Perfektionisme

Perfektionisme lider man af, hvis man stiller urealistiske, overmenneskelige krav til sig selv eller andre. Krav som man selv og ens nærmeste oplever negative konsekvenser af, men som man alligevel fortsætter med at stille.

perfektionismeNB! Lad os med det samme korrigere en almindelig misforståelse: Man kan sagtens være perfektionist og ikke få lavet de ting, man skal! Se meget mere om dette nedenfor.

 

Typiske antagelser

Der findes 2 typer perfektionisme. Og man kan sagtens lide af begge typer.

Perfektionisme-type 1

Overordnet overbevisning: “Hvis jeg ikke er perfekt, så er jeg en fiasko.”

Eksempler på denne overbevisning:

  • ”Den eneste rigtige måde at gøre ting på er den 100 % perfekte. Alt andet er forkert.”
  • ”Der er altid noget, jeg burde have gjort bedre – også selv hvis tingene er næsten perfekte.
  • ”Jeg bør være perfekt.”
  • ”Det, jeg laver, bør være fejlfrit.”
  • ”Hvis jeg ikke gør tingene perfekt, så kan jeg ikke acceptere mig selv.”
  • ”Jeg bør aldrig lave den samme fejl to gange.”
  • ”Det, jeg laver, bliver nødt til at være en toppræstation.”
  • ”Hvis jeg laver fejl, er det forfærdeligt / er jeg en fiasko.”
  • ”Jeg bliver nødt til at arbejde hårdt hele tiden.”
  • ”Jeg forventer af mig selv, at jeg er perfekt.”

 

Perfektionisme-type 2

Overordnet antagelse: ”Hvis det bliver afsløret, at jeg er uperfekt, så får det katastrofale konsekvenser.”

Eksempler på denne overbevisning:

  • ”Andre mennesker forventer, at jeg er perfekt.”
  • ”Hvis jeg ikke er perfekt, så bliver jeg ydmyget / afvist / kritiseret / nedvurderet.”
  • ”Jeg bliver nødt til at fremstå, som om jeg har kontrol over mine handlinger på alle tidspunkter.”
  • ”Jeg bliver nødt til at blive anset for at være perfekt til at håndtere alt det, jeg laver.”
  • ”Det er meget vigtigt, at jeg altid fremstår, som om jeg har styr på tingene.”
  • ”Jeg bliver nødt til altid at fremstå som perfekt.”
  • ”Jeg vurderer mig selv ud fra de fejl, jeg laver, når der er andre mennesker, der kan se det.”
  • ”Jeg vil gøre nærmest hvad som helst for at dække over en fejl, jeg har begået.”
  • ”Fejl er meget værre, hvis de bliver begået, når der er andre til stede, end hvis de bliver begået, når der ikke er andre til stede.”
  • ”Jeg ruger over fejl, jeg har begået, når der har været andre, der har set dem.”
  • ”Jeg har ikke lyst til, at folk skal se mig gøre noget, med mindre det er noget, jeg er meget dygtig til.”
  • ”Jeg hader at begå fejl, når der er andre, der kan se det.”
  • ”Jeg lader aldrig andre vide, hvor meget jeg anstrenger mig for at klare de ting, jeg laver.”
  • ”Jeg bør holde mine problemer for mig selv. Jeg bør klare dem selv – i stedet for at indrømme dem over for andre.”
  • ”Jeg forsøger at holde mine fejl for mig selv.”
  • ”Det at indrømme fejl over for andre mennesker, er det værste, jeg ved.”

 

Årsager til perfektionisme

Bag perfektionismen ligger der som regel en dyb og grundlæggende angst for at blive nedvurderet, kritiseret, afvist, forladt eller udstødt. Denne angst holder én fast i et hamsterhjul af perfektionistisk adfærd, som har negative konsekvenser for én selv og éns nærmeste.

Disse negative konsekvenser lukker man typisk øjnene for, fordi man er bange for, at hvis man opgiver bare lidt af den perfektionistiske adfærd, så vil det få endnu værre konsekvenser. Så – forestiller man sig – vil man opleve ødelæggende kritik (enten fra andre eller fra én selv), smertelig skamfølelse, tab af livsvigtig accept fra andre, afvisning eller decideret udstødelse.

