Sådan lukker du følelserne ind uden at drukne i dem

druknerOfte når vi mennesker oplever bare snerten af en ubehagelig følelse, kan trangen til at flygte fra følelsen eller finde et eller andet at bedøve den med være meget stærk. Det kan nemlig føles, som om vi nærmest drukner i følelsen.

Det er såmænd ikke så mærkeligt. Følelsernes hovedopgave er at sørge for, at vi nærmer os ting, der er afgørende for vores geners overlevelse, og fjerner os fra ting, der kan true vores overlevelse. Derfor er der nogle kraftige handlingsimpulser indbygget i hver af vores følelser.

Fx giver vrede os en trang til at true eller slå, tristhed giver os en trang til at lukke os inde og trække os væk fra andre, og angst giver os en trang til at kæmpe eller flygte.

Følelserne har vi imidlertid med os fra et meget tidligt stadie i dyrenes oprindelse, og derfor er de handlingsimpulser, de udløser, ofte voldsomt overdrevne i forhold til de minimale farer og risici, vi er udsat for i den moderne verden, vi lever i. Men følelserne er stadig lige så stærke, som dengang vi sad og skuttede os om ilden i en hule, og sabeltigrene sneg sig omkring udenfor.

 

Simpel teknik: Luk følelsen ind

Når det drejer sig om en følelse, der er voldsom, og som du synes får lov til at hundse alt for meget med dig, kan du benytte nedenstående teknik. Ved hjælp af den teknik kan du nemmere vænne dig til, at følelser opfører sig som bølger, hvis du ikke reagerer på dem: De dukker op, stiger, topper, daler og forsvinder.

Teknikken kan i øvrigt også være et godt alternativ til grublerier. Den består af følgende trin:

Trin #1:
Observer nysgerrigt de kropsfornemmelser, som følelsen består af.

Dvs, som en forsker, der oplever et nyt fænomen for allerførste gang:

  • Hvor i kroppen sidder ubehaget?
  • Føles det varmt eller koldt?
  • Vibrerende eller stille?
  • Hvor dybt ind i kroppen går det?
  • Osv.

 

Trin #2:
Træk vejret ind i kropsfornemmelserne.

Dvs. når du trækker vejret ind, så forestil dig, hvordan det ville være, hvis luften, du indåndede, kunne strømme ind i det sted i kroppen, hvor ubehaget befinder sig.

 

Trin #3:
Giv plads i kroppen til fornemmelserne.

Forestil dig, at det sted, hvor du kan mærke ubehaget, kan blive endnu større, så der kan blive mere plads til fornemmelserne.

 

Trin #4:
Giv kropfornemmelserne lov til at være der.

Dvs. sig fx som en replik inde i hovedet: “Det må godt knuge i maven.”

 

Trin #5:
Lad imens tankerne drive forbi som skyer på en blå himmel.

Idet du laver øvelsen, vil du nok opleve, at der dukker mange tanker op i hovedet på dig. Det kan fx være, du tænker “Åh, hvad nu hvis jeg drukner i følelsen?”, eller “Hvad hvis jeg aldrig bliver glad igen?”, eller “Hvad nu hvis jeg ikke kan få den her teknik til at virke?”.

Lige meget hvilken tanke det drejer sig om, så vil jeg foreslå dig at gøre følgende:

Lad tankerne drive forbi som skyer på en blå himmel. Nogle gange kommer der skyer, der ligner hinanden, nogle gange kommer der skyer, der ser forskellige ud. Men lad simpelthen skyerne drive forbi, og vend samtidig … så godt, du kan … din opmærksomhed tilbage mod din krop, og fortsæt med teknikken.

 

NB!

Teknikken gør ikke følelsen mere behagelig, men den gør det mere ladsiggørligt at blive i følelsen uden at skulle handle på den. Og på den måde vænner du din hjerne af med at tro, at der er ved at ske noget livsfarligt, når du får den ubehagelige følelse.

Når du anvender teknikken regelmæssigt, vil du opleve, at følelsen bliver mindre og mindre. Og du vil føle dig mindre og mindre skræmt af den.

lotte ingerslevRigtig god fornøjelse med træningen!

Kærlige tanker

Lotte

 

2 Comments

  1. Hej Lotte
    Jeg har generelt svært ved at være ked af det. Når jeg er trist, tror jeg at det kommer til at vare forevigt og jeg vil bare gerne af med følelsen så hurtigt så muligt, så jeg distraherer mig eller bliver ked af, at jeg har følelsen, hvilket jeg så også bliver ked af. Hvordan holder jeg op med det og bare føler tristheden? Den er så altopslugende, at den overbeviser mig om, at den vil vare ved for evigt, og det er meget svært at holde ud.
    Mvh. Laura

    1. Kære Laura

      Det er et super klassisk problem, du kæmper med. Det er i øvrigt vigtigt at vide, at følelser altid slutter. Også selvom vi ikke gør noget for at få dem til at slutte. Det er på en måde følelsens “bluffnummer”, at den forsøger at bilde os ind, at den vil vare for evigt, for så gør vi alt, hvad vi kan for at få den til at stoppe. Følelsens formål er at få os til at handle. Men vi tager fejl, når vi tror, at følelsen vil være der for evigt. 🙂

      Måske kan du forsøge med teknikken med de 5 trin ovenfor?

      Mange hilsner
      Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...