Hvordan får jeg kontrol over min sygdomsangst? (Brevkassen)

Hej Lotte

panikangstI de sidste tre måneder har jeg været meget plaget af sygdomsangst. Jeg har fået taget blodprøver for 6 forskellige ting, og alle prøverne var helt normale. Jeg har også fået taget et EKG nede hos min læge, som heller ikke viste noget unormalt, og fik også taget et EKG, da jeg endte på hospitalet efter at have ringet 112, fordi jeg havde haft panikangst i 2 timer i træk og bare ikke kunne holde det ud mere. De målte også mit blodtryk, som var 116, det var ikke så slemt som det kunne have været. Jeg får normalt panik om aftenen og om natten og også tit om dagen.

Jeg går i seng kl. 10 om aftenen, hvis det er en rigtig slem aften. Jeg er 21 og går på universitetet, så at gå i seng kl. 10 påvirker mit sociale liv meget, angsten påvirker også mit forhold til min kæreste, jeg er bekymret hele tiden.

Hvis det gør ondt i en finger, så tror jeg, at det er en blodprop, som er på vej til mit hjerte, hvis det gør ondt i siden af maven, så er det min blindtarm, som er ved at springes eller leversvigt, hovedpine er hjerneblødning, det er slemt, jeg føler mig totalt afhængig af at søge efter mine symptomer på nettet, det gør mig bare mere panisk, men jeg kan bare ikke lade være.

Jeg håber, at du har nogen råd til, hvordan jeg får kontrol over min sygdomsangst.

Svend

 

Hvordan får jeg kontrol over min sygdomsangst? (Brevkassen)

Hej Svend

Tak for dit spørgsmål. Du skal vide, at du bestemt ikke er alene med din angst. Rigtig mange mennesker går rundt med en uhyggelig frygt for, at de rent faktisk lider af en forfærdelig sygdom, og at det bare er et spørgsmål om tid, før lægen giver dem deres “dødsdom”.

Igennem tiden har jeg selv været OVERBEVIST om, at jeg havde bl.a. HIV, brystkræft, sclerose og var ved at dø af et hjerteanfald. Dog ikke på samme tid… 🙂

Når man lider af sygdomsangst (som af en del mennesker stadig kaldes ”helbredsangst”), anvender man mange former for det, man kalder ”sikkerhedsadfærd”. Sikkerhedsadfærd typisk for sygdomsangst kan du se mere om her >>

sygdomsangst helbredsangstEn af de typiske former for sikkerhedsadfærd er, at man igen og igen googler de kropslige symptomer, man oplever.

Det er ligefrem blevet så almindeligt, at man har givet denne ekstremt udbredte tendens et navn – man siger, at folk lider af ”cyberkondri” – altså sygdomsangst (før i tiden kendt som “hypokondri”), som udvikles på grund af den lette adgang til skræmmende informationer om sygdom på nettet.

Du kender måske det med, at man søger efter ”hovedpine” på nettet, og i løbet af nul komma fem er man landet på en hjemmeside om uhyggeligt alvorlige sygdomme, som hovedpine KAN være et tegn på – selvom sandsynligheden for, at hovedpine er tegn på noget alvorligt altså er forsvindende lille.

Og det, at der går så uhyggelig kort tid fra søgeord til farlig sygdom, får desværre mange af os til at tro, at vores hovedpine SANDSYNLIGVIS er et symptom på en alvorlig sygdom, fx en hjernesvulst eller en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen…!

Der er mange ting, man skal regne med at skulle ændre mht. ens adfærd og tankegang, hvis man skal af med sygdomsangst. Det kan du se mere om her >>

Nu og her vil jeg fokusere på to afgørende ting:

  1. Din tendens til at drage forhastede konklusioner.
  2. Det, at du leder på nettet efter, hvilke alvorlige sygdomme dine symptomer mon kan være tegn på.

sygdomsangst helbredsangst
Når du læser sundhedsfaglig information på internettet, er det meget vigtigt, at du husker, at for at du bare har den mindste chance for at anvende denne information til at stille en diagnose, så kræver det, at du har den rette lægelige baggrund, og det vil sige både lægelig uddannelse og lægelig erfaring.

Praktiserende læger må igennem 13 års – ja, hele 13 års – uddannelse og efterfølgende træning for at være kompetente nok til at stille diagnoser helt alene.

Denne uddannelse og træning kan ikke på nogen måde sidestilles med det at være et almindeligt menneske, som dig eller mig, der sidder og læser om symptomer på internettet.

Lægevidenskab er et ekstremt kompliceret felt. Man tager (heldigvis!) grueligt fejl, hvis man tror, det handler om bare at danne sig associationer mellem, hvad en patient oplever, og hvordan kliniske tegn på bestemte sygdomme kan findes beskrevet.

sygdomsangst helbredsangstNår du sidder og søger på nettet om dine symptomer, så bliver du ramt af den medfødte tendens, som alle vi mennesker har: At vores hjerne kun lagrer ting, der bekræfter de af vores indre tanker og oplevelser, som vi opfatter som en fare eller risiko, og hurtigt glemmer – eller ligefrem helt ignorerer – de ting, der kunne afkræfte vores frygt.

Man kalder denne tendens, som hjernen har, til kun at søge efter bekræftelse på den første tanke, vi får, for “confirmation bias“.

