraftigt øget.

Det er derfor, panikangst opstår allermest hyppigt i 20-30-års-alderen – fx i forbindelse med længerevarende udlandsrejser for første gang, eller fx når man er flyttet hjemmefra til en helt fremmed by som studerende.

Man kan også opleve at blive ramt af panikangst som følge af, at ens forældre dør, og man derfor oplever sig som alene med ansvaret for alting på en ny måde, da der ikke længere er nogen med større livserfaring, som står “bag én”.

Så hvis du bliver ramt af panikangst, så kan det måske hjælpe dig at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Er mit ansvar blevet kraftigt øget for nylig på grund af en eller anden afgørende begivenhed?
  • Kan det i virkeligheden være dét, der udløste min angst den første gang, jeg fik den?

Når du finder svaret på disse spørgsmål, kan panikangsten begynde at virke mindre mystisk – og dermed lidt mindre skræmmende.

 

Panikangstens onde cirkel

Når man har oplevet et par panikanfald, så kommer man efterhånden til at sidde fast i en ond cirkel, der holder én fast i angsten.

Her er den typiske onde cirkel:

panikangst-ondcirkel

 

Typiske antagelser

De antagelser, som – desværre – er med til at holde én fast i panikangsten, er typisk bl.a. nogle af dem, du kan se her:

  • “Et fysisk symptom er altid et tegn på, at jeg er syg.”
  • “Jeg er nødt til at bekymre mig over, om jeg får et panikanfald, så jeg kan forhindre det.”
  • “Panikangst passer ikke med mit billede af mig selv som succesfuld og stærk. Det burde ikke ske for mig.”

Ovenstående antagelser er som regel forestillinger, man har udviklet for at beskytte sig selv. Men desværre ender de ofte med at blive fælder, der fastholder én i den angst, man prøver at undgå.

Undgåelsesadfærd (agorafobi)

På grund af angsten for at få et nyt panikanfald begynder mange mennesker at undgå de steder, hvor de tidligere har oplevet panikangstanfald.

Denne form for undgåelsesadfærd kalder man ofte for “agorafobi”.

Det kan fx være, man begynder at undgå:

  • supermarkeder
  • indkøbscentre
  • parkeringskældre
  • busser
  • tog
  • biografen
  • elevatorer
  • gåture alene
  • at køre bil (eller at køre bil på motorvejen)
  • tunneler
  • fly
  • broer
  • at dyrke motion
  • at være alene hjemme

Sikkerhedsadfærd

På grund af de uhyggelige bekymringstanker og den panikangst, de medfører, udvikler man typisk det, som kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished og beroligelse.

Desværre kommer disse handlinger til at sende et kraftigt signal til angstcentret i éns hjerne om, at man bevæger sig ud i en situation, som rent faktisk er livsfarlig eller katastrofal.

Typisk panikangst-sikkerhedsadfærd:

  • Du søger beroligende forsikringer hos andre om, at der ikke er fare på færde.
  • Du kigger dig omkring efter tegn på fare.
  • Du sætter dig ned i stedet for at stå op.
  • Du holder godt fast i indkøbsvognen i supermarkedet.
  • Du tager dybe indåndinger for at forsøge at styre angsten.
  • Du får følgeskab af en anden person når du går ud.
  • Du fokuserer på fysiske fornemmelser for at tjekke, om du er OK. (Du tjekker fx din puls eller synker for at tjekke om din hals er fyldt med slim.)
  • Du spænder i kroppen eller hænderne for ikke at miste kontrollen.

 

Din vejrtrækning kan spille en rolle – helt uden at du aner det

Mange af de mennesker, der lider af panikangst, har en generel tendens til at hyperventilere. Det er de som regel slet ikke klar over, da det er noget, man kan gøre helt uden, at det hverken mærkes eller høres.

Hyperventilering er ikke farligt, men det kan skabe en masse symptomer, som kan gøre én forskrækket – og dermed holde gang i angsten.

Det kan derfor være afgørende, at du lærer at trække vejret mere hensigtsmæssigt, for, at du kommer af med din angst.

 

Behandling

Store forskningsundersøgelser viser, at 74-85 % bliver fri for panikanfald efter korte psykoterapeutiske behandlingsforløb.

Hvis panikangsten har udviklet sig til agorafobi, opnår man ligeledes en væsentlig forbedring af agorafobien, og hos 50-70 % forsvinder angsten fuldstændig.

Med medicin kan man reducere symptomerne på angst, men man lærer ikke at håndtere sin angst. Og fordi man ikke konfronterer angsten, bliver man ved med at være bange for den.

Man kan derfor ende med at være tvunget til at blive ved med at tage medicinen som en slags ”krykkestok” (dvs. en sikkerhedsadfærd).

Forskningen viser, at det som regel er mest effektivt at starte med at behandle panikangst udelukkende vha. psykoterapi.

Men hvis angsten er alt for stærk til at man kan arbejde med den, kan man blive nødt til at supplere med medicin i en periode.

 

Det kan du starte med selv at gøre

Hvis du har mistanke om, at du lider af panikangst, skal du altid starte med at sørge for at blive undersøgt af en læge, sådan at du får tjekket, at det ikke er en fysisk sygdom, du lider af.

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen lidelse – er afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og panikangst som muligt.

Læs evt. mere om panikangst og andre former for angst på www.angstforeningen.dk og afprøv fx Psykiatrifondens angst-værktøjer.

Læs mit svar til brevkassespørgsmålet Angsten kommer pludselig ud af den blå luft. Hvad skal jeg gøre?! Her får du konkrete redskaber til, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, når du får et panikanfald.

Gør dig bekendt med, hvorfor din krop skaber de angstsymptomer, du oplever.

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din angst.

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial