Social fobi

Social fobi (som også kaldes ”social angst”) er frygt for en eller flere typer af sociale situationer.

Typiske situationer, man frygter, når man lider af social fobi, er:

  • at holde tale
  • at møde nye mennesker
  • at være til fest
  • at invitere nogen ud på en date
  • at spise, når der er andre mennesker til stede
  • at anvende et offentligt toilet
  • at tale med autoritetspersoner
  • at udtrykke uenighed med andre

Mennesker, der lider af social fobi, er bange for, at de vil komme til at handle på måder, som vil få andre til at tænke dårligt om dem.

De frygter desuden ofte, at andre mennesker vil se et eller andet tegn på angst – fx rødmen, rysten eller sveden.

Folk med social fobi holder sig ofte væk fra de situationer, som gør dem angste. Og når de ikke kan undgå en af disse situationer, føler de sig typisk meget angste eller hæmmede.

Undertiden kan de opleve at have egentlige panikanfald.

Social fobi er en ekstrem form for generthed, som kan skabe problemer i ens daglige liv.

Nogle gange er problemerne mindre – fx hvis man er bange for at sige noget i en undervisningssituation. Men andre gange kan problemerne være meget alvorlige.

Mennesker med social fobi i svær grad har ofte kun meget få venner, de føler sig kronisk ensomme, og de har vanskeligt ved at opnå deres mål i skolen eller på arbejde.

 

Hvor udbredt er social fobi?

Social fobi er meget almindeligt. Mere end 1 ud af 8 mennesker vil opleve at blive ramt af social fobi på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Og mange flere mennesker har symptomer på generthed, som ikke er alvorlige nok til at være decideret social fobi. Rent faktisk betragter op mod 40 % af befolkningen sig selv som “generte”.

Social fobi starter som regel i teenagealderen, men det kan sagtens begynde langt før. Hvis man ikke får hjælp, kan problemet vare ved i årevis.

 

Årsager til social fobi

Der er en lang række faktorer, som kan være medvirkende til udviklingen af social fobi – og til at fastholde én
i det.

Bl.a. viser det sig, at folk med social fobi som regel har slægtninge, som er ængstelige eller generte. Dette tyder på, at der er et genetisk element i problematikken.

Desuden har mennesker med social fobi ofte lavt selvværd, som holder dem fast i den sociale angst.

Desuden er det bestemte antagelser, undgåelsesadfærd, sikkerhedsadfærd og evt. manglende sociale færdigheder, der holder én fast i problemet. Det kan du se meget mere om nedenfor.

 

Typiske antagelser

De antagelser, som – desværre – er med til at holde den sociale fobi i gang, er typisk nogle af dem, du kan se her.

social fobiAntagelser, der går på, at man har en defekt, som gør, at man ikke lever op til andre menneskers normer eller forventninger – fx:
  • “Jeg mangler bestemte færdigheder, som er nødvendige i den slags situationer.”
  • “Jeg kan ikke kontrollere eller skjule min angst.”
  • “Jeg er dum.”
  • “Jeg er kedelig.”
  • “Jeg er mærkelig.”
  • “Jeg er forkert.”
  • “Mit udseende er forkert.”
  • “Jeg er anderledes end andre.”
Antagelser om andre mennesker og deres reaktion på én:
  • “Andre mennesker lægger meget mærke til eventuelle fejl ved mig.”
  • “Andre mennesker kan se min angst meget tydeligt.”
  • “Andre mennesker har meget høje krav og er meget kritiske.”
  • “Hvis andre mennesker lægger mærke til min “defekt”, så vil det få katastrofale konsekvenser.”
Dysfunktionelle antagelser i øvrigt:
  • ”Jeg vil ikke kunne finde på noget at sige.”
  • ”Jeg kommer til at gøre mig selv til grin.”
  • ”Jeg bliver nødt til at få anerkendelse fra alle mennesker.”
  • “Hvis andre skal kunne lide én, så bliver man nødt til at se godt ud og være klog.”

 

Undgåelsesadfærd

Folk med social fobi undgår ofte de situationer, der gør dem angste. Det har den fordel, at de på kort sigt føler sig mindre angste. Men på langt sigt forhindrer undgåelsesadfærden dem i at gøre sig den erfaring, at deres frygt for sociale situationer er overdrevet – hvilket desværre fører til, at de bliver ved med at føle sig angst.

 

Sikkerhedsadfærd

Undertiden deltager folk med social fobi i sociale situationer, men foretager sig bestemte ting for at undgå potentielle pinligheder.

Hvilke former for sikkerhedsadfærd, man anvender, afhænger af, hvad det er for en “defekt”, man mener, man har. Her kan du se en liste med eksempler:

  • Man bruger bestemt tøj eller makeup for at skjule, at man sveder eller rødmer.
  • Man tager angstdæmpende piller.
  • Man undgår at placere sig, så man er i centrum.
  • Man bruger alkohol for at kontrollere angsten.
  • Man undgår øjenkontakt.
  • Man prøver at skjule éns ansigt.
  • Man holder meget fast om genstande (kopper, glas, kuglepenne, osv.) for at skjule, at man ryster.
  • Man prøver at se “normal” ud – dvs. som om man ikke er angst.
  • Man prøver at kontrollere indre eller ydre rysten.
  • Man undgår at komme i centrum i en samtale – fx ved at stille mange spørgsmål til éns samtalepartner.
  • Man kommer med korte svar, når man bliver spurgt om noget.
  • Man censurerer det, man vil sige, inden man siger det, så man ikke kommer til at sige det ”forkerte”.
  • Man koncentrerer dig om at sige det “rigtige”.

Ligesom det er tilfældet med undgåelsesadfærd, så forhindrer sikkerhedsadfærden folk i at erfare, at de rent faktisk kan klare sig godt i sociale situationer uden at gøre sig specielle anstrengelser.

 

Behandling

En lang række videnskabelige undersøgelser har vist, at de fleste mennesker med social fobi, som får psykoterapi, som inddrager kognitiv adfærdsterapi, bliver mindre angste. Og at folk som regel fortsætter med at have det bedre efter behandlingsforløbet.

Psykoterapien bør hjælper dig med at ændre de antagelser og overbevisninger, der skaber din angst. Din terapeut lærer dig, hvordan du kan genkende dine negative antagelser, og hvordan du kan tænke mere realistisk mht. sociale situationer og om dig selv.

Du bør desuden få hjælp til gradvist at konfrontere de situationer som tidligere har givet dig angst. På den måde får du mulighed for at opdage at din frygt som regel ikke går i opfyldelse, og at konsekvenserne af de eventuelle negative ting, som kunne ske, ikke er så forfærdelige, som du forestiller dig. Og efterhånden bliver du sandsynligvis mindre angst og mere sikker på dig selv.

Hvis det viser sig, at du mangler sociale færdigheder, så kan din terapeut desuden lære dig sociale færdigheder. Derudover kan du lære måder at slappe bedre af på, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

Kan det hjælpe at tage medicin?

Mange forskellige typer medicin har vist sig at have en virkning på social fobi. Din læge eller psykiater kan anbefale, hvilken medicin der vil passe sig bedst for dig.

Medicin giver ofte en hurtigere virkning i starten. Men forskningen viser at psykoterapi, der inddrager kognitiv adfærdsterapi, er mindst lige så effektiv som medicin, og at terapi kan give bedre resultater på langt sigt. 

Hvad forventes der af mig som klient?

Mange mennesker føler sig ængstelige ved starten af behandlingsforløbet. Det er almindeligt at være bange for at blive til grin i terapien eller at være bange for, at terapeuten skal se ned på én.

Og det er også almindeligt at være usikker på, om der overhovedet er noget som helst, der vil kunne hjælpe dig af med dine problemer. Det eneste du behøver at gøre er at indstille dig på at give terapien en chance.

Din terapeut vil lære dig ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv – ting, som du vil blive bedt om at øve dig på mellem sessionerne. I starten vil øvelserne være meget simple og lette, men de vil blive mere udfordrende efterhånden som du bliver mere tryg ved processen.

Jo mere du træner øvelserne, jo mere sandsynligt er det, at din sociale fobi bliver mindsket.

 

Det kan du starte med selv at gøre

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen lidelse – er afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og social fobi som muligt.

Gør dig bl.a. bekendt med, hvorfor din krop skaber de angstsymptomer, du oplever.

Læs evt. mere om social fobi og andre former for angst på www.angstforeningen.dk og afprøv fx Psykiatrifondens angst-værktøjer.

Test, om du udover social fobi også lider af lavt selvværd, da det så også er vigtigt at arbejde med selvværdet for, at du kan komme ud af angsten.

Hvis det er relevant for dig, så sæt dig ind i, hvordan man håndterer rødmen på en hensigtsmæssig måde, og hvordan man kan håndtere det, når man bliver nervøs ved at sige noget, mens andre kigger på én.

Tag evt. en test i sociale færdigheder og sæt dig ind i, hvordan man smalltalker, hvis dette volder dig vanskeligheder.

Test din problemløsningsstil, og find ud af om du ved, hvad det rent faktisk vil sige at handle og kommunikere assertivt, og hvorfor det er vigtigt at lære, når man lider af social fobi.

Test, hvordan du normalt reagerer på konstruktiv og destruktiv kritik – Og sætte dig ind i, hvordan man gør dette på den mest hensigtsmæssige måde

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din angst.

 

Lider du i virkeligheden ikke af egentlig social fobi, men snarere af præstationsangst / præsentationsangst?

Er det stort set ”kun”, når du skal holde præsentationer, oplæg, taler eller sige noget til et møde eller et seminar eller i en undervisningssituation, du oplever angsten?

Så kig i stedet på siden om Præstationsangst/Præsentationsangst >>

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial