Test din problemløsningsstil

For at gøre testen mindre forvirrende har jeg opdelt den i tre dele, som hver tilhører en problemløsningsstil:

  • Passiv
  • Passivt-aggressiv
  • Aggressiv

Man kan sagtens have elementer fra flere af de 3 stile, så tag alle tre dele af testen.

 

Passiv problemløsningsstil

Hvad er typisk for denne stil?

  • Du krænker dine egne rettigheder og behov.

TEST: Sæt ✔︎ ud for udsagn, som afspejler din adfærd i dine mest vigtige relationer til andre mennesker.

Jeg går med til ting, som jeg i virkeligheden ikke bryder mig om.
Jeg forsøger at være behagelig og nem at være sammen med – uanset hvad folk siger eller gør.
Jeg forsøger altid at være opmærksom på, hvad andre mennesker har brug for, og hvad de føler – også selvom det betyder, at jeg skal tilsidesætte mine egne behov.
Når der er konflikt, så har jeg en tendens til at give efter og lade den anden person få sin vilje.
Jeg vil altid hellere trække mig fra et forhold end sige noget, der kan gøre folk vrede eller kede af det.
Jeg lader folk være. Jeg lader dem være, som de er.

 

Hvorfor er din adfærd passiv?

Du antager, at hvis du siger, hvad du virkelig føler, så er du egoistisk, eller så vil forholdet blive ødelagt.

Du får ros for at være uselvisk og en god kammerat.

Du får sjældent skylden, hvis ting går galt, for du har som regel ikke været den, der har handlet.

Din konfliktsky adfærd gør det mere sandsynligt, at andre gerne vil beskytte dig og tage sig af dig.

Du undgår, udsætter eller skjuler konflikter, så derfor kan adfærden være angstreducerende – på kort sigt.

Hvad er problemet ved passiv adfærd?

Andre bliver vant til at kunne kræve urimelige ting af dig. Hvis du ikke udtrykker, hvad du tænker og føler, kan det gøre dig anspændt, stresset, ængstelig eller indebrændt. Det kan føre til søvnløshed og til usunde relationer med andre mennesker. Du kan desuden komme til at gå rundt med en følelse af, at dine nærmeste rent faktisk ikke kender dig, forstår dig eller respekterer dig.

Videnskabelige undersøgelser viser, at en passiv kommunikationsstil kan føre til lavt selvværd. Hvis du ofte prioriterer andres behov over dine egne, kan du ende med at føle, at dit liv ikke har nogen retning, og at du mangler kontrol over dit eget liv.

Undertiden opbygger du stress og vrede, som kan eksplodere på en meget aggressiv måde, som desuden gør det meget svært for dig at finde tilbage til mere positive følelser.

En passiv kommunikationsstil er ofte en central del af problematikken i social fobi. Mennesker, der lider af social fobi, tror, at at andre mennesker er meget kritiske og dømmende overfor dem, og de lader derfor være at udtrykke deres tanker og følelser overfor andre. Det holder dem desværre fast i forestillingen om, at de ville blive bedømt negativt, hvis de rent faktisk sagde, hvad de mener og føler.

 

Passiv-aggressiv problemløsningsstil

Hvad er typisk for denne stil?

Din undertrykte irritation, dine sårede følelser og din vrede kommer ofte ud mellem sidebenene – dvs. indirekte. Derfor var det måske bedre at kalde det “indirekte aggression”, og ikke passiv aggression.

TEST: Sæt ✔︎ ud for udsagn, som afspejler din adfærd i dine mest vigtige relationer til andre mennesker.

NB! Når man har en passivt-aggressiv problemløsningsstil, kan det være så uvant for en at konfrontere ens egne negative følelser, at man har svært ved at besvare testen. Bed derfor gerne din partner eller gode ven om at hjælpe dig med at besvare den.

Jeg siger ja til opgaver, som jeg bliver bedt om at udføre, selvom det er usandsynligt, at jeg vil udføre dem.
Jeg siger det, som den anden person ønsker at høre, og gør derefter i stedet, som jeg selv vil – også når jeg ved, at det vil lægge forhindringer i vejen for den anden person.
Jeg kommer med dårlige undskyldninger for, at jeg ikke har udført opgaver, jeg har sagt ja til, men som jeg vidste, at jeg ikke havde til hensigt at udføre. (Jeg siger fx: “Jeg vidste ikke, at det skulle være nu…”)
Jeg undlader helt at svare eller kommer med undvigende svar, når den anden person konfronterer mig med de opgaver, vi havde aftalt, men som jeg ikke har udført. (Jeg siger fx: “Det ved jeg ikke”, “Det kan jeg ikke huske” eller “Hvis du siger det”.)
Jeg brokker mig over den anden person bag vedkommendes ryg (eller måske kun halvhøjt eller gennem sukken, stønnen eller sarkastiske bemærkninger), men siger sjældent direkte, tydeligt og klart fra overfor vedkommende.
Jeg benægter min vrede, når den anden person gør mig opmærksom på, at jeg virker irritabel, og antyder, at vedkommende overreagerer eller misfortolker mine følelser. (Jeg siger fx: “Slap dog af …”)

 

Hvorfor opfører du dig passivt-aggressivt?

