Præstationsangst / præsentationsangst
Præstationsangst / præsentationsangst har man, når man oplever uhensigtmæssig usikkerhed og angst i meget specifikke situationer, såsom når man skal holde en præsentation eller et oplæg – eller sige noget på de ugentlige møder på arbejde eller på fx seminarer, eller i en undervisningsituation.
For de fleste mennesker med præstationsangst / præsentationsangst begynder de psykiske og fysiske angstsymptomer at blive så ubehagelige, at de på forhånd bekymrer sig meget om situationerne – ikke mindst fordi der jo typisk er tale om ting, som kan være afgørende for, om de kan blive i deres job.
Hvilke angstsymptomer oplever man?
De angstsymptomer, man oplever, er nogle af dem, du kan se nedenfor.
(NB! Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man udvikler – og hvor mange.)
- Hjertet banker pludselig meget hurtigt og kraftigt – eller ”springer et slag over”
- Snurren eller følelsesløshed – fx i fingre eller tæer
- Sveden
- Mundtørhed, kvalme, uro i maven eller diarré
- Sitren, rysten eller udmattelse
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Svimmelhed
- Forvirring
- Åndenød
- Smerter i eller trykken for brystet
- Kvælningsfornemmelse
- En klump i halsen
- Pletter eller prikker for øjnene
- Uklart syn
- Kolde, fugtige hænder
- Muskelstivhed
- “Klappen går ned”, så man ikke kan huske, hvad man skal sige
- Man har svært ved at tale klart eller koncentrere sig
Årsager til præstationsangst / præsentationsangst
Der er en lang række faktorer, som kan bidrage til, at man udvikler præstationsangst / præsentationsangst – og faktorer, som kommer til at fastholde én i angsten.
Bl.a. viser det sig, at nogle folk med dette problem var generte som barn og desuden har slægtninge, som er ængstelige eller generte. Dette tyder på, at der for disse mennesker er et genetisk element i problematikken.
For andre er problematikken opstået mere pludseligt i forbindelse med et større angstanfald under en præsentation, et oplæg eller en tale.
Undgåelsesadfærd
En del af de mennesker, der har præstationsangst / præsentationsangst begynder i større og større grad at undgå de situationer, der gør dem angste.
Det har den fordel, at de på kort sigt føler sig mindre angste. Men på langt sigt forhindrer undgåelsesadfærden dem i at gøre sig den erfaring, at det er muligt at håndtere angsten på en anden måde end gennem undgåelse – hvilket desværre fører til, at de bliver ved med at føle sig angste.
Sikkerhedsadfærd
I de situationer, som man ikke kan undgå, kommer man som regel til at udvikle bestemt adfærd, som har til hensigt at forhindre det, man frygter.
Adfærden kan se fornuftig ud ved første øjekast, men den kommer desværre til at bekræfte angstcentret i hjernen i, at du befinder sig i en situation, som er liv eller død… Og derfor kommer adfærden desværre til at forstærke angsten på længere sigt.
Eksempler på typisk sikkerhedsadfærd:
- Man forbereder sig ekstremt grundigt – og øver ting, mu skal præsentere, igen og igen
- Man tager angstdæmpende piller.
- Man holder fast om genstande (kopper, glas, kuglepenne, osv.).
- Man trækker vejret dybt – og holder det evt. – for at styre angsten.
- Man prøver at kontrollere indre/ydre rysten
- Man er vagtsom overfor, om éns typiske angstsymptomer er på vej til at dukke op.
Behandling
Forskningen viser, at de fleste mennesker med præstationsangst / præsentationsangst, som får psykoterapi, der inddrager kognitiv adfærdsterapi, bliver mindre usikre og angste i de situationer, de før har frygtet.
Behandlingen bør fokusere på at give dig:
- Indsigt i, hvad der holder dig fast i angsten.
- Forståelse af de “tricks”, som angsten laver med dig.
- En bedre måde at forholde dig til din egen perfektionisme på.
- Strategier og redskaber til at håndtere angsten på en helt anderledes (og effektiv) måde, end du har gjort indtil nu, sådan at den mindskes i stedet for at øges.
- Hjælp til gradvist at konfrontere angsten bevæbnet med de nye strategier og redskaber.