Der er 4 forskellige måder, man kan have udviklet perfektionisme på.

1.

Som barn bliver man gentagne gange straffet for at være mindre end perfekt. Og husk “straf” behøver ikke at forstås som korporlig afstraffelse. Straf kan være præcis så slemt, måske værre, når den består af kritiske bemærkninger. Kritik fra éns forældre, den glemmer man aldrig.

2.

Man begyndte som barn at efterligne éns perfektionistiske forældre, fordi man så, at de arbejdede hårdt og stillede høje krav til sig selv. De tog måske fx arbejde med hjem om aftenen eller i weekenden, og brugte kun meget lidt tid på at slappe af. Derfor begyndte man som barn ubevidst at udvikle en antagelse, der hed “Arbejde og præstation er vigtigere end afslapning. Og succes på arbejdet er vigtigere end alt andet.”

3.

Den 3. årsag er måske sværere at genkende, da perfektionismen her udvikler sig helt uden at éns forældre har optrådt hverken straffende eller perfektionistisk. Denne årsag går ud på, at man som barn oplever at blive belønnet for perfektion.

Man bliver selvfølgelig ikke perfektionist af at være blevet belønnet et par gange for at gøre et eller andet perfekt. Der skal være tale om et gennemgående mønster, som måske også bliver understøttet andre steder, fx i skolen.

Man oplever måske som barn at få ros af sine forældre eller af andre mennesker for at have klaret sig godt – fx i skolen. Man begynder derfor at antage, at “Andre mennesker kan godt lide, at jeg klarer mig godt i skolen. Når jeg klarer mig godt, så bliver andre mennesker stolte af mig.”

Denne antagelse udvikler sig efterhånden til den for alvor uhensigtsmæssige antagelse: “Andre mennesker vil kun være stolte af mig, hvis jeg klarer mig godt.”

Og da du aldrig får udfordret den ved at klare dig dårligt og opleve, hvad der sker, så bliver denne antagelse aldrig ændret. Den bliver bare stærkere og stærkere og stærkere.

4.

Den sidste årsag til, at man ender som perfektionist, er, at man simpelt hen har en medfødt sårbarhed overfor at udvikle det. Forskningen viser, at mennesker som undgår at søge nye oplevelser – og som desuden er meget afhængige af andres anerkendelse – og som bliver ved med at stræbe efter det samme mål på trods af frustration og udmattelse – har en større sandsynlighed end andre for at udvikle perfektionisme.

Men det er meget vigtigt at forstå, at det, at man måske har en medfødt sårbarhed over for at udvikle perfektionisme, ikke betyder, at éns perfektionisme ikke kan ændres eller mindskes.

Sikkerhedsadfærd typisk for perfektionisme

Pga. ovennævnte angst for at blive kritiseret, nedvurderet, afvist eller udstødt, kommer man typisk til at handle på måder, der desværre fortæller angstcentret i éns hjerne, at man konstant befinder dig i overhængende fare for at være en total fiasko og miste andre menneskers accept – Adfærd, der derved styrker angsten i stedet for at mindske den.

Eksempler på sikkerhedsadfærd typisk for perfektionisme:

  • Man har svært ved at tage beslutninger – af angst for ikke at tage den helt rigtige beslutning.
  • Man søger igen og igen forsikringer hos andre om, at det, man gør, er godt nok.
  • Man retter det, man har lavet, igen og igen.
  • Man tjekker igen og igen, at ting er helt rigtige.
  • Man undgår eller udsætter ting (eller laver overspringshandlinger) af frygt for, at man ikke vil kunne præstere godt nok.
  • Man har svært ved at smide ting ud – af angst for at komme til at tage en beslutning, der ikke er den helt rigtige.
  • Man fordømmer sig selv for de fejltrin, man har begået.
  • Man er fokuseret på at vurdere én selv som person – Dvs. at sætte overordnede stempler på én selv. (Fx. “Jeg er doven” eller “Jeg er en fiasko”)
  • Når man taler til sig selv, er det i en vred, frustreret eller skuffet tone.
  • Man prøver for alt i verden at undgå, at andre mennesker opdager, at man har fejl eller mangler.

 

“Kan man nu heller ikke få lov at have sin perfektionisme i fred længere?! Er perfektionisme overhovedet usundt?!”

