Udtrykker du dine behov? Og gør du det på en hensigtsmæssig måde?

Dette redskab forudsætter, at du allerede kender dine behov.
Gør du ikke dét?
Så brug først redskabet “Bliv bedre til at mærke dine egne behov.”

assertivNår du udtrykker dig ligeværdigt (dvs. assertivt) viser du, at du respekterer dig selv, fordi du beskytter dine egne rettigheder og behov og udtrykker dine egne tanker og følelser.

Samtidig viser det, at du er bevidst om andres rettigheder og er villig til at arbejde på at løse misforståelser og konflikter. (Se mere her om assertion og test, hvor assertiv du er.)

Så assertion (ligeværdig kommunikation) handler om klart og tydeligt at sige, hvad det er, du ønsker – men på en måde, der hverken krænker dig selv eller den anden person.

Forskningen viser, at assertiv adfærd og kommunikation øger dit selvværd og nedsætter stress og angst. Så det er vigtigt at blive rigtig god til!

Her er en simpel guide i 7 trin:

Trin #1:

Beskriv personens adfærd så konkret, som overhovedet muligt – og uden fortolkning eller fordømmelse.

Fx:
”Når du først går i gang med din rapport i sidste øjeblik…

 

Trin #2:

Beskriv dine følelser.

Fx:
… så bliver jeg irriteret…

 

Trin #3

Beskriv den påvirkning, personens adfærd, har på dig. Vær konkret og tydelig. Undgå at generalisere.

Fx:

… for så skal jeg arbejde over hele weekenden.

 

Trin #4:

Sig, hvilken (realistisk!) adfærd (ikke personlighed eller holdning!), du ville foretrække.

Fx:

… Så for fremtiden vil jeg gerne have, at du afleverer den fredag kl. 12.”

 

Trin #5:

Nævn de positive konsekvenser, hvis personen rent faktisk ændrer adfærd, samt de negative konsekvenser, hvis personen ikke ændrer adfærd.

Husk: Ingen tomme trusler!

 

Trin #6:

Sig noget positivt til slut, hvis du kan.

 

Trin #7:

Spørg den anden person, hvad vedkommende synes om det, du har sagt.

Husk:
Det at være assertiv handler om at opføre sig ligeværdigt, ikke om at tage magten. ❤️

 

lotte ingerslev

 

Kærlige tanker
Lotte

 

 

 

Kunne du lide den her artikel? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere af samme slags.

 

 

 

After you have typed in some text, hit ENTER to start searching...