Der er typisk to årsager til, at man har udviklet en passivt-aggressiv problemløsningsstil.

1:

Du er opvokset i en familie, hvor du var bange for, at du ville blive udsat for fysisk afstraffelse eller andre gengældelsesaktioner, hvis du udtrykte utilfredshed eller tristhed. Du har vænnet dig til at gå på listefødder og undertrykke dine egne følelser og behov, fordi du i din barndom kunne risikere, at du kom til at træde på en landmine, som udløste en eksplosion med uhyggelige konsekvenser.

2:

Du er opvokset i en familie, hvor det, der betød noget, var, hvordan tingene fremstod – ikke hvordan familiemedlemmerne havde det indeni – Dvs. en familie med narcissistiske træk. I sådan en familie spiller man roller i et teaterstykke, der handler om den perfekte familie. Ligeværdig og assertiv kommunikation er ikke velset, fordi den truer med at afsløre, at det idealbillede, som familien har af sig selv, er falskt. Passiv aggression er der til til gengæld sandsynligvis masser af i den slags familier – bl.a. fordi passiv aggression egner sig godt, når man vil opretholde billedet af en selv som perfekt og den anden person som problemet.

Hvad er problemet ved passiv-aggressiv adfærd?

Din følelse af at blive udnyttet, såret eller vred kommer nogle gange ud mellem sidebenene gennem kropssprog, suk, stemmeføring og sarkastiske kommentarer – men da du samtidig ikke tager ansvar for dine egne følelser eller udtrykker dine behov og ønsker direkte, så har andre mennesker ikke mulighed for at vide, hvad præcis de gør, som du ikke bryder dig om, og hvad du godt kunne tænke dig, de gjorde i stedet. De kan derfor i stedet få en fornemmelse af, at du føler dig som et uskyldigt offer for deres i dine øjne lidt usympatiske personlighedstræk.

En passivt-aggressiv problemløsningsstil er det rene gift for et parforhold. Det er den, fordi problemerne i forholdet bliver umulige at definere. De får desuden mulighed for at simre videre under overfladen i lang, lang tid. Efterhånden når man det punkt, hvor begge parter begynder at foragte hinanden. Og når foragten er opstået, bliver parterne mere og mere smålige overfor hinanden. Der er stor risiko, at forholdet ender med at blive afsluttet, fordi følelserne mellem de to parter nu er døde, selvom de problemer, der i virkeligheden var mellem parterne, kunne være blevet løst forholdsvist nemt, hvis de var blevet erkendt i god tid. Derfor er det fuldkommen afgørende, at den passive aggression bliver erkendt, og at parterne i stedet træner sig i at mærke og udtrykke deres behov på en konstruktiv måde.

 

Aggressiv problemløsningsstil

Hvad er typisk for denne stil?

  • Når du føler dig truet, så går du til angreb.
  • Du krænker den andens rettigheder og behov.
  • Du udtrykker dig uempatisk og krænkende.

TEST: Sæt ✔︎ ud for udsagn, som afspejler din adfærd i dine mest vigtige relationer til andre mennesker.

Jeg presser andre mennesker til at gøre det rigtige – selv hvis der bliver ballade.
Jeg skælder folk ud, hvis de har fortjent det.
Jeg ved, hvad jeg vil. Og jeg insisterer på det – også hvis det betyder, at jeg bliver nødt til at blive vred.
Når folk ikke gør det, der er rigtigt, eller det, der er rimeligt, så lader jeg dem ikke slippe af sted med det.
Man kan ikke lade folk blive ved med at opføre sig egoistisk eller dumt. Man bliver nødt til at “ryste” dem, indtil de ser, hvad det er, de gør.
Hvis andre mennesker ignorerer mine behov eller insisterer på ting, som ikke vil fungere for mig, så bliver jeg mere og mere vred, indtil de begynder at høre efter.

 

Hvorfor er din adfærd aggressiv?