Desværre bagatelliserer mange mennesker, hvor skadeligt det er at være perfektionist. Det er rigtig uheldigt! Perfektionisme er nemlig decideret usundt.

Massevis af videnskabelige undersøgelser viser, at hvis man er perfektionist, så har man større risiko for at få psykiske lidelser. De lidelser eller problemer, som perfektionismen kan være med til at udløse (og holde i gang) er bl.a.:

  • depression
  • selvmord
  • angst
  • bekymringer
  • stress
  • skadelig udsætteradfærd og overspringshandlinger
  • lavt selvværd
  • personlighedsforstyrrelser
  • anoreksi
  • bulimi

Som perfektionist er du desuden i større risiko for at udvikle problemer i dine tætte relationer. Du kan meget let komme til at opleve utilfredshed i dit parforhold og/eller med dit sexliv, du kan have det svært med nærhed og opleve vanskeligheder ved at åbne dig overfor andre, og det bliver ofte svært for dig at genkalde dig eller nærme dig ubehagelige tanker og følelser. Du kan også få meget svært ved at håndtere din egen vrede.

De typiske præstationsproblemer, som perfektionismen øger din risiko for, er for det første det, man inden for psykologien kalder “prokrastinering”. Dvs. overspringshandlinger og anden udsætteradfærd. Det bliver jo meget svært at gå igang med en opgave, hvis kravene man selv stiller til den er skyhøje.

Man kan også udvikle andre former for undgåelsesadfærd – fx at man undlader at søge relevante jobs, fordi man selv har alt for høje forventninger til, hvad man bør kunne præstere.

Man kan opleve alvorlige skriveblokeringer, hvis man har et job, der involverer produktion af skriftligt stof. Eller man underpræsterer måske i skolen, fordi man hellere vil underpræstere med vilje end komme til kort, når man lægger hele éns kraft ind i opgaven.

Og ikke nok med dét – Perfektionisme kan være med til at udløse helt konkrete fysiske helbredsproblemer, viser forskningen. De helbredsproblemer, der er tale om, er bl.a. hovedpine, øget stresshormon i kroppen, søvnproblemer og hjerteproblemer.

Nye undersøgelser viser desuden, at hvis du lider af angst eller depression, så kan det være meget svært at komme af med problemet, hvis du ikke arbejder med din indbyggede perfektionist som en specifik del af behandlingen – Sådan at du i stedet lærer at behandle dig selv med varme, medfølelse, venlighed og omsorg.

 

Behandling

Behandlingen bør fokusere på at give dig:

  • Træning i nye tænke- og handlemåder, der undgår at bekræfte angstcentret i din hjerne i, at der hele tiden lurer en katastrofal fiasko eller afvisning lige om hjørnet.
  • Strategier for, hvordan du håndterer angsten for ikke at leve op til andres (og dine egne) krav på en sådan måde, at angsten og perfektionismen rent faktisk mindskes.
  • Strategier for, hvordan man tager gode og uperfekte beslutninger.
  • Redskaber til at håndtere dine følelser på en bedre måde – så følelserne ikke behøver at vokse dig over hovedet.
  • Værktøjer til at udtrykke dine behov på en måde, der hverken krænker dig selv eller andre.
  • Træning i at være din egen bedste ven – og at behandle dig selv med varme, medfølelse, omsorg og venlighed.

 

Det kan du starte med selv at gøre

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen problematik – er afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og perfektionisme som muligt.

Hvis du oplever, at du er meget perfektionistisk i forhold til dig arbejde eller din skole, så sæt dig ind i, hvad “Impostor Syndrome” går ud på, og hvordan du slipper ud af det.

Test, om du lider af lavt selvværd, da det ofte er en problematik, der overlapper med perfektionisme.

Test din problemløsningsstil, og se om du falder i den passive eller aggressive fælde – Og træn dig i at handle og kommunikere assertivt.

Test, hvordan du normalt reagerer på konstruktiv og destruktiv kritik – Og sætte dig ind i, hvordan man gør dette på den mest hensigtsmæssige måde

Læs evt. selvhjælpsbøgerne “Førstehjælp til selvværd og perfektionisme” og “Overcoming perfectionism”.

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din perfektionisme og angst for at blive nedvurderet, kritiseret, afvist, forladt eller udstødt.

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial