HVAD ER PANIKANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PANIKANGST?

Hvordan kommer man af med panikangst?

Man kommer af med en angstlidelse som fx panikangst ved at ændre på det, der holder den i gang. Derfor er det afgørende at starte med at forstå, hvordan panikangsten er opstået – Det kan du se på siden Hvad er panikangst? – og hvordan du er begyndt at holde dig selv fast i den. Det viser jeg dig herunder. Så ved du præcis, hvad det er, du skal i gang med at lave om på, hvis du vil af med panikangsten.

panikangstNB! Siden er lavet med afkrydsningsfelter, så du kan tilpasse den til dig selv.
Krydserne bliver ikke gemt nogen steder. Vil du gemme dine krydser, så kopier siden ind i et Word-dokument først.

 

Hvordan begynder selve anfaldene?

Angstanfaldene starter som regel ved, at du fortolker harmløse kropslige signaler (som evt. skyldes, at du hyperventilerer uden at vide det, fordi du er mere anspændt, end du tror) som tegn på, at der er ved at ske noget katastrofalt, samt at du begynder at gøre nogle uhensigtsmæssige ting pga. denne overbevisning, som ender med at holde angsten i gang.

Vores kroppe ”støjer” – dvs. vi får en masse signaler fra den hele tiden, hvis vi lytter for meget efter.

Når du har panikangst, holder du op med at sortere støjen fra, fordi du er bange for at der er ved at ske dig noget alvorligt. Det fører desværre til at du kommer til at fejlfortolke signalerne.

Disse fejlfortolkninger skaber angstfornemmelser, som du så også fejlfortolker.

Husk derfor dig selv på:

Angst er kroppens naturlige og fuldstændigt ufarlige forsvarsmekanisme. Læs evt. mere om dette i artiklen “Angstsymptomer – Den helt naturlige forklaring”.

 

Panikangstens onde cirkel

Når du har oplevet et par panikanfald, så kommer du efterhånden til at sidde fast i en ond cirkel, der holder dig fast i angsten.

Her er den typiske onde cirkel:
(Sæt X ved de trin, du kan genkende.)

Trin 1:

De første symptomer dukker op.

Se de typiske symptomer her >>

 

Trin 2:

Du opfatter symptomerne som fare – og gør derfor modstand mod dem.

 

Trin 3:

Symptomerne øges, og du frygter, at der sker en katastrofe lige nu og her.

Se de typiske katastrofetanker her >>

 

Trin 4:

Panikanfaldet slutter – hvilket det altid gør, uanset hvordan du reagerer.

 

Trin 5:

Du bliver lettet. Men samtidig tænker du: “Det var uhyggeligt tæt på at ende galt!”

 

Trin 6:

Du begynder at forvente, at angsten dukker op i situationer, der før har udløst panik.

 

Trin 7:

Du bliver overdrevent vagtsom overfor dine kropslige fornemmelser.

 

Trin 8:

Du udvikler undgåelses- og sikkerhedsadfærd, som har til formål at beskytte dig mod den fare, du frygter.
(Se eksempler på undgåelses- og sikkerhedsadfærd længere nede på siden.)

 

Trin 9:

Du tror, at grunden til, at det, du frygter, ikke er sket endnu, er, denne undgåelses- og sikkerhedsadfærd.

 

Det er vigtigt, at du kommer ud af den onde cirkel, du befinder dig i nu. Dvs. du skal ændre dine tolkning af, hvad det er, der sker, og du skal ændre din adfærd, så du ikke bekræfter din hjerne i, at der er ved at ske en katastrofe.

 

Din vejrtrækning kan spille en rolle – helt uden at du aner det

Mange af de mennesker, der lider af panikangst, har en tendens til at hyperventilere, når de bliver anspændte. Det er de som regel slet ikke klar over, da det er noget, man kan gøre, helt uden at det hverken mærkes eller høres.

Hyperventilering er ikke farligt, men det kan skabe en masse symptomer, som kan gøre én forskrækket – og dermed holde gang i angsten.

Det kan derfor være afgørende, at du lærer at trække vejret mere hensigtsmæssigt, for at du kommer af med din angst.

 

Typiske antagelser hos folk med panikangst

De typiske antagelser, som – desværre – er med til at holde én fast i panikangsten, kan du se her:
(Sæt X ved de antagelser, du kan genkende.)

