HVAD ER SYGDOMSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED SYGDOMSANGST?

Hvordan kommer man af med sygdomsangst (også kaldet helbredsangst)?

Man kommer af med en angstlidelse som fx sygdomsangst ved at ændre på det, der holder den i gang. Derfor er det afgørende at starte med at forstå, hvordan sygdomsangsten er opstået – Det kan du se på siden Hvad er sygdomsangst? – og hvordan du er begyndt at holde dig selv fast i den. Det viser jeg dig herunder. Så ved du præcis, hvad det er, du skal i gang med at lave om på, hvis du vil af med sygdomsangsten.

sygdomsangst helbredsangstNB! Siden er lavet med afkrydsningsfelter, så du kan tilpasse den til dig selv.
Krydserne bliver ikke gemt nogen steder. Vil du gemme dine krydser, så kopier siden ind i et Word-dokument først.

 

Typiske antagelser, som holder sygdomsangsten i gang

Når man lider af sygdomsangst, har man nogle typiske antagelser, som forhindrer én i at komme af med angsten.

Sæt X ved de antagelser, du kan genkende.

”Jeg kan kun være sikker på, at jeg ikke fejler noget, hvis jeg ikke har nogen ubehagelige fornemmelser i kroppen.”
”Hvis jeg ikke er fuldstændig sikker på, at der ikke er noget galt med mig, så bliver jeg nødt til at tro det værste.”
”Hvis jeg ikke får et skudsikkert bevis på, at jeg ikke er syg, så er jeg sikkert syg.”
”Jeg bliver nødt til at undersøge min krop gang på gang og være meget opmærksom på mit helbred, så jeg ikke overser det første tegn på en alvorlig sygdom.”
“Man kan ikke stole på lægerne, for de kan begå en fejl.”
”Det, at jeg er så bekymret, kan være et tegn på, at jeg fejler noget frygteligt.”
“Hvis jeg ser et tv-program om en sygdom, lige netop når jeg sidder og er bekymret for, om jeg har den sygdom, er det et tegn på, at jeg nok har den sygdom.”
“Hvis jeg fortæller mig selv, at jeg er sund og rask, så udfordrer jeg skæbnen.”

 

Typisk sikkerhedsadfærd hos folk med sygdomsangst

På grund af de uhyggelige bekymringstanker og den angst, de medfører, udvikler man det, der kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished og beroligelse.

Hvorfor er denne sikkerhedsadfærd kontraproduktiv?

For hvis man overhovedet bliver beroliget af at gøre disse ting, er det kun midlertidigt, og man får aldrig den 100 % vished, man søger.

Hvad værre er, så øger disse handlinger sygdomsangsten / helbredsangsten på længere sigt, fordi sikkerhedsadfærden fortæller angstcentret i ens hjerne, at man rent faktisk allerede står med ét ben i graven.

Typisk sikkerhedsadfærd

Sæt X ved den adfærd, du kan genkende.

Googler sygdomssymptomer – eller får en anden til at gøre det for dig.
Beder gentagne gange familie, venner eller andre om beroligende forsikringer om, at du ikke lider af en meget alvorlig sygdom.
Går gentagne gange til lægen for at få forsikring om, at du ikke lider af en meget alvorlig sygdom.
Insisterer på lægeundersøgelser og prøver, som din læge ikke har anbefalet.
Får ikke foretaget rutinemæssige eller påkrævede lægeundersøgelser eller nødvendige prøver.
Har altid en epipen på dig, uden at lægen har anbefalet det.
Har købt medicinsk udstyr (fx en hjertestarter eller en blodtryksmåler), uden at lægen har anbefalet det.
Undgår hospitaler, kirkegårde eller lignende steder, der minder dig om sygdom og død.
Undersøger kroppen for ”mistænkelige” tegn (fx modermærker, buler, knuder) oftere, end det anbefales – eller får en anden til at gøre det for dig.
Overvåger med meget korte mellemrum, om de mulige ”mistænkelige” tegn eller symptomer bliver værre.
Trykker på kroppen for at undersøge, om leveren eller lymfekirtlerne er hævede eller forstørrede – eller får en anden til at gøre det for dig.
Synker gang på gang for at tjekke, om din hals er normalt indeni.
Tjekker din urin for spor af blod, selvom lægen ikke har anbefalet det.
Tjekker dit spyt eller slim for spor af blod eller tegn på infektion.
Anvender en tungepresser for at sikre dig, at din hals ikke er inficeret.
Tager din temperatur med jævne mellemrum.
Tjekker din puls eller dit blodtryk, selvom det ikke er blevet anbefalet af lægen.

 

Hvordan behandler man sygdomsangst?

Behandlingen bør fokusere på følgende:

  • At ændre dine antagelser, så de bliver mere fleksible og hensigtsmæssige
  • Vænne dig af med din sikkerhedsadfærd og lære dig at håndtere angst og katastrofetanker på en effektiv måde
  • At give dig teknikker, der kan hjælpe dig med at fjerne din fokusering på de potentielle “symptomer”, der har fanget din opmærksomhed
  • At træne dig i at være mere i nuet og gruble mindre
  • At træne dig i at tolerere tilværelsens almindelige uvished
  • At lære dig, hvordan du lever bedre med det store ansvar, der ligger på et menneskes skuldre

 

Vil du have et overblik over præcis, hvad du skal ændre for at komme af med din sygdomsangst?

Siderne på dette websted er lavet sådan, at du lærer dit eget problem grundigt at kende ved hjælp af afkrydsningsfelter.

Krydserne, du sætter i afkrydsningsfelterne, bliver ikke gemt nogen steder.

Hvis du vil gemme krydserne, så kopier først følgende 2 sider ind i et Word-dokument:

Så kan du gemme de krydser, du derefter sætter i dit Word-dokument.

Nu har du så et overblik over:

  • Hvilke bekymringstanker du har
  • Hvilke af dine antagelser der holder dig fast i sygdomsangsten
  • Hvordan din uhensigtsmæssige sikkerhedsadfærd ser ud

Du er nu klar til at gå i gang med at ændre det, der skal til for, at du kommer af med sygdomsangsten.

 

HVAD ER SYGDOMSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED SYGDOMSANGST?

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...