Sygdomsangst / helbredsangst

Sygdomsangst / helbredsangst har man, når man i perioder plages af tilbagevendende, skræmmende bekymringstanker om, at man lider af – eller kan risikere at få – en alvorlig sygdom.

Der er tale om bekymringstanker, som man i disse perioder går og og tænker på næsten hele tiden.

sygdomsangst helbredsangstMan søger desuden som regel information og beroligelse igen og igen – enten på internettet, hos læger eller hos pårørende – uden at det på længere sigt giver én den ro, man søger.

Tværtimod oplever man, at man bliver mere og mere ængstelig, jo mere man søger efter et endeligt svar. Det er bare meget, meget svært at lade være.

 

Hvor udbredt er det?

Det skønnes, at 1-5 % af befolkningen lider af sygdomsangst / helbredsangst.

 

Hvordan lyder de typiske bekymringstanker, man har, når man lider af sygdomsangst / helbredsangst?

De bekymringstanker, man plages af, kan fx være:

  • “Tænk nu, hvis jeg lider af en alvorlig sygdom?”
  • ”Tænk nu, hvis det her er et tegn på, at jeg har en hjernesvulst?!”
  • ”Hvad nu, hvis jeg rent faktisk går og har kræft?!”
  • ”Det, at det snurrer i mit ben, er måske et tidligt tegn på, at jeg har sclerose?!”
  • ”Jeg kunne måske gå rundt og have HIV helt uden at vide det?!”
  • ”Mine smerter i ryggen betyder måske, at jeg har knoglekræft?!”
  • “Hvad nu, hvis lægen tager fejl, når han/hun siger, at der ikke er noget at bekymre sig om?!”
  • Livagtige forestillinger om, at man sidder hos lægen og får en ”dødsdom”.
  • Mareridtsagtige forestillinger om éns egen død (samt evt. hvordan den vil påvirke ens børn).

 

Årsager til sygdomsangst / helbredsangst

De fleste mennesker med sygdomsangst har en medfødt tendens til at reagere ængsteligt og udvikle mange bekymringer – en tendens, de deler med alle, der lider af angst.

Det er desuden almindeligt, at folk med sygdomsangst lider af (eller har lidt af) andre former for angst, som sygdomsangsten som regel overlapper med – typisk OCD, generaliseret angst eller panikangst.

Mange mennesker med sygdomsangst / helbredsangst har oplevelser med pludselig sygdom og død med i bagagen. Oplevelser, som har sat sig som overvældende chok, som man naturligvis ikke ønsker at gennemgå igen.

Medierne spiller sandsynligvis også en rolle på grund af deres store fokus på folk, der ikke har fået behandlet deres kræft i tide eller er blevet fejlbehandlet, samt på hvordan vi alle sammen i virkeligheden kan være syge – eller blive syge – uden at vi aner det mindste om det.

Den lette adgang til skræmmende information om uhyggelige sygdomme på internettet kan også spille ind.

Nedenfor kan du se de typiske antagelser og den sikkerhedsadfærd, som holder én fast i sygdomsangsten / helbredsangsten.

 

Typiske antagelser

De antagelser, som – desværre – er med til at holde sygdomsangsten / helbredsangsten i gang, er typisk bl.a. nogle af dem, du kan se her:

  • ”Jeg kan kun være sikker på, at jeg ikke fejler noget, hvis jeg ikke har nogen ubehagelige fornemmelser i kroppen.”
  • ”Hvis jeg ikke er fuldstændig sikker på, at der ikke er noget galt med mig, så bliver jeg nødt til at tro det værste.”
  • ”Hvis jeg ikke får et skudsikkert bevis på, at jeg ikke er syg, så er jeg sikkert syg.”
  • ”Jeg bliver nødt til at undersøge min krop gang på gang og være meget opmærksom på mit helbred, så jeg ikke overser det første tegn på en alvorlig sygdom.”
  • ”Det, at jeg er så bekymret, kan være et tegn på, at jeg fejler noget frygteligt.”
  • “Hvis jeg fortæller mig selv, at jeg er sund og rask, så udfordrer jeg skæbnen.”

Sikkerhedsadfærd typisk for sygdomsangst / helbredsangst

På grund af de uhyggelige bekymringstanker og den angst, de medfører, udvikler man det, der kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished og beroligelse.

Her er et par eksempler på typisk sikkerhedsadfærd:

  • Man undersøger din krop igennem igen og igen for ”mistænkelige” tegn (fx modermærker, svulster, knuder).
  • Hvis man har opdaget et potentielt symptom, så holder man konstant øje med, om det bliver værre eller bedre.
  • Man søger igen og igen efter information om sygdomssymptomer på nettet.
  • Man går til lægen gang på gang, men bliver aldrig ordentligt beroliget. / Man holder dig væk fra lægen for at undgå at få en skræmmende besked.
  • Man spørger ofte éns familie/venner, om de kender de mulige sygdomstegn, der bekymrer én – Man spørger fx: “Har du også oplevet…?”
  • Man synker gang på gang for at tjekke, om man har måske har fået en svulst i halsen.
  • Man tjekker igen og igen éns afføring, urin eller dit spyt for spor af blod.
Hvorfor er denne sikkerhedsadfærd kontraproduktiv?!

Fordi, hvis man overhovedet bliver beroliget af at gøre disse ting, er det kun midlertidigt, og man får aldrig den endelig vished, man søger.

Hvad værre er, så øger disse handlinger sygdomsangsten / helbredsangsten på længere sigt, fordi sikkerhedsadfærden fortæller angstcentret i éns hjerne, at man rent faktisk allerede står med ét ben i graven.

 

Behandling

Behandlingen bør fokusere på følgende:

  • At ændre dine antagelser (se ovenfor), så de bliver mere fleksible og hensigtsmæssige
  • At træne dig i at være mere i nuet og gruble mindre
  • At give dig teknikker, der kan hjælpe dig med at fjerne din fokusering på de potentielle “symptomer”, der har fanget din opmærksomhed
  • At lære dig at håndtere katastrofetanker på en effektiv måde
  • At træne dig i at tolerere tilværelsens almindelige uvished
  • At lære dig, hvordan du lever bedre med det store ansvar, der ligger på et menneskes skuldre
  • At hjælpe dig med at håndtere angst på en effektiv måde, så den rent faktisk mindskes

 

Det kan du starte med selv at gøre

Forskning viser, at psykoedukation – et fint ord, der bare betyder viden om din egen lidelse – er meget afgørende. Så skaf dig så meget viden om angst og sygdomsangst som muligt.

Desuden er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad cyberkondri er, og hvordan du kommer af med det.

Få hjælp til at lære at håndtere dine katastrofetanker og livets uvished på en hensigtsmæssig måde med bogen “Bekymringsfælden – Sådan slipper du fri og lukker livet ind.”

Læs evt. mere om sygdomsangst og andre former for angst på www.angstforeningen.dk og afprøv fx Psykiatrifondens angst-værktøjer.

Print denne side og sæt kryds ved de ting, du kan genkende fra dig selv. På den måde lærer du din egen tankegang og adfærd bedre at kende. De ting, du finder beskrevet her på siden, er præcis de ting, du har brug for at ændre, hvis du skal af med din angst.

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial