Perfektionisme

HVAD ER PERFEKTIONISME? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PERFEKTIONISME?

Hvad er perfektionisme?

Er du perfektionist? Test dig selv her.

Det er meget nemt at teste, om du er perfektionist. Du skal nok få meget mere at vide om det. Men start her.

perfektionismeHvis du er perfektionist, så sætter du X ud for følgende to sætninger:
(Krydserne bliver ikke gemt nogen steder. Vil du gemme dine krydser, så kopier siden ind i et Word-dokument først.)

Du stiller krav til dig selv og/eller andre omkring dig, som er alt-eller-intet.
Du selv og andre omkring dig oplever negative konsekvenser pga. dine høje krav, men du fortsætter alligevel med at stille dem.

Bag perfektionismen ligger der som regel en dyb angst for at blive nedvurderet, kritiseret, afvist, forladt eller udstødt. Denne angst holder én fast i den perfektionistiske adfærd, selvom om den har negative konsekvenser for én selv og éns nærmeste.

Disse negative konsekvenser lukker man typisk øjnene for, fordi man er bange for, at hvis man opgiver bare lidt af den perfektionistiske adfærd, så vil det få endnu værre konsekvenser. Så – forestiller man sig – vil man blive udsat for sønderknusende kritik (enten fra andre eller fra én selv), smertelig skamfølelse, tab af livsvigtig accept fra andre, afvisning eller decideret udstødelse.

 

Hvordan opstår perfektionisme?

Der er 4 mulige årsager til, at du er blevet perfektionist.

Sæt X ved det, der er relevant for dig.

Årsag 1:

Tilknytningen til dine forældre var utryg. Og som barn oplevede du gentagne gange, at du direkte eller indirekte blev straffet eller kritiseret for ikke at leve op til dine forældres forventninger.

Jeg kan genkende årsag 1.

Årsag 2:

Du begyndte som barn at efterligne dine perfektionistiske forældre, fordi du så, at de arbejdede hårdt og stillede høje krav til sig selv. De tog måske fx arbejde med hjem om aftenen eller i weekenden og brugte kun meget lidt tid på at slappe af. Derfor begyndte du som barn ubevidst at udvikle en antagelse, der lød nogenlunde sådan her: “Arbejde og præstation er vigtigere end afslapning. Og succes på arbejdet er vigtigere end alt andet”.

Jeg kan genkende årsag 2.

Årsag 3:

Som barn blev du gennemgående belønnet for perfektion.

Du fik ros af dine forældre eller af andre mennesker for at have klaret sig godt – fx i skolen. Du begyndte derfor at antage følgende: “Andre mennesker kan godt lide, at jeg klarer mig godt i skolen. Når jeg klarer mig godt, så bliver andre mennesker stolte af mig.”

Denne antagelse har efterhånden udviklet sig til følgende for alvor uhensigtsmæssige antagelse: “Andre mennesker vil kun være stolte af mig, hvis jeg klarer mig godt.”

Og da du aldrig fik udfordret den antagelse ved, at du klarede dig mindre end perfekt, og fandt ud af, at der ikke skete det, du frygtede, så er antagelsen aldrig blevet ændret. Den er bare blevet stærkere og stærkere og stærkere.

Jeg kan genkende årsag 3.

4.

Du har en medfødt tendens at udvikle perfektionisme. Forskningen viser, at mennesker, som er meget afhængige af andres anerkendelse, og som bliver ved med at stræbe efter det samme mål på trods af frustration og udmattelse, har en større sandsynlighed end andre for at udvikle perfektionisme.

Jeg kan genkende årsag 4.

 

Perfektionisme er usundt

Desværre bagatelliserer mange mennesker, hvor skadeligt det er at være perfektionist. Det er rigtig uheldigt! Perfektionisme er nemlig decideret usundt.

Massevis af videnskabelige undersøgelser viser, at hvis man er perfektionist, så har man større risiko for at få psykiske lidelser. De lidelser eller problemer, som perfektionismen kan være med til at udløse (og holde i gang) er bl.a.:

  • depression
  • selvmord
  • angst
  • bekymringer
  • stress
  • skadelig udsætteradfærd og overspringshandlinger
  • lavt selvværd
  • personlighedsforstyrrelser
  • anoreksi
  • bulimi

Som perfektionist er du desuden i større risiko for at udvikle problemer i dine tætte relationer. Du kan meget let komme til at opleve utilfredshed i dit parforhold og/eller med dit sexliv, du kan have det svært med nærhed og opleve vanskeligheder ved at åbne dig overfor andre, og det bliver ofte svært for dig at nærme dig ubehagelige tanker og følelser. Du kan også få meget svært ved at håndtere din egen vrede.

De typiske præstationsproblemer, som perfektionismen øger din risiko for, er for det første det, man inden for psykologien kalder prokrastinering – dvs. overspringshandlinger og anden udsætteradfærd. Det bliver jo meget svært at gå i gang med en opgave, hvis kravene man selv stiller til den er, at den skal være 100 % perfekt udført.

Man kan også udvikle andre former for undgåelsesadfærd – fx at man undlader at søge relevante jobs, fordi man selv har alt for høje forventninger til, hvad man bør kunne præstere.

Man kan opleve alvorlige skriveblokeringer, hvis man har et job, der involverer produktion af skriftligt stof. Eller man underpræsterer måske i skolen, fordi man hellere vil underpræstere med vilje end komme til kort, når man lægger hele éns kraft ind i opgaven.

Og ikke nok med dét – Perfektionisme kan være med til at udløse helt konkrete fysiske helbredsproblemer, viser forskningen. De helbredsproblemer, der er tale om, er bl.a. hovedpine, øget stresshormon i kroppen, søvnproblemer og hjerteproblemer.

Nye undersøgelser viser desuden, at hvis du lider af angst eller depression, så kan det være meget svært at komme af med problemet, hvis du ikke arbejder med din indbyggede perfektionist som en specifik del af behandlingen – Sådan at du i stedet lærer at behandle dig selv med varme, medfølelse, venlighed og omsorg.