Du har en stærk fornemmelse af, hvordan ting burde være. Og især er du meget fokuseret på, hvordan andre burde opføre sig.

Du har en klar forestilling om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i enhver situation. Og når andre mennesker opfører sig på en måde, der krænker din forestilling om, hvad der er passende eller korrekt at gøre, så kan du føle et stærkt behov for at straffe dem.

Du har et behov for at kontrollere det, der sker, når du er sammen med andre mennesker. Ting skal være på en bestemt måde, og du forventer, at der sker – eller ikke sker – helt bestemte ting. Så når en anden person enten krænker din forestilling om, hvad der er det rette at gøre, eller han/hun ikke gør det, du forventer, så begynder vreden at koge inden i dig. Det får dig til at presse endnu mere på for at kontrollere det, der sker. Og til tider kan du blive så fokuseret på at få kontrol, at du eksploderer – og skubber andre fra dig.

Aggressive mennesker har ofte en følelse af underlegenhed, som de forsøger at kompensere for ved at kue andre.

Mange mennesker er ikke klar over, at det at kommunikere åbent og ærligt ikke er det samme som at kommunikere aggressivt. De mener måske fx, at de “bare kalder en spade for en spade” eller “siger tingene, som de er.”

Hvad er problemet ved aggressiv adfærd?

Din adfærd gør andre mennesker vrede og skaffer dig fjender. Dette kan føre til paranoia og angst hos dig selv.

Det altid at skulle forsøge at kontrollere andre kan gøre det svært for dig at slappe af.

Dine forhold vil typisk være præget af negative følelser og har tendens til at være ustabile.

Efter de aggressive episoder føler du ofte skyld og skam.

Hvis du overvejende kommunikerer aggressivt, ender du med at miste venner, og andre mennesker bliver trætte af dig. Og på den måde kan du ende med mindre selvtillid og lavt selvværd pga. den aggressive måde, du udtrykker dig på.

 

lotte ingerslev

 

Kærlige tanker
Lotte

 

Mærk og udtryk dine behov på en konstruktiv måde – Få en simpel guide >>

6 Comments

  1. Tak for dit indlæg, som passer ind i en problematik jeg roder med for tiden. Jeg synes jeg har udviklet mere social fobi, end da jeg var yngre og det falder meget godt i tråd med, at jeg genkender den passive problemløsningsstil jeg har udviklet særligt ift arbejde/ arbejdsrelationer. Den demonterer min selvtillid og jeg har svært ved at finde tilbage…. ??

  2. Det er bare så fedt at høre, du kunne bruge det, Rachel! Og spændende at høre, hvordan du kigger nærmere på din egen adfærd her.

    Når du kommer i gang med at udtrykke dine behov mere assertivt (“ligeværdigt” er også et godt ord), får du stille og rolig højere selvværd – selvom det er ubehageligt i starten.

    Husk også på: Det at give andre åben, ærlig og konstruktiv feedback er en kærlig handling, som kan gøre, at de får chancen for at se, hvordan deres adfærd påvirker andre, og det kan give dem chancen for at udvikle sig og modnes.

    Vi har alle sammen brug for feedback på vores adfærd. Eller hvad siger du? 🙂

  3. Det om passiv aggression er spot on. Nu forstår jeg hvorfor det trigger mig så meget. Min familie er verdensmestre. Kan du ikke skrive noget om hvordan man tackler det?

    1. Hej GM

      Det kommer an på, hvad du mener med “min familie”. Man kan ikke lave om på mennesker, som ikke ønsker det, eller som ikke er parate til det. Men jeg håber, at det, jeg har skrevet, giver dig lidt mere forståelse for, hvorfor de gør, som de gør.

      Hvis det er ens partner, som er passivt aggressiv, er det til gengæld afgørende, at det bliver italesat, og at man kræver, at det holder op. Hvis man lader det fortsætte i mange år, så bliver forholdet efterhånden så dysfunktionelt, at begge parter ønsker at komme ud af det. Så stop det i tide!

      Hvis det kan lade sig gøre, så få din partner til at kigge på testen ovenover sammen med dig. Så kan du måske håbe på, at vedkommende kan erkende det.

      Men uanset om vedkommende vil erkende det eller ej, bør du insistere på, at du ikke vil finde dig i det. Jeg er ked af at måtte sige det så hårdt, men det er ganske enkelt gift for forholdet.

      Mange hilsner
      Lotte

  4. Sarkastiske mennesker er fyldt med vrede eller misundelse. De føler, de vinder når de leverer en spydig bemærkning. Men der er ingen der vinder. Alle taber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...