Hvorfor søger hjernen dog kun efter bekræftelse på den første tanke? Det lyder jo umiddelbart ikke så smart, vel…? Men hvis nu man tænker på, at det allermeste af det, som hjernen foretager sig, er designet til at øge vores chancer for at OVERLEVE, så giver det faktisk god mening.

Lad mig give et eksempel:

sygdomsangstHvis du møder en bidsk hund, og du ud fra dens kropssprog og aggressive adfærd vurderer den til at være en fare, så lagrer hjernen omhyggeligt hvert eneste aspekt af oplevelsen – inklusiv de fornemmelser i din krop, som din angst skaber.

Hjernen er ligeglad med, om hunden måske ikke vil bide dig. Det, hjernen fokuserer på, er at undgå, at du bliver bidt. Punktum.

Alle disse data (inkl. din angstreaktion) bliver lagret  omhyggeligt i din hjerne.

Hvorfor dog dét? Jo, det er faktisk smart. For hvis du møder en lignende hund, så vil du være i stand til at spotte den mulige fare på et meget tidligere tidspunkt end første gang – nemlig allerede, når du bliver den mindste smule ængstelig.

Hvis den bidske hund fra eksemplet pludselig giver sig til at angribe dig for alvor, så vil hjernen sætte gang i ting i din krop, som giver dig de bedste chancer for fysisk at kæmpe mod hunden eller løbe for at undslippe den.

Noget af det, der sker i kroppen, er, at dit nervesystem bliver gjort mere sensitivt og mere vagtsomt. Man kan også sige, at dit normale ”filter” overfor kropslige signaler forsvinder. Du begynder derfor at kunne mærke ting i din krop, du normalt ville ”overhøre”.

sygdomsangst helbredsangstMen i de tilfælde, hvor truslen er blevet skabt indefra af din irrationelle angst for fx en alvorlig sygdom, som ingen basis har i ydre kendsgerninger, men simpelt hen er det rene tankespind, så får hjernen altså præcis den samme oplevelse, som hvis du var i virkelig fare.

Dvs. at de samme kropslige processer – inklusiv oversensitiviteten og vagtsomheden bliver sat i gang, som hvis du var i virkelig fare. Også selvom faren kun eksisterer i dit hoved.

Og disse indre processer bliver i hjernen knyttet sammen med de fysiske kropsfornemmelser, du har (fejl-)tolket som tegn på en alvorlig sygdom.

Her er det vigtigt at huske dig selv på, at du ofte kan have fysiske symptomer, uden at disse symptomer har noget som helst at gøre med den sygdom, som du har læst, at de kan være tegn på.

Så hvis du har en tendens til at drage forhastede konklusioner baseret på den angstreaktion, du oplever, når du mærker symptomerne eller læser om dem på nettet, så er det meget vigtigt, at du husker dig selv på, at den eneste grund til, at du er bange, er, at du mangler den viden og erfaring, der skal til for at kunne skelne mellem følgende to ting:

• symptomer, der kan føles skræmmende, men som er fuldstændig ufarlige
• symptomer, der er tegn på sygdom

Hvis du ikke er læge, så er det derfor afgørende, at du vænner dig til automatisk at stille KÆMPESTORE spørgsmålstegn ved din frygt, og huske dig selv på de overvældende odds, der rent faktisk er imod, at du kunne have ret i din frygt på nogen som helst måde.

 

Hvis jeg skal opsummere, så vil jeg anbefale dig at huske dig selv på følgende 4 ting:

1:
Når du bliver angst for noget – og altså også for at lide af en alvorlig sygdom – så gør hjernen dit nervesystem oversensitivt og ultravagtsomt, så du ”hører” alle mulige almindelige, ufarlige signaler fra din krop, som du ville ”overhøre”, hvis du ikke var angst.

2:
Når du har tendens til at udvikle sygdomsangst, skal du passe på med at opsøge sundhedsfaglig information på internettet. Det kan måske føles fornuftigt, når du føler trang til at gøre det, men du bliver typisk mere ængstelig af det, og det kan ende med at blive en angstforstærkende afhængighed.

3:
HVIS du søger på nettet efter symptomer, så skal du samtidig hele tiden huske dig selv på, at du på ingen måde har den uddannelse og den professionelle erfaring, der kræves for at vurdere og diagnosticere ud fra de symptomer, du oplever. Du kan IKKE bruge nettet til at stille en diagnose.

4:
De aller-allerfleste af de fysiske symptomer, som vi mennesker oplever, er ufarlige og ekstremt almindelige at opleve. Symptomerne kan fx være en følge af, at muskler er blevet forstrukket lidt, eller at nogle nerver er kommet en smule i klemme et stykke tid. Og af mange, mange, mange andre ting, som er lige så fredelige.

lotte ingerslevJeg håber mit svar har givet dig noget brugbart, du kan sige til din angst, når den driller dig næste gang?

Kærlig hilsen

Lotte

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

 

 

1 Comment

  1. Hejsa med dig jeg døjer selv med sygdomsangst men jeg læser meget på nettet om det stadigvæk og jeg er blevet tjekket på kryds og tværs og jeg er sund og rask men skal så prøve at aflede mig selv så meget som jeg kan men ville du have nogle gode råd til hvordan at jeg kan komme det her til livs for det er noget irriterende men jeg er kommet af med min tandlæge angst jaså kan det også lykkedes med denne her men det tager bare lidt tid men det skal nok lykkes mig mvh Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...