”Et fysisk symptom er altid et tegn på, at jeg er syg.”
”Hvis jeg ikke er konstant på vagt, så vil der ske noget slemt.”
”Jeg er nødt til at bekymre mig for, om jeg får et panikanfald, så jeg kan forhindre det.”
”Hvis jeg ikke er sikker på, hvad der kommer til at ske, så vil der ske noget slemt.”
”Hvis jeg går i panik, bliver jeg svækket og besvimer og dør.”
”Det er uudholdeligt at være angst.”
”Angst er skadeligt for kroppen.”
”Angst kan gøre mig psykotisk.”
”Jeg bliver nødt til at blive fri for al min angst.”
”Hvis jeg ikke sikrer mig, at der er nogen, der tager sig af mig, så falder jeg fra hinanden.”
”Hvis andre mennesker finder ud af, at jeg får angstanfald, så vil de tænke dårligt om mig, kritisere mig, gøre grin med mig, afvise mig, trække sig fra mig eller forlade mig.”
”Det at have angst er et svaghedstegn.”
”Jeg er måske i virkeligheden svag, hjælpeløs eller skrøbelig.”
”Jeg er nødt til at kritisere mig selv for mine svagheder.”
”Hvis jeg ikke har fuldkommen kontrol over alting, der har med mig selv at gøre, så kan der ske noget forfærdeligt.”
”Panikangst passer ikke med mit billede af mig selv som succesfuld og stærk. Den slags burde ikke ske for mig.”

Ovenstående antagelser er som regel forestillinger, som du har udviklet for at beskytte dig selv. Men desværre ender de ofte med at blive fælder, der fastholder dig i den angst, du prøver at undgå, fordi du gør det til et spørgsmål om liv eller død at undgå angsten.

Du forsøger derfor at lægge låg på angsten, hver gang der er den mindste optræk til den – Og den kontrollerende adfærd er netop angst. Man kunne også sige, at du prøver at komme af med angst ved hjælp af angst. Og nu har du så dobbelt angst … 🙂

Din modstand mod angsten er desværre næring for angsten. Derfor er det afgørende, at du udfordrer og ændrer de antagelser, du har sat X ved, så angsten får mindre betydning, og du ikke kæmper så meget imod den, når den opstår.

 

Typisk sikkerhedsadfærd hos folk med panikangst

På grund af de uhyggelige bekymringstanker og den panikangst, de medfører, udvikler man typisk det, som kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished og beroligelse.

Desværre kommer disse handlinger til at sende et kraftigt signal til angstcentret i éns hjerne om, at man bevæger sig ud i en situation, som rent faktisk er livsfarlig eller katastrofal.

Typisk sikkerhedsadfærd, man kan udvikle, når man lider af panikangst:

(Sæt X ved den adfærd, du kan genkende.)

Du googler forskellige fysiske fornemmelser og symptomer, “panikangst”, “stress”, “angst”, “virkelighedsopfattelse”, “uvirkelighedsopfattelse”, “sindssyge”, “psykose” eller lignende.
Du fokuserer meget på at trække vejret på en særlig måde for at undgå at blive angst.
Du holder øje med, om dine tanker er “unormale” (dvs. på vej mod sindssyge).
Du holder øje med, om du har “uvirkelighedsfornemmelse”, eller om din virkelighedsopfattelse er “normal” eller “unormal”.
Du tjekker din puls.
Du tjekker din vejrtrækning eller synker for at sikre dig, at der er “hul igennem” i din hals, og du ikke er ved at blive kvalt.
Du tager tid på symptomerne.
I biografer, mødelokaler eller på restauranter sætter du dig tæt på udgangen eller yderst på en stolerække.
Du sikrer dig, at du ved, hvor det nærmeste hospital er.
Du forlader stedet eller rejser dig op og går rundt i rummet, når du frygter et anfald, eller når panikanfaldet er begyndt.
Du beroliger dig selv konstant.
Du søger beroligelse hos andre igen og igen.
Du sikrer dig, at du hele tiden ved præcis, hvordan du kan få fat i dine støttepersoner.
Du får følgeskab af ven eller familie.
Du holder fast i indkøbsvognen eller i din støttepersons hånd.
Du støtter dig til en væg eller holder dig tæt ved væggene.
Du sætter dig ned, når du frygter, at et anfald er på vej.
Du spænder i kroppen for at bevare kontrollen.
Du taler konstant eller sikrer dig, at din støtteperson taler konstant.
Du lukker øjnene eller kigger ned i gulvet for at bevare kontrollen.
Du søger hen til et vindue eller åbner et vindue for at få frisk luft.
Du undlader at spise noget for at undgå at kaste op.
Du undlader at motionere “for meget”.
Du holder dig i højre vejbane på motorvejen.
Du drikker alkohol for at undgå at få et panikanfald.

