Brevkassen:
Karin grubler over sin angst – og kommer derved til at øge den…

Kære Lotte

Jeg har et spørgsmål om amygdala. Som jeg forstår det er angst et spørgsmål om at denne del af hjernen på et tidspunkt er blevet “overfølsom” og har brug for at blive omprogrammeret til et normalt niveau. Hvis jeg har forstået dette rigtigt, er det så noget man selv kan arbejde med ??

Jeg har lidt af angst i 5 år, det startede med et voldsomt panikangst anfald som blev udløst efter lang tids stress. Efter mit første angstanfald blev jeg slået helt ud af kurs og var ikke i stand til at klare mit liv selv, det tog mig ca. 1 år, før jeg kunne klare de fleste ting ting igen. Nu er jeg så landet et sted hvor jeg vil kalde mig selv for en yderst ængstelig person, det kan være ganske små ting som udløser min angst, særligt kropssymptomer er svære at håndtere, trods det at jeg efterhånden ved så meget om angst.

Desuden har jeg nået en alder hvor overgangsalderen har sat ind og jeg tænker at dette måske også kan have en indvirkning på min nervøsitet og angst.

Jeg har modtaget psykoterapi og jeg arbejder hver dag med mig selv, rydder op i mit liv, øver mindfulness samt dyrker motion og spiser hensigtsmæssigt, jeg har aldrig taget medicin for min lidelse.

Jeg tænker selv at den terapi jeg har modtaget ikke har været effektiv nok, ihvertfald ser det ud til at min hjerne ikke har forstået budskabet om at der ikke er fare på færde.

Jeg håber mit spørgsmål giver mening og at du måske kan give mig en ide til at komme videre med min angst behandling.

Kærlig hilsen

Karin

 

Brevkassen:
Karin grubler over sin angst – og kommer derved til at øge den

Kære Karin

Tak for dit gode spørgsmål. Det er tydeligt, at du har en stor indsigt i både angsten som sådan og mange forskellige metoder, man kan bruge for at komme af med den.

Du spørger mig, om det er rigtigt forstået at din ”amygdala” (dvs. det jeg plejer at kalde for ”hjernens angstcenter”) er blevet overfølsom og har brug for at blive ”omprogrammeret”. Ja, måske kan man godt se på det på den måde.

Du spørger også, om det kan være pga overgangsalderen, at din angst er steget. Jeg er jo ikke læge, så det kan jeg ikke helt svare på. Min kliniske erfaring og forskningen ser dog ud til at pege i retning af, at det ikke som sådan er overgangsalderen, der kan øge ens angst, men at man kan gå rundt og være mere “tyndhudet”, fordi man pga. hedeture om natten ikke får sovet så meget, som man burde.

Men lige meget, hvordan vi ser på det, så tror jeg der er noget andet, der har udviklet sig som grundproblemet hos dig – noget som jeg også ser ske hos rigtig mange af mine klienter.

rumineringJeg gætter på, at du er begyndt at gå at ”måle” din angst for meget – måske nærmest hele tiden? Det at du beskriver dig selv som en ”yderst ængstelig person” tyder nemlig bl.a. i den retning – samt alt det, du hver eneste dag foretager dig for at slippe af med angsten.

Mange af os – og især de af os der har en tendens til at reagere ængsteligt på ting – vi kommer til at bruge en meget uhensigtsmæssig problemløsningsstrategi, når vi har et problem: Vi GRUBLER – Det kalder man inden for faget med et fint ord at vi ”ruminerer”.

Vores grublerier tager en hel bestemt retning – Vi starter med at observere, at tingene ikke er som de burde – i dit tilfælde, at du ”stadig har angst”.

Derefter begynder vi at stille os selv følgende 3 spørgsmål:

1. “HVORFOR har jeg det her problem?!”

2. “Hvad BETYDER det mon om mig SOM PERSON at jeg har det her problem?!”

3. “Hvad mon det kan FØRE til?!”

Og nedenunder disse 3 spørgsmål ligger der så følgende antagelse:

”Jeg bliver nødt til at finde svaret på disse spørgsmål NU!”

