HVAD ER PERFEKTIONISME? HVORFOR BLIVER MAN PERFEKTIONIST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PERFEKTIONISME?
Hvorfor bliver man perfektionist?
Der er 4 forskellige måder, man kan have udviklet perfektionisme på.
1.
Som barn bliver man gentagne gange straffet/kritiseret for at være mindre end perfekt. Straf kan være præcis så slemt, måske værre, når den består af kritiske bemærkninger. Kritik fra éns forældre glemmer man aldrig.
2.
Man begyndte som barn at efterligne éns perfektionistiske forældre, fordi man så, at de arbejdede hårdt og stillede høje krav til sig selv. De tog måske fx arbejde med hjem om aftenen eller i weekenden, og brugte kun meget lidt tid på at slappe af. Derfor begyndte man som barn ubevidst at udvikle en antagelse, der hed “Arbejde og præstation er vigtigere end afslapning. Og succes på arbejdet er vigtigere end alt andet”.
3.
Den 3. årsag er måske sværere at genkende, da perfektionismen her udvikler sig helt uden at éns forældre har optrådt hverken straffende eller perfektionistisk. Denne årsag går ud på, at man som barn oplever at blive belønnet for perfektion.
Man bliver selvfølgelig ikke perfektionist af at være blevet belønnet et par gange for at gøre et eller andet perfekt. Der skal være tale om et gennemgående mønster, som måske også bliver understøttet andre steder, fx i skolen.
Man oplever måske som barn at få ros af sine forældre eller af andre mennesker for at have klaret sig godt – fx i skolen. Man begynder derfor at antage, at “Andre mennesker kan godt lide, at jeg klarer mig godt i skolen. Når jeg klarer mig godt, så bliver andre mennesker stolte af mig.”
Denne antagelse udvikler sig efterhånden til den for alvor uhensigtsmæssige antagelse: “Andre mennesker vil kun være stolte af mig, hvis jeg klarer mig godt.”
Og da man aldrig får udfordret den ved at klare sig mindre godt og opleve, hvad der så sker, så bliver denne antagelse aldrig ændret. Den bliver bare stærkere og stærkere og stærkere.
4.
Den sidste årsag til, at man ender som perfektionist, er, at man simpelt hen har en medfødt tendens at udvikle det. Forskningen viser, at mennesker, som er meget afhængige af andres anerkendelse, og som bliver ved med at stræbe efter det samme mål på trods af frustration og udmattelse, har en større sandsynlighed end andre for at udvikle perfektionisme.
Men det, at man har en medfødt tendens til at udvikle perfektionisme, er ikke det samme som, at éns perfektionisme ikke kan ændres eller mindskes.
HVAD ER PERFEKTIONISME? HVORFOR BLIVER MAN PERFEKTIONIST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED PERFEKTIONISME?