Brevkassen:
Karin grubler over sin angst – og kommer derved til at øge den…

Kære Lotte

Jeg har et spørgsmål om amygdala. Som jeg forstår det er angst et spørgsmål om at denne del af hjernen på et tidspunkt er blevet “overfølsom” og har brug for at blive omprogrammeret til et normalt niveau. Hvis jeg har forstået dette rigtigt, er det så noget man selv kan arbejde med ??

Jeg har lidt af angst i 5 år, det startede med et voldsomt panikangst anfald som blev udløst efter lang tids stress. Efter mit første angstanfald blev jeg slået helt ud af kurs og var ikke i stand til at klare mit liv selv, det tog mig ca. 1 år, før jeg kunne klare de fleste ting ting igen. Nu er jeg så landet et sted hvor jeg vil kalde mig selv for en yderst ængstelig person, det kan være ganske små ting som udløser min angst, særligt kropssymptomer er svære at håndtere, trods det at jeg efterhånden ved så meget om angst.

Desuden har jeg nået en alder hvor overgangsalderen har sat ind og jeg tænker at dette måske også kan have en indvirkning på min nervøsitet og angst.

Jeg har modtaget psykoterapi og jeg arbejder hver dag med mig selv, rydder op i mit liv, øver mindfulness samt dyrker motion og spiser hensigtsmæssigt, jeg har aldrig taget medicin for min lidelse.

Jeg tænker selv at den terapi jeg har modtaget ikke har været effektiv nok, ihvertfald ser det ud til at min hjerne ikke har forstået budskabet om at der ikke er fare på færde.

Jeg håber mit spørgsmål giver mening og at du måske kan give mig en ide til at komme videre med min angst behandling.

Kærlig hilsen

Karin

Brevkassen:
Karin grubler over sin angst – og kommer derved til at øge den

Kære Karin

Tak for dit gode spørgsmål. Det er tydeligt, at du har en stor indsigt i både angsten som sådan og mange forskellige metoder, man kan bruge for at komme af med den.

Du spørger mig, om det er rigtigt forstået at din ”amygdala” (dvs. det jeg plejer at kalde for ”hjernens angstcenter”) er blevet overfølsom og har brug for at blive ”omprogrammeret”. Ja, måske kan man godt se på det på den måde.

Du spørger også, om det kan være pga overgangsalderen, at din angst er steget. Jeg er jo ikke læge, så det kan jeg ikke helt svare på. Min kliniske erfaring og forskningen ser dog ud til at pege i retning af, at det ikke som sådan er overgangsalderen, der kan øge ens angst, men at man kan gå rundt og være mere “tyndhudet”, fordi man pga. hedeture om natten ikke får sovet så meget, som man burde.

Men lige meget, hvordan vi ser på det, så tror jeg der er noget andet, der har udviklet sig som grundproblemet hos dig – noget som jeg også ser ske hos rigtig mange af mine klienter.

Jeg gætter på, at du er begyndt at gå at ”måle” din angst for meget – måske nærmest hele tiden? Det at du beskriver dig selv som en ”yderst ængstelig person” tyder nemlig bl.a. i den retning – samt alt det, du hver eneste dag foretager dig for at slippe af med angsten.

Mange af os – og især de af os der har en tendens til at reagere ængsteligt på ting – vi kommer til at bruge en meget uhensigtsmæssig problemløsningsstrategi, når vi har et problem: Vi GRUBLER – Det kalder man inden for faget med et fint ord at vi ”ruminerer”.

Vores grublerier tager en hel bestemt retning – Vi starter med at observere, at tingene ikke er som de burde – i dit tilfælde, at du ”stadig har angst”.

Derefter begynder vi at stille os selv følgende 3 spørgsmål:

1. “HVORFOR har jeg det her problem?!”

2. “Hvad BETYDER det mon om mig SOM PERSON at jeg har det her problem?!”

3. “Hvad mon det kan FØRE til?!”

Og nedenunder disse 3 spørgsmål ligger der så følgende antagelse:

”Jeg bliver nødt til at finde svaret på disse spørgsmål NU!”

Kan du genkende disse ting fra din egen tankegang?

Og kan du regne ud, hvad spørgsmålene og antagelsen desværre fører til – i stedet for at løse problemet?

Ja, de fører til fastløshed, modløshed og katastrofetanker… Og en KÆMPE stigning i angsten…!

Så jeg vil anbefale dig er at øve dig i noget nyt:

Når du kommer ind i grublerierne og kan genkende, at du nu stiller de ovenstående 3 spørgsmål, så øv dig i at stoppe med at gruble.

Jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort. Men øv dig i at overveje, hvordan det ville være, hvis du IKKE stræbte efter at vide, hvornår angsten mon HOLDT OP.

For jeg gætter på, at de allerværste symptomer øges af, at du grubler over, hvornår mon angsten vil være OVERSTÅET, og om du NOGENSINDE kommer tilbage til ”normalen” igen.

Ikke for at sige, at angst er behageligt – for det er det BESTEMT ikke – men når vi mennesker bliver angste – og så giver os til at gruble over HVORNÅR angsten MON NOGENSINDE vil holde op, SÅ er det, at angsten bliver næsten umulig at være i.

Forskningen og min kliniske erfaring siger, at det er afgørende, at man arbejder med at stoppe denne tendens til grubleri som en integreret del af angstbehandlingen.

Jeg ved ikke, om det her har givet dig en ny vinkel på, hvorfor det ikke hjælper, når du rent faktisk gør så meget for at slippe af med din angst – Men det håber jeg meget. 🙂

Kærlig hilsen

Lotte

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.