HVAD ER SYGDOMSANGST? HVORFOR FÅR MAN SYGDOMSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED SYGDOMSANGST?

Hvorfor får man sygdomsangst (også kaldet helbredsangst)?

De fleste mennesker med sygdomsangst har en medfødt tendens til at reagere ængsteligt og udvikle mange bekymringer – en tendens, de deler med alle, der lider af angst.

Det er desuden almindeligt, at folk med sygdomsangst lider af (eller har lidt af) andre former for angst, som sygdomsangsten som regel overlapper med – typisk OCD, generaliseret angst eller panikangst.

Mange mennesker med sygdomsangst / helbredsangst har oplevelser med pludselig sygdom og død med i bagagen. Oplevelser, som har sat sig som overvældende chok, som man naturligvis ikke ønsker at gennemgå igen.

Medierne spiller sandsynligvis også en rolle på grund af deres store fokus på folk, der ikke har fået behandlet deres kræft i tide eller er blevet fejlbehandlet, samt på hvordan vi alle sammen i virkeligheden kan være syge – eller blive syge – uden at vi aner det mindste om det.

Den lette adgang til skræmmende information om uhyggelige sygdomme på internettet kan også spille ind.

Nedenfor kan du se de typiske antagelser og den sikkerhedsadfærd, som holder én fast i sygdomsangsten / helbredsangsten.

 

Typiske antagelser

De antagelser, som – desværre – er med til at holde sygdomsangsten / helbredsangsten i gang, er typisk bl.a. nogle af dem, du kan se her:

  • ”Jeg kan kun være sikker på, at jeg ikke fejler noget, hvis jeg ikke har nogen ubehagelige fornemmelser i kroppen.”
  • ”Hvis jeg ikke er fuldstændig sikker på, at der ikke er noget galt med mig, så bliver jeg nødt til at tro det værste.”
  • ”Hvis jeg ikke får et skudsikkert bevis på, at jeg ikke er syg, så er jeg sikkert syg.”
  • ”Jeg bliver nødt til at undersøge min krop gang på gang og være meget opmærksom på mit helbred, så jeg ikke overser det første tegn på en alvorlig sygdom.”
  • ”Det, at jeg er så bekymret, kan være et tegn på, at jeg fejler noget frygteligt.”
  • “Hvis jeg fortæller mig selv, at jeg er sund og rask, så udfordrer jeg skæbnen.”

 

Sikkerhedsadfærd typisk for sygdomsangst / helbredsangst

På grund af de uhyggelige bekymringstanker og den angst, de medfører, udvikler man det, der kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, som har til formål at give én vished og beroligelse.

Her er et par eksempler på typisk sikkerhedsadfærd:

  • Man undersøger kroppen igen og igen for at se, om der er ”mistænkelige” tegn (fx modermærker, svulster, knuder).
  • Hvis man har opdaget et potentielt symptom, så holder man konstant øje med, om det bliver værre eller bedre.
  • Man søger igen og igen efter information om sygdomssymptomer på nettet.
  • Man går til lægen gang på gang, men bliver aldrig ordentligt beroliget. / Man holder sig væk fra lægen for at undgå at få en skræmmende besked.
  • Man spørger ofte éns familie/venner, om de kender de mulige sygdomstegn, der bekymrer én – Man spørger fx: “Har du også oplevet/prøvet, at…?”
  • Man synker gang på gang for at tjekke, om man har måske har fået en svulst i halsen.
  • Man tjekker igen og igen éns afføring, urin eller spyt for spor af blod.

Hvorfor er denne sikkerhedsadfærd kontraproduktiv?

Fordi, hvis man overhovedet bliver beroliget af at gøre disse ting, er det kun midlertidigt, og man får aldrig den endelig vished, man søger.

Hvad værre er, så øger disse handlinger sygdomsangsten / helbredsangsten på længere sigt, fordi sikkerhedsadfærden fortæller angstcentret i éns hjerne, at man rent faktisk allerede står med ét ben i graven.

 

HVAD ER SYGDOMSANGST? HVORFOR FÅR MAN SYGDOMSANGST? HVORDAN KOMMER MAN AF MED SYGDOMSANGST?

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...