Kan du genkende disse ting fra din egen tankegang?

katastrofeOg kan du regne ud, hvad spørgsmålene og antagelsen desværre fører til – i stedet for at løse problemet?

Ja, de fører til fastløshed, modløshed og katastrofetanker… Og en KÆMPE stigning i angsten…!

jeg vil anbefale dig er at øve dig i noget nyt:

Når du kommer ind i grublerierne og kan genkende, at du nu stiller de ovenstående 3 spørgsmål, så øv dig i at stoppe med at gruble.

Jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort. Men øv dig i at overveje, hvordan det ville være, hvis du IKKE stræbte efter at vide, hvornår angsten mon HOLDT OP.

For jeg gætter på, at de allerværste symptomer øges af, at du grubler over, hvornår mon angsten vil være OVERSTÅET, og om du NOGENSINDE kommer tilbage til ”normalen” igen.

Ikke for at sige, at angst er behageligt – for det er det BESTEMT ikke – men når vi mennesker bliver angste – og så giver os til at gruble over HVORNÅR angsten MON NOGENSINDE vil holde op, SÅ er det, at angsten bliver næsten umulig at være i.

Forskningen og min kliniske erfaring siger, at det er afgørende, at man arbejder med at stoppe denne tendens til grubleri som en integreret del af angstbehandlingen.

Jeg ved ikke, om det her har givet dig en ny vinkel på,lotte ingerslev hvorfor det ikke hjælper, når du rent faktisk gør så meget for at slippe af med din angst – Men det håber jeg meget. 🙂

Kærlig hilsen

Lotte

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

 

5 Comments

  1. Kære Lotte og Karin

    Tusind tak begge to for læsning / det er som at læse om mig – lidt uhyggeligt, men også meget beroligende da jeg ikke er den eneste – jeg er også startede i overgangsalderen og har stillet mig det samme spørgsmål / men kan nu også se at det ikke kun er det / men det der har rystede min grundvold – og ikke mindst min personlighed for ikke bare at give op og man kæmper for andre .

    Mange hilsner den angstfulde

    1. Kære Tine

      Dejligt at høre, du kan bruge det, som Karin og jeg skriver. Og fantastisk at både du og Karin deler jeres oplevelser med andre. Det hjælper meget at vide, at man ikke er alene med problemerne. Så tusind tak! 🙂

  2. Kære Lotte

    Den seneste tid jeg oplevet flere angst anfald. Det har gjort mig bekymret skal jeg blive invalideret af det Jeg har en bekendt som endte på førtidspension pga angst. Hvad skal jeg gøre?

    Mvh Vibeke

    1. Kære Vibeke

      Det er vigtigt, at du for det første holder følgende ting for øje:

      Når man bliver angst, laver ens hjerne følgende tænkefejl:

      1. Man overvurderer det, man frygter.
      2. Man overvurderer konsekvenserne af det, man frygter.
      3. Man undervurderer ens egen evne til at håndtere det, man frygter, og konsekvenserne af det.
      4. Man undervurderer de ydre ressourcer, man kan trække på.

      Så skriv dine bekymringer ned på et stykke papir. Find de væsentligste, og tag så et øjeblik for givet, at jeg har ret i de 4 punkter, jeg har skrevet her ovenfor. Skriv nu gensvar til dine bekymringer, der trækker på de 4 punkter. Altså spørg fx dig selv: “På hvilken måde har jeg måske overvurderet det, jeg frygter?” Svar: “Jo, det har jeg måske, fordi …”

      Aftal derefter en kortere periode (fx en uges tid) med dig selv, hvor du afleder dig selv, når du begynder at gruble over, hvad din angst kan føre til i det lange løb. Lov dig selv, at du vil evaluere bekymringstankerne igen, når perioden er overstået. (Du kan langt nemmere aflede dig, når din hjerne ved, at du har lovet at evaluere bekymringstankerne, når denne forholdsvis korte periode er overstået …)

      Når perioden så er overstået, vil jeg foreslå dig at vurdere, om bekymringerne blev mindre, fordi du ikke grublede over dem, når de dukkede op.

      Jeg håber, at du vil give denne model et forsøg. 🙂

      Mange hilsner
      Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...