 

Typisk undgåelsesadfærd hos folk med panikangst (kaldes ofte agorafobi)

På grund af angsten for at få et nyt panikanfald begynder mange mennesker at undgå de steder, hvor de tidligere har oplevet panikanfald.

Typisk undgåelsesadfærd, man kan udvikle, når man har panikangst:

(Sæt X ved det, du undgår.)

Supermarkeder, butikker, indkøbscentre eller parkeringshuse/-kældre
Restauranter
At køre i bus eller tog
Steder, hvor der er mange mennesker
Biografer
Elevatorer
At gå tur alene
At køre bil, køre bil på motorvejen eller være passager i en bil
Tunneler
Broer
Fly
At løbetræne alene
At dyrke motion
At være alene hjemme

 

Hvordan behandler man panikangst?

Store forskningsundersøgelser viser, at 74-85 % bliver fri for panikanfald efter korte psykoterapeutiske behandlingsforløb.

Hvis panikangsten har udviklet sig til agorafobi, opnår man ligeledes en væsentlig forbedring af agorafobien, og hos 50-70 % forsvinder angsten fuldstændig.

Med medicin kan man reducere symptomerne på angst, men man lærer ikke at håndtere sin angst. Og fordi man ikke konfronterer angsten, bliver man ved med at være bange for den.

Man kan derfor ende med at være tvunget til at blive ved med at tage medicinen.

Forskningen viser, at det som regel er mest effektivt at starte med at behandle panikangst udelukkende vha. psykoterapi.

Men hvis angsten er alt for stærk til, at man kan arbejde med den, kan man blive nødt til at supplere med medicin i en periode.

 

Hvad går behandlingen rent konkret ud på?

Kort fortalt skal du have hjælp til at gøre noget andet på hvert trin af panikangstens onde cirkel, som du kan se længere oppe på denne side.

Det vil fx sige, at du skal lære at omfortolke de kropslige fornemmelser, du oplever under et panikanfald. Og du skal få hjælp at forstå, at anfaldet slutter helt af sig selv, uden at du behøver at gøre noget som helst.

Desuden skal du til at eksperimentere med at aflægge de former for sikkerheds- og undgåelsesadfærd, som du har udviklet.

Din reaktion på de kropslige symptomer og på angsten som sådan er problemets kerne. Din reaktion hænger sammen med dine grundlæggende antagelser om kropslige symptomer og angst, så de skal laves om først. Ellers ændrer du ikke din reaktion på det, der sker.

Og så kan det godt betale sig at reflektere lidt over, hvad det er for en overgangsperiode, du har befundet dig i, som har ført til, at du har følt det, som om dit ansvar eller din belastning er blevet øget. Det er nemlig typisk i sådanne perioder, at man udvikler panikangst. Og når man forstår, hvad der skabte angsten, kan man langt bedre finde fred med den. Derved bliver det nemmere at håndtere den på en effektiv måde.

 

Vil du have et overblik over præcis, hvad du skal ændre for at komme af med din panikangst?

Siderne på dette websted er lavet sådan, at du lærer dit eget problem grundigt at kende ved hjælp af afkrydsningsfelter.

Krydserne, du sætter i afkrydsningsfelterne, bliver ikke gemt nogen steder.

Hvis du vil gemme krydserne, så kopier først følgende 2 sider ind i et Word-dokument:

Så kan du gemme de krydser, du derefter sætter i dit Word-dokument.

Nu har du så et overblik over:

  • Hvilke symptomer du oplever
  • Hvilke katastrofetanker du får under panikanfaldene
  • Om du oplever nattepanik
  • Hvordan panikangsten er opstået
  • Hvordan panikangstens onde cirkel ser ud
  • Hvilke af dine antagelser der holder dig fast i panikangsten
  • Hvordan din uhensigtsmæssige sikkerhedsadfærd ser ud
  • Hvordan din undgåelsesadfærd ser ud

Du er nu klar til at gå i gang med at ændre det, der skal til for, at du kommer af med panikangsten.

 

HVAD ER PANIKANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PANIKANGST?

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...